Danmark i storstilet EM-comeback

Danmark var bagud både 0-1 og 1-2, men endte med en vigtig sejr over Ukraine i EM-premieren.



Noah Nartey og Clement Bischoff begyndte på bænken, da Danmarks U21-landshold torsdag åbnede EM-slutrunden i Slovakiet mod Ukraine.

Det er ikke sikkert, de gør det, når Holland venter på søndag.

I hvert fald formåede Brøndby-duoen at vende premieren totalt på hovedet, da Danmark var bagud 0-1. Takket være dem endte det med en utroligt vigtig sejr på 3-2, efter at Danmark havde været bagud både 0-1 og 1-2.

Clement Bischoff scorede og spillede forrygende på venstrekanten, hvor han gjorde ukrainerne rundtossede. Noah Nartey tog ejerskab over midtbanen og gav Danmark det afgørende offensive initiativ.

Newcastle-spilleren William Osula, som også var indskifter, afgjorde kampen, da han efter 85 minutter fik bolden serveret af Thomas Jørgensen lige foran mål.

Danmarks næste opgave venter søndag mod Holland, inden gruppespillets sidste modstander er Finland i næste uge. De to bedste nationer går videre til kvartfinalerne.

Danmark sluttede godt, men begyndelsen var usikker, og det brændte på foran Andreas Jungdals mål et par gange allerede inden for de første par minutter.

I en periode derefter fik danskerne bedre fat, men løb igen ind i en meget svag periode. Efter 20 minutter smed Oliver Provstgaard bolden væk, og få sekunder senere sparkede Vladyslav Vanat den lige over mål.

Danmark blev presset alt for langt tilbage på banen, og to minutter efter den store chance, blev det straffet. Et fladt indlæg susede hele vejen igennem feltet, indtil Nazar Voloshyn gled den over stregen.

Der blev tjekket grundigt for offside, men målet talte.

Danmark fik kæderne presset længere frem igen og dominerede den sidste del af halvlegen, men den danske boldomgang var for sløv, og Ukraine afviste let.

Den tendens fortsatte på den anden side af pausen, hvor det igen var Ukraine, der kom bedst i gang.

Men det ændrede sig, da Steffen Højer begyndte at røre på sig på bænken. Tochi Chukwuani og Mathias Kvistgaarden blev erstattet af Brøndby-duoen Noah Nartey og Clement Bischoff, og de ændrede kampen omgående.

Nartey tog ansvar i opspillet, som pludselig blev skubbet meget længere frem på banen, og efter 62 minutter scorede Bischoff.

Anton Gaaei sparkede fra højre bolden ind i feltet, hvor Bischoff tæmmede den, tog et træk til højre og tålmodigt fandt det rette sted at sparke.

Fem minutter senere var Noah Nartey tæt på at score, da han tog chancen langt udefra, men bolden sneg sig forbi den ene stolpe.

Faren var dog langtfra ovre, og efter 77 minutter gik det galt for Danmark. Ukraine slog kontra efter et dansk boldtab langt fremme, og til sidst fik Maksim Bragaru bolden på kanten af feltet og krøllede den uimodståeligt i nettet.

Igen lignede det en dansk skrækstart på EM, men William Bøving sørgede for et hurtigt comeback, da han med et langskud udlignede til 2-2.

Den helt store forløsning kom efter 85 minutter. Clement Bischoff driblede med høj fart ind i feltet, og sendte Oliver Sørensen mod baglinjen. FC Midtjylland spilleren lagde den ind foran mål, hvor Thomas Jørgensen fik foden på, inden William Osula rettede den i mål.

/ritzau/







LIVE

Superliga-LIVE: FCM-stjerner ude med skade

Stort medie: Klopp skal måske kigge mod Ramaj

Dansker hyldes for pragtpræstation mod Bayern

Lund: ‘Siger noget om niveauet i Superligaen’

Afslører: Disse Superliga-spillere kigger jeg på

Bruun: ‘Ser dem slet ikke vinde mesterskabet’

– Alle taler om Valdemar Byskov



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Verdens ældste klubber: Fra Sheffield til Wrexham

Frederik Birk scorer nyt job

Afsløring: Ajax henter dansk scout

Ekspert afviser vild Brøndby-konspirationsteori

Hoverede foran Sydsiden? BIF-profil målløs



LIVE

Transfer-LIVE: Henter talent i Liverpool

Hylder Superliga-træner: ‘De kunne ikke score mål’

Det er simpelthen ikke godt nok til Superligaen!

Schmeichel: ‘De vinder Premier League’

Er han Infantinos afløser? ‘Et godt bud’

Transferfest i Farum: Det er voldsomt!

Viaplay hæver priserne igen

Transfervurdering: Det er jo vanvid

FCK-stjerne på vej væk?



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Legendesøn: Målmand scorer to mål i samme kamp

Afslører: Sagde nej til trænerjob denne sommer

Det er vanvittigt fedt for Superligaen

Ny Superliga-transfer: Det er åbentlyst ikke godt

Finsk profil præsenteres snart i Superliga-klub

Maher Carrizo trækker overskrifter i udlandet

Ekspert: ‘Dét bekymrer mig, FCK!’

FCK indgår ny aftale med stortalent

Ville spille gratis – comebacktransfer ødelagt

Dansk millionbud afvist: ‘Han er dybt utilfreds’

‘NK’ afslører sms fra Mourinho: ‘Hvad foregår der’