Duncans kamp mod Bendtner: En fantastisk spiller

Siden U/21-EM i 2006 har Nicklas Bendtner stået foran Morten ‘Duncan’ Rasmussen på DBU’s landshold. Men FC Midtjylland-spilleren kæmper for sin chance.



Den danske landstræner Morten Olsen har ikke mange alternativer til pladsen som forreste angriber på landsholdet, hvis han vælger den klassiske 4-3-3-formation med en targetmand som midterangriber.

Nicklas Bendtner er det oplagte valg som Danmarks angriber nummer ét, men hvis han ikke kan bruges, peger pilen på FC Midtjyllands Morten ‘Duncan’ Rasmussen, der før har taget over i Bendtners fravær og endda også har scoret i betydningsfulde kvalifikationskampe.

Angriberen med de dybe rødder i Aarhus har efterhånden været udtaget til landsholdet mange gange, og i de ni kampe han har fået spilletid, er det blevet til tre scoringer. 29-årige Rasmussen er opmærksom på sin rolle som konkurrent/reserve for Bendtner, og han er klar til at kæmpe for sin chance.

– Jeg er glad for at være med, og så er det mit mål at præstere så godt som muligt til træning og i de kampe, hvor man får muligheden. Vi har nogle sindssygt dygtige spillere i truppen, så man skal arbejde hårdt og kæmpe for at få sin chance, siger Morten ‘Duncan’ Rasmussen til tipsbladet.dk.

Han har før været kandidat til samme position som Nicklas Bendtner. Helt tilbage i 2006 var Bendtner og Rasmussen med i den danske landsholdstrup til U/21-EM, hvor Bendtner slog Rasmussen af holdet og blev førsteangriber. Morten ‘Duncan’ Rasmussen husker godt konkurrencen mellem de to dengang, og han respekterer, at Bendtner siden da har stået foran ham i køen på landsholdet.

– Det er længe siden. Dengang var jeg lidt mere skuffet over, at jeg ikke fik spilletid. Jeg havde spillet alle kvalifikationskampene, og så kom Nicklas ind fra højre og spillede. Men han er en fantastisk spiller, og det var han allerede dengang. Det er jo træneren, der sætter holdet, og det har jeg altid respekteret. Det gør jeg stadig. Jeg gør altid det bedste, jeg kan for at komme til at spille, og det ved jeg, at alle de andre også gør det. Så der er ikke nogen hard feelings på nogen måde, siger Morten ‘Duncan’ Rasmussen, der er tre år ældre end Nicklas Bendtner.

Trods sin efterhånden store rutine fra mange år i fodboldens verden er det stadig en oplevelse for Morten ‘Duncan’ Rasmussen at være på landsholdet, hvor han fortsat suger til sig af lærdom fra holdkammerater og trænere.

– Jeg kan lære noget hver eneste dag, både i klubben og på landsholdet, hvor det er de bedste i hele Danmark, der er samlet. Det er også de bedste trænere, så man lærer noget hele tiden, og derfor kan jeg også lære noget, siger ‘Duncan’, der ikke har noget problem med at skifte profiltilværelsen fra FC Midtjylland ud med en reservetjans på landsholdet.

– Det er ikke så svært. Man finder hurtigt sin rolle på de forskellige hold, man spiller på. Jeg ved godt, at jeg ikke har spillet 100 landskampe, men jeg byder mig til hver eneste gang. Hvis der bliver brug for mine kvaliteter, skal jeg vise, at jeg kan bidrage og være klar. Det er jeg afklaret med, siger Morten ‘Duncan’ Rasmussen, der ikke lægger skjul på, at han føler sig klar til at gribe chancen, hvis han får spilletid mod Serbien.

– Vi håber alle, at trænerne kigger vores vej. Jeg vil også gøre det så godt som muligt, så jeg kan få nogle minutter i kampene. Det er trænerne, der afgør det. Jeg spekulerer ikke så meget på det, for det handler om at gøre det så godt som muligt, så man kan få chancen og levere i de kampe, hvor man får chancen, siger han. 





TransferLIVE: Real Madrid-profil løsrevet




LIVE

VM-LIVE: Norge skifter det hele og fransk parade

Hjørnefattigt i Philly

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Dansker skifter til tysk traditionsklub

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer 



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen

Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil

Dembele lavede hattrick mod de norske reserver



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’

FC København jagter Romane Amane

Her er Tysklands vej til VM-finalen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer

Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu

Panama – England

Jordan – Argentina

Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

SL-profil til Brøndby? Her er Nørgaards svar

‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’

Afsløring: Jonathan Fischer skal sælges

Colombia – Portugal

Neestrup og co. henter stjerne



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Uruguay – Spanien

Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud