Ekspert: Abu Dhabi er langt værre end Qatar

Det ser skønt ud, når DBU lægger videoer på Facebook, eller de danske ligalandsholdsspillere lægger billeder på Instagram fra Abu Dhabi. Der er sol og grønne baner, alle går rundt i shorts og t-shirt, og faciliteterne ligner nogle, man gerne ville tilbringe sin sommerferie i.

Men Nicholas McGeehan, der er Human Rights Watch’ tidligere forsker i blandt andet Abu Dhabi, har en opfordring til de danske spillere, der er med på turen.

– Det ville være interessant at få de danske spillere til at spørge dem, der arbejder på deres hotel, hvor deres pas er. Spørge dem, om de skylder nogle penge til en rekrutteringsagent derhjemme. Spørge dem, om de bliver betalt, hvad de er blevet lovet. Spørge dem, hvor mange timer de arbejder, og om de bliver betalt for overarbejde. Hvis de spørger dem, får de nogle rigtig ubehagelige svar, siger McGeehan, der i dag arbejder som uafhængig forsker og konsulent på menneskerettighedsområdet.

– Problemet er, at ingen stiller de spørgsmål. Alle tænker bare: “Det er femstjernet luksus, se alle de mennesker, der tager sig af vores behov, det er vidunderligt.” Ingen tænker over, at det er et tjenestefolk (McGeehan bruger betegnelsen servant class, altså en hel samfundsklasse bestående af tjenestefolk.)

Ligalandsholdet træner og spillede kampen mod Sverige på Zayed Sports City, som bærer sit navn efter Sheikh Zayed bin Sultan Al Nahyan, den tidligere emir i Abu Dhabi og hovedmand bag dannelsen af De Forenede Arabiske Emirater. Det enorme sportskompleks har stadig tætte bånd til den royale familie.

For komplekset ejes af Mubadala Investment Company, som er et statsejet selskab. I spidsen for Mubadala står kronprinsen og de facto hersker af Abu Dhabi, Sheikh Mohamed bin Zayed Al Nahyan, som bestyrelsesformand og hans bror Sheikh Mansour bin Zayed Al Nahyan som næstformand.

Det vil med andre ord sige, at DBU ikke bare, som McGeehan siger, er med til at legitimere styret, der bryder menneskerettigheder med jævne mellemrum og kriminaliserer homoseksualitet. Unionens betaling for opholdet går også indirekte til selvsamme styre.

– Mubadala er et kæmpe firma med mange interesser, og det styres af Mohamed bin Zayed. Der er ingen forskel på kongefamilien og Mubadala. Mubadala er kongefamilien. Det prøver de ikke engang at lægge skjul på, siger Nicholas McGeehan.

Abu Dhabi er det mest magtfulde og rigeste af de syv emirater, der udgør De Forenede Arabiske Emirater (FAE), og landet er fyldt med udenlandske arbejdere. Det nationale statistikbureau i FAE anslog i 2011, at 88,5 procent af befolkningen er udlændinge, og ifølge en amerikansk rapport fra 2014 udgør migrantarbejdere 95 procent af arbejdsstyrken.

Derfor siger Amnesty International Danmark, at man må antage, at de faciliteter, som ligalandsholdet bruger i Abu Dhabi, er bygget af migrantarbejdere. Nicholas McGeehan går endnu videre:

– Det vil det absolut være. Arbejdssystemet er så slemt, at det ikke er spørgsmål om, at man skal lede rigtig meget for at finde migrantarbejdere, der blev misbrugt. Det er systematisk, det er overalt.

Abu Dhabi er værre end Qatar
Siden Qatar blev tildelts værtskabet for VM i 2022, har landet været genstand for store opmærksomhed og ditto kritik af verdenspressen. Især det faktum, at hundred- hvis ikke tusindvis af migrantarbejdere er døde i arbejdet med at bygge landets fodboldarenaer. Abu Dhabi har ikke noget VM, og det lille, stenrige emirat har således undgået samme opmærksomhed, men det skyldes ikke, at forholdene for de fattige arbejdere fra Pakistan, Afghanistan og andre lande i Asien er bedre.

– Det er præcis de samme forhold. Idéen om, at Qatar er værre end Abu Dhabi, Dubai eller Saudi Arabien, er forkert. Det er en rystende behandling af migrantarbejdere. Det stadion, som de træner på, hotellet, de bor på: de mennesker, der byggede dem, og som normalt arbejder der i servicesektoren, lider under et ret misbrugende arbejdssystem, konstaterer Nicholas McGeehan.

Kafala-systemet hedder det, hvor fattige mennesker fra primært Mellemøsten og Sydøstasien kommer til landet for at arbejde, men sjældent under de samme forhold, som de blev lovet. Som Trine Christensen fra Amnesty International formulerer det:

– De bliver udsat for dybt problematiske arbejdsforhold, hvor man har det her kafala-system, som binder folk i noget, der ligner tvangsarbejde og til lav løn og med risikable forhold i bygningsarbejde. Hvor det kan være svært at få ret til at forlade landet, skifte arbejdsgiver, og at man risikerer at blive forfulgt, hvis man klager.

Menneskerettighedsforskeren skrev i december en artikel, hvor han betegnede Abu Dhabi som det værste regime, der ejer en fodboldklub (Manchester City), altså værre end Qatar. Tipsbladet.dk spørger McGeehan, der aktuelt forsker i netop Qatar, hvorfor han mener det.

– Situationen i Qatar er i virkeligheden en migrantarbejder-situation. Den er rystende, men man kan stadig tage til Qatar, man kan stadig tale med regeringen i Qatar. Folk i Qatar, der kritiserer regeringen, kan gøre det. Der er plads til, at folk udtrykker deres synspunkter, siger han.

