‘AC’ med spændende Brøndby-melding

Andreas Christensen har ingen plan B, da hans ønske er at blive i FC Barcelona i mange år endnu. I et interview med Tipsbladet åbner landsholdets største stjerne samtidig døren på klem for en retur til Brøndby i karrierens efterår.



HELSINGØR (Tipsbladet): Næsten et helt år måtte Brian Riemer vente på at kunne gøre brug af Andreas Christensen, der som bekendt fik ødelagt størstedelen af sidste sæson med en skade i akillessenen.

Heldigvis for landstræneren og for Danmark har FC Barcelona-stjernen – fraregnet lidt sygdom – været tilbage i omdrejninger i dette efterår, hvor VM-kvalifikationen afvikles komprimeret henover få måneder.

Forud for Danmarks to sidste og afgørende VM-kvalifikationskampe mod Belarus og Skotland er landsholdet samlet på Hotel Marienlyst, hvor Andreas Christensen i et interview med Tipsbladet deler sine tanker om landsholdets udvikling og karrieren i en af planetens største fodboldklubber.

Her er det nok ikke gået nogens næse forbi, at Andreas Christensen er i gang med det sidste år af sin kontrakt i Barcelona, hvor han er i gang med sin fjerde sæson. De spanske mestre har endnu ikke taget en beslutning om en forlængelse med ‘AC’, men det er ikke som sådan noget, der har givet en usikkerhed hos forsvarsstjernen eller hans familie.

– Nej, egentlig ikke. Det synes jeg ikke. Jeg synes, at vi er i en god situation, og der er ikke rigtig noget, der kan ændre på noget, jeg gør i hverdagen. Selvfølgelig vil man gerne have det på plads og vide, hvad der sker. Men det er ikke noget, der ændrer på vores humør i løbet af dagene, eller noget vi snakker om, siger Andreas Christensen til Tipsbladet og fortsætter:

– Selvfølgelig har vi ønsker, det har vi alle sammen, men det er ikke så meget noget, jeg går og tænker over i hverdagen. Jeg prøver at gøre det, jeg nu kan gøre på banen, og forhåbentligt er det nok til, at jeg kan blive der. 

I udgangspunktet lader landsholdets vel nok største stjerne sin agent om dialogen med FC Barcelona.

– Hvis der er noget, der skal gøres, så gør han det selvfølgelig. Jeg vil selvfølgelig gerne vide, hvad der sker, men jeg vil hellere fokusere på det, jeg kan gøre, og det er at gøre det, jeg kan gøre, lyder det fra Andreas Christensen.

Har du en fornemmelse af, om pilen peger den ene eller den anden vej i forhold til en forlængelse?

– Årh, nej det har jeg ingen fornemmelse om. Ikke endnu. Jeg vælger bare at fokusere på at være en del af holdet og spille så meget, jeg overhovedet kan. Forhåbentligt bliver det sådan, det ender, men jeg må tage det lidt, som det kommer, lige nu. 

Så du er ikke heller ikke begyndt at tænke i hvad for nogle ligaer, du kunne tænke dig at spille i, hvis du skulle finde noget nyt?

– Overhovedet ikke. Ingen plan B. 

Kan du se dig selv slutte karrieren i Brøndby, eller vil du hellere slutte i udlandet – og er det for tidligt at svare på?

– Jeg er kun 29. Men bliver dog 30 (til april, red.), lyder det med et smil fra Andreas Christensen, der som bekendt tilbragte mange år som ungdomsspiller hos de blå-gule, inden han som 16-årig tog skiftet til Chelsea tilbage i 2012.

Vi taler om fem-seks år…

– Ja, præcis. Jeg kunne jo godt tænke mig det, på en eller anden front. Det kommer også an på, hvor jeg er henne i livet. Det kommer også an på, hvad familien laver, og hvad de gør. Jeg føler stadig, at jeg har noget at give på et meget højt niveau, at jeg har noget kompetitivt at give. Når man er så gammel… det kommer meget an på, hvor man er, føler jeg, så det er svært at sige.

– I den ideelle verden kunne jeg godt se det ske. Men hvis det ikke sker, så vil det ikke være noget, jeg vil være sur og trist over. Det kommer meget an på, hvor familien er, og hvor jeg er henne som spiller. 

Og hvis det skal være i Danmark, så skal det være Brøndby?

– I den ideelle verden, ja. 

Andreas Christensen i løbeduel med Kylian Mbappé under El Clásico (Foto: Alamy).

Følger stadig Chelsea tæt

Det er ikke kun Brøndby, der stadig betyder noget for Andreas Christensen. Det samme gør Chelsea, hvor den danske stjernespiller var på kontrakt fra 2012 til 2022. For nyligt spottede en vaks fotograf Andreas Christensen med en Chelsea-kamp kørende på telefonen i forbindelse med en rejse til en udekamp.

– Jeg synes, at det er utroligt godt fanget, lyder det fra Andreas Christensen med et stort smil.

– Vi sidder altid i bussen, specielt hvis der er lidt længere fra hotellet til kampene, og ser kampene, hvis der er nogle gode kampe. Nogle ser dem på iPad, nogle ser dem på telefonen. Jeg havde bare lige glemt at få klikket på siden (af telefonen, red.). Som regel er det jo bare at bruge tiden på noget, og når man ankommer til stadion, så fokuserer man fuldstændigt.

– Chelsea har betydet utroligt meget, og klubben er også en kæmpe grund til, at jeg er i Barcelona nu. Jeg har vundet trofæer med dem, jeg har vundet det største trofæ af dem alle med dem (Champions League, red.), og jeg er utroligt glad for den tid, jeg havde der.

– Nu er det ikke kun deres kampe, jeg ser, men jeg ser deres kampe i Premier League og man ser lidt mere, når man ikke er der mere. Men lige i den situation havde jeg bare glemt at klikke sluk. Men jeg er glad for min tid der, og jeg har stadig et par venner der endnu, lyder det afslutningsvist fra Andreas Christensen.

På lørdag kan ‘AC’ spille sin landskamp nummer 78, når Belarus kommer på besøg i Parken.

Læs med på Tipsbladet i de kommende dage, hvor de øvrige dele af interviewet med Andreas Christensen bliver bragt. Første del kan læses her.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Transferbombe på vej

Meldes tæt på storklub

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

De vil have Gaaei – her er prisen

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Sydafrika – Canada

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Markant ændring i Silkeborg

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FC København jagter Romane Amane

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden