ESTADIO ENRIQUE ROCA, MURCIA (Tipsbladet)
Spanien – Danmark 1-0 (0-0)
1-0 Martin Zubimendi (79.).
Danmark leverede en stærk indsats ude mod de spanske europamestre, men det gik galt til sidst, hvor et afrettet Zubimendi-spark gik under Kasper Schmeichel, der ikke så god i situation.
En bitter skæbne for Danmark, der ellers leverede en absolut godkendt indsats i Murcia. Dermed blev der skrevet et nyt bittert kapitel i Danmarks dårlige historik mod Spanien. Forbandelsen fortsætter!
Her er Tipsbladets karakterer til Danmarks spillere:
Kasper Schmeichel – 3
Der har længe været debat om Schmeichels rolle som førstevalg, fordi Mads Hermansen imponerer, men i dag fik Kasper Schmeichel langt hen ad vejen vist godt frem, særligt med en fornem redning på en kæmpe Morata-mulighed i ande nhalvleg. Men Schmeichel så til gengæld desværre absolut ikke overbevisende ud ved Zubimendis scoring, hvor han var langsom om at komme ned, selvom skuddet retfærdigvis blev rettet af.
Rasmus Nissen Kristensen – 3
Involveret i et defensivt koks, hvor han ikke fik kommunikeret med Alexander Bah, hvilket gav Alvaro Morata en kæmpe chance, som den spanske kaptajn sparkede millimeter forbi stolpen. Men ellers solid indsats i bagkæden fra den formstærke Frankfurt-spiller.
Jannik Vestergaard – 3
Lederen i det danske forsvar, hvor han lå centralt og styrede luftspillet, mens han også fordelte spillet fint. Hans manglende fart blev ikke et problem, da han ikke skulle ud i løbedueller med Lamine Yamal, men i stedet lå op af Morata. Vestergaards indsats er ekstra imponerende, når man husker, at han har siddet ude i en måned.
Victor Nelsson – 3
God indsats af Galatasaray-spilleren, der på grund af Danmarks store skadesproblemer fik en plads i startopstillingen. Fik sat en tung tackling ind på Yamal og var med til at sikre, at Barcelona-stjernen ikke for alvor strålede denne aften.
Alexander Bah – 4
Benfica-spilleren mangler stadig at få det helt store gennembrud på landsholdet, men i dag leverede han absolut en af sine bedre landskampe. Masser af fart og gode gennembrud fra Bah, der var involveret i flere dansker chancer.
Morten Hjulmand – 2
Han har en fysisk tilstedeværelse og et temperament, der klæder Danmarks landshold, hvor han ofte gør ondt på modstanderen. Men Morten Hjulmand skal blive bedre til at holde hovedet koldt, hvilket selvfølgelig kan være svært at balancere. Men han fik et unødvendigt gult kort for en stempling på Oyarzabal, og det holder ham ude af Schweiz-kampen. Lavede kort efter en stor, stor fejlaflevering, der kunne være blevet skæbnesvanger, men Yamal fik ikke udnyttet gaven.
Pierre-Emile Højbjerg – 3
Danmarks nye kaptajn var fuldstændig forrygende i kampene i september, men i dag var han langt mindre synlig. Højbjerg gjorde sit arbejde og indgik i nogle gode kombinationer, men han har spillet mange bedre landskampe end denne. Var uheldig med at rette bolden af ved scoringen.
Victor Kristiansen – 2
Fik den utaknemmelige opgave at spille overfor Lamine Yamal, og ‘VK’ blev da også overspillet til sidst i første halvleg, hvor Barcelona-stjernen heldigvis sparkede over. Samtlige spanske fans på Estadio Enrique Roca troede, at der var straffespark til Spanien, da Victor Kristiansen kantede Morata lige på kanten af straffesparket. Det var heldigvis lige udenfor feltet. Men Leicester-spilleren var en smule på hælene i dag og lykkedes ikke med så meget offensivt.
Albert Grønbæk (ud 78.) – 3
Sløj start på kampen fra Albert Grønbæk, der havde nogle boldtab og var langt mere anonym end i september-kampene. Men han fik efterfølgende spillet sig op og havde et godt gennembrud samt en super førstegangsaflevering til Christian Eriksen, der var tæt på at assistere Dolberg.
Christian Eriksen (ud 73.) – 3
Fin landskamp af Christian Eriksen, især i første halvleg, hvor Manchester United-spilleren allerede efter få minutter lagde en glimrende aflevering til Dolberg. Var senere meget tæt på at assistere Dolberg, men der manglede lige en centimeter. Eriksen var involveret i flere gode tiki-taka-opspil og viste igen sit velkendte overblik.
Kasper Dolberg (ud 73.) – 4
Blev foretrukket foran Rasmus Højlund, hvilket var en smule overraskende, men Dolberg startede som lyn og torden. Viste imponerende fysik, da han viftede en forsvarer væk og kom i dybden og fik afsluttet fra kanten af feltet. Kom senere et halvt sekund for sent til en Eriksen-aflevering. Stærk præstation af Dolberg, selvom han blev mere usynlig efter pausen.
INDSKIFTERE:
Gustav Isaksen (ind 73.) – UB
Kom ind stedet for Christian Eriksen.
Yussuf Poulsen (ind 73.) – UB
Kom ind i stedet for Kasper Dolberg.
Rasmus Højlund (ind 78.) – UB
Kom ind i stedet for Albert Grønbæk.
TRÆNER:
Lars Knudsen – 3
Havde kun en enkelt overraskelse i startopstilling, men den var også relativt stor, for de fleste havde nok forventet at se Rasmus Højlund fra start. Men det var en god beslutning at starte Kasper Dolberg, for Anderlecht-angriberen gjorde det glimrende. Danmark var tæt på at holde nullet på udebane mod europamestrene med en på mange måder stærk indsats, men til sidst gik det så galt. Absolut godkendt, omend det endte bittert for Danmark denne aften.
Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.
LIVE
VM-LIVE: Surt show
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
OPTAKT
Brasilien – Japan
NYHEDER
Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
OPTAKT
Holland – Marokko
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
BIZART
Vildt drama: Det er fuldstændig bindegalt
TRANSFER
Spændende melding
OPTAKT
Tyskland – Paraguay
MEDIE