Carsten Werge: ‘Dårligt journalistisk arbejde’

TV 2-chef Carsten Werge melder sig ind i koret af folk, der mener, at Ekstra Bladet går langt over stregen i avisens kommentar om Kasper Schmeichel.



Kvabset og bokser som et polioramt barn.

Det var nogle af de ord, Ekstra Bladet brugte i en leder om Kasper Schmeichel i kølvandet på udekampen mod Portugal i Nations League, og det har skabt en heftig debat, for hvad kan egentlig tillade sig at skrive om et andet menneske?

I det her tilfælde går Ekstra Bladet langt over stregen, mener Spillerforeningen, og det samme mener man i DBU, som også har langet ud efter avisen.

Carsten Werge, mangeårig journalist og aktuel fodboldredaktør på TV 2, er enig i kritikken.

– Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg læste lederen. Efterfølgende må man konstatere, at det er et klassisk eksempel på et virkelig dårligt stykke journalistisk arbejde, siger Werge til mediepodcasten Q&CO på B.T. og tilføjer:

– Hele temaet forsvinder pludselig, fordi der bruges nogle metoder i forhold til at tilsvine – for det er jo det, det handler om. Man kunne tage de to ord ud af den, og så synes jeg faktisk, det vil være en fin leder.

Lederen er signeret Anders Olsen, der er redaktionschef på Ekstra Bladet, og han fastslår i podcasten, at han står fuldstændig på mål for, hvad han har skrevet om Kasper Schmeichel.

Sådan lød det også, da Tipsbladet talte med ham tidligere på ugen.

 – Jeg er overrasket. Der er ikke nogen, der diskuterer min pointe, der bliver kun talt om retorik. Jeg synes, det bliver en smule fjollet. Jeg tænker ikke, at Kasper Schmeichel har brug for Spillerforeningens forsvar. Han er jo ikke lavet af glas.

– Jeg synes, det siger alt om, hvor fjernt det er for sportsjournalistikkens verden at kritisere landsholdsidoler. Hvis du tager til England, Spanien, Italien eller Frankrig, så har piben en helt anden lyd. Det ville være en artig leder det her, hvis du sammenligner med andre lande, lød det blandt andet fra Anders Olsen.

Spillerforeningen har i forbindelse med udgivelsen anmodet Ekstra Bladet om, at avisen undskylder over for Kasper Schmeichel, men det har chefredaktør Knud Brix gjort meget klart, at man ikke har tænkt sig.

Det bakkes 100 procent op af Tipsbladets chefredaktør Allan Olsen.

– Det virkelig pinlige i den her sag er Spillerforeningen, der som en krænkelsesparat feminist (ups, går den?) hyler op om, at Kasper Schmeichel skal have en undskyldning af Ekstra Bladet.

– Fuldstændig tonedøvt og tyndhudet.

– Skal vi nu have Spillerforeningen og deres direktør til at agere sprogpoliti over for de danske medier?

– Nej tak – og selvfølgelig afviser Ekstra Bladet at stikke en undskyldning ud. Der findes en ganske udmærket institution ved navn Pressenævnet, der kan klages til, skriver Allan Olsen.

Mange har efterhånden ytret sig om sagen, men hovedpersonen selv, Kasper Schmeichel, har ikke udtalt sig om, hvorvidt han mener, at Ekstra Bladets leder er over stregen.

Kasper Schmeichel indkasserede fem mål i Lissabon i søndags.

Foto: Henrik Ohsten, TV 2





LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Jens Stage-transfer meldes kollapset

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Dansk angriber sat til salg



LIVE

TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Kontant dom over Elyounoussi



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Revser Alexander Zorniger

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Færdig i dansk klub efter 2 dage

OB vil have tidligere Superliga-profil



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden

FCM-transfer i fare

Henter Mads Junker

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

En sort plet på hans eftermæle

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA