Barcelona-teenager scorer og ser rødt i udesejr

Den 18-årige Vitor Roque scorede til slutresultat 3-1 for Barcelona, men blev kort efter udvist mod Alaves.



FC Barcelona hentede lørdag aften en 3-1-sejr på udebane mod Alaves i La Liga.

I centrum kom Barcelonas 18-årige brasilianske angriber Vitor Roque, der på et kvarter i anden halvleg nåede at blive indskiftet, score til 3-1 samt modtage det røde kort.

Trods en mand i undertal kørte Barcelona sejren sikkert hjem, så holdet nu har 50 point for 23 kampe på tredjepladsen.

Real Madrid og Girona har henholdsvis 57 og 55 point, men for 22 spillede opgør.

Andreas Christensen spillede hele kampen på Barcelonas centrale midtbane. Det har han ikke været vant til i Barcelona, hvor han er blevet brugt som midterforsvarer.

For en uge siden blev han hevet ud i pausen, og i midtugen sad han på bænken i hele kampen, inden han lørdag blev sendt længere frem på banen.

Barcelona kom foran midtvejs i første halvleg på lidt af en genialitet fra Robert Lewandowski.

Den polske angriber chippede smart bolden over den fremadstormende Alaves-keeper Antonio Sivera.

I det angreb lykkedes det Barcelona at kombinere hurtigt, så hjemmeholdet ikke kunne følge med.

Alaves havde ikke haft meget at byde på, men det ændrede sig efter åbningsmålet.

Barcelonas målmand Inaki Pena måtte efter 35 minutter hive en stor refleksredning frem for at forhindre Jon Guridis hårde hovedstød i at gå i nettet.

Kort før pausen var Samu Omorodion tæt på at udligne, men hans afslutning sneg sig lige forbi stolpen.

Alaves indledte også anden halvleg med et godt forsøg, men i stedet for udligning slog Barcelona til i den anden ende.

I en kvik kontra løftede Pedri bolden til bageste stolpe, hvor Ilkay Gündogan helflugtede bolden flot i kassen.

Barcelona-jublen havde dog knap lagt sig, før Alaves endelig fik afkast for sine offensive anstrengelser ved Samu Omorodions reducering på hovedstød.

Men nærmere comebacket kom hjemmeholdet ikke. Efter lidt mere end en times spil slog Barcelona til på endnu et velspillet angreb. Den 18-årige Vitor Roque satte trumf på med en flad afslutning efter fire minutter på banen.

Det var anden gang på fire dage, at han blev skiftet ind og scorede. Onsdag stod han for sejrsmålet mod Osasuna.

Lørdag sluttede hans aften dog negativt, da han efter knap et kvarter på banen fik sit andet gule kort og dermed rødt.

Roque kom for sent i en tackling, og så var det slut for hans vedkommende.

I undertal cruisede Barcelona den komfortable sejr hjem.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brasilien – Japan

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Transferbombe på vej

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De forbereder et bud på Roony Bardghji

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Sydafrika – Canada

Meldes tæt på storklub



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FC København jagter Romane Amane

Markant ændring i Silkeborg

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen