Real Madrid startede bedst i onsdagens pokalsemifinale mod Barcelona, men katalanerne endte med at hente en flot 3-0-sejr. Lørdag får madrilenerne dog mulighed får revanche, når katalanerne kommer på besøg igen, denne gang i ligaen.
I anledningen af denne uges to El Clásico-brag har CLBOLD her samlet de ti største øjeblikke i kampene mellem de to spanske giganter. Læs med herunder.
Top 10: De største øjeblikke i El Clásico nogensinde
10. Michael Laudrups magtdemonstration i 1995
I januar 1994 bankede Michael Laudrup og Barcelona ærkerivalerne fra Madrid med 5-0 på vejen mod deres fjerde mesterskab på stribe. Tolv måneder senere, i januar 1995, mødtes de to hold igen. Denne gang var Michael Laudrup dog iført Madrids trøje, efter at han var blevet uvenner med Barcelona-cheftræneren Johan Cruyff. Igen blev resultatet 5-0, men denne gang var det Real Madrid, der ydmygede rivalerne på vejen mod mesterskabet. Den danske legende vandt dermed sit femte spanske mesterskab i træk.
9. Ydmygelsen i 2009
Det er aldrig godt at tabe i El Clásico. Men det er utilgiveligt at indkassere seks mål. Og så endda på hjemmebane. Men det var ikke desto mindre det, Real Madrid gjorde i maj 2009. Madrilenerne havde ellers vundet 17 af deres seneste 18 kampe, men Barcelona var ustoppelige i Pep Guardiolas første sæson i Barcelona. Thierry Henry og Lionel Messi blev begge dobbelte målscorere i opgøret på Bernabéu, som Barcelona vandt med 6-2.
8. Mourinhos prik i Vilanovas øje
Det kan diskuteres, om portugiserens prik i Barca-assistenten Tito Vilanovas øje i 2011 var et ‘stort’ øjeblik, men det var i hvert fald ikonisk – og det var symbolsk for rivaliseringen, der var på sit højeste i tiden med Guardiola og Mourinho. Portugiseren blev anset som lidt af en skurk i sin tid i Madrid, og denne episode hjalp ikke hans ry synderligt. Episoden fandt sted, da der opstod tumult mellem bænkene, efter at Marcelo havde nedlagt Fabregas med en hård tackling.
7. Di Stefanos første El Clásico
Den argentinske stjerneangriber anses som den største spiller i Real Madrids historie, men Alfredo di Stefano var faktisk skiftet til Barcelona i første omgang. Derefter blev der efter nogle forhandlinger lavet en aftale om, at de to klubber skulle dele den målfarlige angriber, men i sidste ende røg han til Real Madrid i 1953. I Alfredo di Stefanos første El Clásico scorede han fire mål i Real Madrids 5-0-sejr over Barcelona. Angriberen vandt efterfølgende Europa Cup’en fem gange i træk med Real Madrid, fra 1956 til 1960.
6. Kampen om en Champions League-finale
De to spanske giganter mødtes i 2001/02-sæsonen i Champions League-semifinalen. Madrilenerne havde sprængt verdensrekorden i sommeren 2001 ved at hente Zinedine Zidane for over en halv milliard kroner, og franskmanden kom da også på tavlen, da Real Madrid vandt med 2-0 på Camp Nou. Returopgøret i Madrid endte 1-1, og Real Madrid vandt efterfølgende finalen i Glasgow, da de slog Leverkusen med 2-1.
5. Cruyffs ankomst
Indtil 1973 havde Real Madrid traditionelt set haft taget på Barcelona, men med Johan Cruyffs ankomst i den katalanske klub ændrede tingene sig. Barcelona havde inden hollænderens skifte kun vundet otte mesterskaber, mens madrilenerne havde vundet 17, men Cruyff lagde tonen an i sit første El Clásico, hvor han scorede en enkelt gang i Barcelonas 5-0-sejr. Katalanerne vandt efterfølgende deres første mesterskab i 14 år.
4. Fire opgør på tre uger
2010/11-sæsonen bød på fire El Clásicos på tre uger i foråret 2011. De to giganter mødtes blandt andet i Copa del Rey-finalen, hvor madrilenerne trak det længste strå. Men det var Barcelona, der trak sejr sejrrigt ud af de to semifinale-opgør i Champions League. Semifinalerne huskes bedst for Lionel Messis fænomenale solomål på Bernabéu, da Barcelona vandt 2-0. Guardiolas tropper fik 1-1 på hjemmebane, og slog efterfølgende Manchester United i finalen.
3. Gareth Bales sololøb
De to storklubber mødtes i 2014 i Copa del Rey-finalen, den syvende pokalfinale mellem de to klubber. Real Madrid havde i sommeren 2013 brudt transferrekorden ved at hente Gareth Bale i Tottenham, og et af waliserens største øjeblikke i klubben faldt i pokalfinalen, hvor han satte Marc Bartra fuldstændig fem minutter før tid, og gik solo fra midten af banen, inden han sendte sejrsmålet i netmaskerne.
2. Ronaldinhos one-man show
Det hører til de absolutte sjældenheder, at Barcelona-spillere klappes fra banen på Bernabéu. Men det var det, der skete i 2005, da Barcelona vandt med 3-0 i en kamp, hvor Ronaldinho var fuldstændig flyvende. Brasilianeren drev gæk med Madrid-forsvaret kampen igennem, og scorede to smukke solomål undervejs.
1. Luis Figos retur til Camp Nou
Billedet af Luis Figo, der tager et hjørnespark, mens han bliver overdænget med alt fra mobiltelefoner til et grisehoved, er vel nok det billede, der bedst symboliserer hadet mellem de to klubber. Portugiseren var en elsket spiller på Camp Nou, indtil han i 2000 valgte at skifte til Real Madrid. Figo var således noget nær verdens mest upopulære person, da han sæsonen efter vendte tilbage til sin gamle hjemmebane.
LIVE
LIVE: Brøndby forlænger med stortalent
NYHEDER
Superliga-profiler topper international liste
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
MEDIE
Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej
TIPSBLADET SPECIAL
Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 31. runde
TOPNYHED
Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen
Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
NYHEDER
Peger på dansker: Penge ud ad vinduet
TIPSBLADET SPECIAL Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis
TOPNYHED
Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton
Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’
TIPSBLADETS DOM
Har du fuldstændig tabt småkagerne?
TOPNYHED
FC Midtjylland henter ny back
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig
NYHEDER
Brøndby-flop færdig i danskerklub
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
INTERVIEW
Carsten V. Jensen med klar opfordring
EKSKLUSIVT
‘Sker det, får det store konsekvenser i FCM’
Da jeg så ham, knækkede filmen fuldstændig for mig
NYHEDER
Stort TV-drama: Mest sete kamp i 13 år
TOPNYHED – Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden
NYHEDER
Parken kåret til Superligaens bedste bane
MEDIE
