Ugens dumme spørgsmål

BRAGT I TIPSBLADET 27. JANUAR

Hvordan tjener en spilleragent sine penge?

Transfersæsonen er netop overstået for vinteren. Transfervinduerne er her, spillerne skal finde deres fremtidige klub, som kan sikre dem spilletid, større konkurrence eller bedre økonomi.

Men de helt centrale figurer i de to årlige transfervinduer er spillernes agenter. Det er dem, som klubberne skal igennem for at finde ud af, om spilleren kunne være interesseret i et skifte, det er dem, der forhandler kontrakten på plads med den kommende klub, og det er dem, der tit og ofte optræder i medierne i forbindelse med et klubskifte. For dem er der hverken spilletid eller konkurrence på spil, når en klient skal skrive ny kontrakt. Det er udelukkende økonomi.

Spilleragenten står for at få forhandlet en ny kontrakt på plads, og tror man, at det ikke har betydning for en agent, hvordan og hvorledes en sådan kontrakt er strikket sammen økonomisk, så tager man gruelig fejl. For i den af DBU udarbejdede repræsentationsaftale, der reelt er kontrakten mellem spiller og agent, står der skrevet i punkt 4.1:

»Spilleragenten modtager et vederlag på __ % af bruttogrundlønnen, inklusive eventuelle »sign on fees«, »stay on fees« og sign off fees«, som spilleren oppebærer som følge af de spillerkontrakter, spilleragenten har forhandlet for spilleren. Er parterne enige om en øvre grænse for spilleragentens vederlag, anføres maksimumbeløbet her: __«

Dermed er der altså – meget groft sagt – fire måder, hvorpå en agent kan tjene sine penge. Den første er procentdelen af den løn, som spilleren tjener før skat. Denne procentdel, er ifølge DBU som oftest på mellem fem og 10 procent, og den må ikke være på nul procent. Her får agenten hver måned penge af sin klient alt efter, hvor god en aftale agenten har fået lavet for sin klient samt for sig selv med klienten. De 10 bedste lønninger i Superligaen spænder ifølge Ekstra Bladet fra Louay Chankos 340.000 kr. om måneden til Dame N’Doyes 500.000 kr. Fem procent af N’Doyes månedsløn er altså 25.000 kroner.

Den anden måde, agenter tjener penge er via sign on fees, der er det beløb, som spilleren modtager ved underskrivelse af kontrakten. Som Ekstra Bladet kunne afsløre tidligere i denne måned, ligger dette beløb for top 10 på mellem tre og 12 millioner kroner. Det giver agenten et engangsbeløb på 600.000 kr., ved en sign on fee på 12 millioner kroner og en aftale om fem procents vederlag. Hvis altså ikke der er indgået aftale om et maksimumbeløb.

Den tredje og fjerde måde er meget på linje med sign on fee, men for stay on fee og sign off fee kan en forklaring måske godt bruges omkring, hvad de to begreber dækker over. Mens sign on fee’en er et engangsbeløb ved indgåelse af kontrakten, så er stay on fee et beløb, der mellem klub og spiller kan aftales ved opnåelse af et bestemt antal år i klubben. Er stay on fee på tre millioner kroner efter tre år på en femårig aftale, så vil spilleren modtage tre millioner, når de tre år er spillet i klubben, mens sign off fee’en gælder ved ophøret af kontrakten – altså den dag spillerens kontrakt løber ud.