– I Abu Dhabi er det komplet anderledes. Jeg blev smidt ud derfra i 2014, og alle de andre rettighedsgrupper er blevet udelukket derfra for at kritisere regeringen. Hvis de kommer alligevel, risikerer de tortur. Det er en langt mere aggressivt og militaristisk regering end i Qatar.

Styret i Abu Dhabi fængsler rutinemæssigt indbyggere, der formaster sig til at kritisere selvsamme styre, der er meget smalle rammer for ytrings- og forsamlingsfriheden, og så er der altså kriminalisering af homoseksualitet og manglende rettigheder for kvinder.

Dertil kommer De Forenede Arabiske Emiraters andel i den borgerkrig, der har hersket i Yemen siden 2015, og som har forårsaget en humanitær krise i et af verdens fattigste lande. Landet støtter den Saudi Arabisk ledede koalition, hvis bombetogter rammer civile hver tredje gang. Af de 5000 civile, der er døde, siden konflikten begyndte, er 1000 ifølge FN børn.

I efteråret 2015 skrev Yousef Al Otaiba, Emiraternes ambassadør i USA, en email til en gruppe højtstående medlemmer af sit lands regering. I den skrev han, at krigen i Yemen var ved at udvikle sig til et PR-mareridt, og opfordrede til ”i det mindste midlertidigt udvise forsigtighed, når militære mål udpeges.” Tilsyneladende ikke på grund af de uskyldige døde, men på grund af stigende interesse omverdenen.

Senere videresendte Otaiba emailen til Khaldoon Al Mubarak, som er bestyrelsesformand i Manchester City, kronprins Mohameds højre hånd og administrerende direktør i Mubadala, som altså ejer Zayed Sports City, hvor det danske ligalandshold har trænet og spillet de seneste ni dage.

Amnesty bruger ikke boykot
Regeringstoppen i Abu Dhabi, som ligeledes står i spidsen for De Forenede Arabiske Emirater, er i det hele taget fyldt med mænd, der har en interessant baggrund. Tag eksempelvis Sheikh Issa bin Zayed Al Nahyan, halvbror til emir Khalifa og kronprins Mohamed, som på denne video giver en tidligere forretningspartner stød, sætter ild til ham og kører ham over med sin firhjulstrækker. Issa blev frifundet ved en lokal domstol, der fandt, at Issa var blevet dopet og udsat for afpresning.

I juli 2017 kom det frem, at en amerikansk statsborger tildelt 10 millioner dollars i erstatning for en anden tortursag med indblanding fra Abu Dhabis kongefamilie. Amerikaneren sad i en tre meter bred fængselscelle uden aircondition i dagevis midt om sommeren, hvor gennemsnitstemperaturen er 35 grader. Han blev desuden bundet på hænder og fødder, og han fik rådne væsker, der fik ham til at kaste op og hallucinere.

De tre skyldige i sagen var en brigadegeneral, emir Khalifa og kronprins Mohamed, som altså også er bestyrelsesformand for Mubadala.

Da DBU før afrejsen til Abu Dhabi forsvarede, hvorfor man rejste til et land med så dårligt et generalieblad for menneskerettigheder, sagde kommunikationschef Jakob Høyer:

– Det er vigtigt for os, at Amnesty på det her område ikke opfordrer os til at boykotte. Danmark som nation, fra regeringen og folketingets side, boykotter heller ikke Abu Dhabi.

Tipsbladet.dk spurgte i sidste uge den førnævnte generalsekretær, Trine Christensen, hvad der så skal til, for at Amnesty International opfordrer til boykot, hvis forholdene i Abu Dhabi ikke er nok.

– Vi tror på dialogen som overordnet redskab. Vi tror på at engagere sig med andre. Vi tror på at tage ansvar, hvor man kommer hen. Og forsøge at undgå det, når man har et valg, og det er så det, vi opfordrer til, svarede hun.

– Hvad skal der så til? Det er så det, der er pointen fra vores side. Det er sjældent svaret, mener vi. Der er andre, der meget tydeligere går ind for det som et redskab, og det er så ikke generelt det, vi betoner.

Ifølge Christensen opfordrede Amnesty altså DBU til at finde et andet sted at lægge sin træningslejr for ligalandsholdet, og hun mener da heller ikke, at virkeligheden i Abu Dhabi ”harmonerer med det, som DBU fortæller, de står for.”

Unionen lancerede i begyndelsen af 2016 sin Code of Conduct, en række etiske retningslinjer, der skulle ”understøtte ønsket om at tage større ansvar i samfundet”, som det hed i pressemeddelelsen.

Retningslinjerne skulle danne rammen om de etiske diskussioner i DBU, og det var et nyt værdigrundlag for, hvordan fodboldfamilien bør agere. Det handlede om ansvarlighed og ordentlighed, som DBU skrev i indledningen, og den nye Code of Conduct indeholdt fem principper:

– Vi arbejder for mangfoldighed og tolerance
– Vi tror på, at fodbolden skal påtage sig et samfundsansvar
– Vi ønsker gennemsigtighed og god forretningskik
– Vi accepterer ingen former for snyd
– Vi har et fælles etisk udgangspunkt for dansk fodbold

Administrerende direktør Claus Bretton-Meyer forklarede, at ikke var nogen facitliste, men ”et sæt retningslinjer, som danner en ramme for vores handlinger.” Det kunne eksempelvis handle om de ansattes brug af sociale medier eller, som han indledte sit citat med:

– Det kan handle om landsholdsspilleres adfærd eller om træningslejre i lande, der er presset på menneskerettigheder.

Læs DBU’s svar på kritikken fra Trine Christensen og Nicholas McGeehan . 

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer –