Dansk stjerne i svøb: Hold op han kan blive god!

Her er Tipsbladets karakter fra Danmarks opgør mod Belarus.



Belarus – Danmark 0-6
0-1 Victor Froholdt (14.)
0-2 Rasmus Højlund (19.)
0-3 Rasmus Højlund (45.)
0-4 Patrick Dorgu (45.)
0-5 Anders Dreyer (66.)
0-6 Anders Dreyer (78.)

Det danske fodboldlandshold havde ingen problemer med at slå Belarus, og nu kan man så forberede sig på søndagens landskamp i Parken mod Grækenland, hvor Danmark med en sejr vil tage et stort skridt mod VM i 2026.

Her er Tipsbladets karakterer fra opgøret.

Kasper Schmeichel

90 minutter

3

Hans bedste aktion var vel, at han inden opgøret opdagede, at det mål, han skulle vogte, var for stort. Havde en enkelt nem redning i anden halvleg, men ellers var der ikke noget at lave. 



Andreas Christensen

90 minutter

5

Han spillede lidt atypisk som højre back, men Andreas Christensen var strålende – især offensivt, hvor han med gode afleveringer frem i banen var med til at gøre Danmark farlig. Lavede et super oplæg til Victor Froholdts scoring, som han selv var en imponerende arkitekt bag.



Joachim Andersen

45 minutter

3

Han lavede et par fejl med bolden til at starte med, men ellers var der ikke så meget at sige til Joachim Andersens præstation. Han var solid, uden at være flashy. Blev udskiftet i pausen.



Jannik Vestergaard

90 minutter

3

Også en solid præstation af Jannik Vestergaard, der er rigtig stærk på kuglen og kan spille bolden frem i banen. Defensivt var der ikke rigtigt noget at forholde sig til. 



Patrick Dorgu

90 minutter

4

Lidt op og lidt ned for Patrick Dorgu, der var usikker i starten af kampen, men mod slutningen af første halvleg tog han virkelig fat. Først med farlige indlæg, derefter et hug på stolpen, som Rasmus Højlund fulgte op på og scorede og siden et mål til 4-0. 



Pierre Emile Højbjerg

90 minutter

2

Pierre Emile Højbjerg var den dansker, der stod svagest i billedet. Afleveringerne var lidt for dårlige, og så var det torskedumt, at han tidligt i kampen trak et gult kort, der gør, at han er ude af søndagens vigtige opgør mod Grækenland. 



Morten Hjulmand

64 minutter

3

Fin indsats af midtbanespilleren, der gav balance til holdet. Han var dog ikke selv så aktiv i den offensive del af spillet.  



Gustav Isaksen

64 minutter

2

Ikke den bedste landskamp af Gustav Isaksen, men så gemmer han måske alle de gode aktioner til en anden landskamp? Alt for mange skæve indlæg. 



Mikkel Damsgaard

90 minutter

3

Godkendt kamp af Mikkel Damsgaard, der fik gode arbejdsbetingelser og også deltog i den fine scoring til 2-0. Kunne måske selv være blevet farligere? 



Victor Froholdt

45 minutter

5

Der er en årsag til, at han er elsket i Porto efter bare to måneder. Victor Froholdt er fremragende, og han både scorede og assisterede for Danmark. Han spiller med entusiasme, energi og vilje, og han ligner en spiller med 100 landskampe på cv’et. En stjerne i svøb der kan blive helt fantastisk god i fremtiden. Blev udskiftet ved anden halvlegs start.



Rasmus Højlund

77 minutter

5

Hvem er den Rasmus Højlund, man ser lige nu? Fire mål i seks kampe for Napoli, og nu to mål i landskampen mod Belarus. Han assisterede Dorgus kasse til 4-0 og var også involveret i scoringen til 2-0. Sublimt. Udgik efter 77 minutter.



Lucas Høgsberg

45 minutter

3

Kom ind og gjorde det fornuftigt i en anden halvleg, hvor spillet faldt meget i niveau. Stod for et fint indlæg til 5-0, som Anders Dreyer hakkede i kassen.



Christian Eriksen

45 minutter

2

Den danske rekordholder fik en halvleg og dermed værdifulde minutter. Det var dog ikke specielt godt fra Christian Eriksen, der stadig er ved at finde formen. Missede flere gode muligheder og må forventes at starte ude på søndag mod Grækenland.



Christian Nørgaard

26 minutter

3

En stille og rolig kamp for Christian Nørgaard, der kom ind og flyttede bolden, som han skulle. 



Anders Dreyer

26 minutter

4

Man kan kun score på de chancer, man får. Anders Dreyer fik to chancer, og Anders Dreyer scorede to mål. Mål nummer to var dog ret så dårligt målmandsspil. 



Jonas Wind

13 minutter

UB

Kom på banen sent i anden halvleg. 



Brian Riemer

Træner

4

Fortjener stor ros for at have sat et hold op, som på ingen måde var i problemer mod Belarus. Men det var noget rod, at Pierre Emile Højbjerg trak et gult kort og dermed er ude af opgøret mod Grækenland – kaptajnen burde spille den vigtige kamp søndag! 



Hvem var Danmarks bedste mod Belarus?

  • Andreas Christensen
  • Patrick Dorgu
  • Victor Froholdt
  • Rasmus Højlund
  • Andreas Christensen
  • Patrick Dorgu
  • Victor Froholdt
  • Rasmus Højlund

0 Votes

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.





LIVE

Superliga-LIVE: Brøndby tester mod SL-modstander

Nu vil de købe FC København-stjerne  

Brøndby køber ham – får klausul på 56 millioner

‘Alle kunne se det’: Nu skal han erobre Brøndby

Afsløring: Viborg afviser rekordbud på Jørgensen

Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig

Overrasket over Emre Mor: Han kan blive fantastisk



LIVE

TransferLIVE: Afviser bud fra Danmark

‘Det er gift for en fodboldklub’

FCM: Derfor køber vi Magnus Jensen

Udlejet Brøndby-angriber scorer i debut 

AC Horsens – Brøndby IF

18-årig dansker med hattrick på to minutter



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dansker i vanvittig helterolle

Fremhæver bænket FCM-stjerne: Han koster 150 mio.

FCK vil købe ham: ‘Han vinder simpelthen ALT’

Silkeborg IF – OB

‘Får de 2 millioner euro for ham, så ryger han’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Maradona-klenodie skal sælges: Forventer 65 mio.

Magnus Jensen: Derfor skifter jeg til FCM

Kædet sammen med FCK: ‘Alle backs hader ham’

Forhandlinger i gang – her er prisen på Højbjerg

Nilas Yacobi matchvinder for FC Köln

Afsløring: FC Midtjylland køber Magnus Jensen

Det er fuldstændig op til Messi

Afsløring: Sønderjyske køber Ingi Bjarnason

‘Unikt’: Nicolaj Thomsen jubler over nye tiltag

Infantino afholdte hemmeligt møde inden VM-finalen

Jorge Messi er død som 68-årig

Brøndby-spiller kan være på vej til Tyskland

Griner af FC Barcelonas bud

Brøndby ansætter Ross Ireland fra Rangers FC