Ekspert om DBU: Det ser tosset og dumt ud

DBU har begået en brøler ved at true en dansk fan om bortvisning fra Parken på grund af et Qatar-kritisk banner, mener kommunikationsekspert.



– Man skal huske, at der skal være sammenhæng mellem det, man siger, og det, man gør.

Henrik Kjerrumgaard, kommunikationsekspert og stifter af bureauet White Cloud, mener, at DBU har begået en brøler. Det handler om, at en dansk landsholdsfan i går blev truet med bortvisning fra Parken, fordi han havde et banner med påskriften “Boycott Qatar 2022”.

Centralt i DBU’s tilgang til den skandaleombruste VM-slutrunde er, at forbundet fører en kritisk dialog med Qatar og FIFA, og at man lægger pres på for forandring. Men når forbundet samtidig ikke tillader, at en fan i Parken kan udøve kritik mod selvsamme slutrunde, svækker DBU’s troværdighed, mener Kjerrumgaard.

– Det ser både tosset, dumt og uheldigt ud, at man fjerner en mand, der står på stadion med et banner, hvor der står “Boycott Qatar 2022”. På sin vis er stadion ligesom Bilka, et privat område, hvor man må gerne sige: “Her må du ikke være nøgen, du må ikke have et Tibet-flag, du må ikke dit og dat.” Men DBU har sagt, at de gerne vil have kritisk dialog og lægge pres, og nu hvor det bliver konkret, vælger DBU at sige, at de ikke vil have banneret, siger Henrik Kjerrumgaard.

– Parken er privat område, så nogle bestemmer, hvad man må og ikke må. Men mange vil tolke det, som at en mand vil sige noget, “og det gad I så ikke høre på”. Derfor er det kommunikativt en fejl af DBU. Og kommunikativt kan det blive en alvorlig ridse, fordi de netop har forsøgt at sælge os historien om, at de har en kritisk dialog med Qatar og gerne vil flytte FIFA.

“Hvis FIFA siger bøh, så hopper vi”
Han mener, at DBU skal passe på, at forbundet ikke bliver opfattet som værende lige så moralsk anløbent som FIFA.

– Det viser, at DBU kommer til at stå et utrolig svært sted. Det er her, hvor DBU skal være i stand til at vise os andre, at der ligger handlinger bag. Ellers ender de præcis samme sted, som FIFA står: “Vi ved godt, at Qatar bryder menneskerettighederne, en masse mennesker måske er døde, men vi er ligeglade, fordi der er så mange penge i det her.”

– DBU har prøvet at placere sig et sted, hvor de ikke var lige så gustne som FIFA. En hændelse som den i Parken gør, at så er de jo bare ligesom FIFA i folks øjne.

Derfor er der i Henrik Kjerrumgaards øjne kun én god løsning for DBU:

– Det begavede at gøre er at gå ud og sige: “Det var en fejl, og vi beklager over for manden.”

DBU har dog via kommunikationschef Jakob Høyer forsvaret episoden med, at man bare fulgte UEFA’s regler. Han har siden over for Ritzau rettet det til FIFA’s regler. Den position er dog svær at komme godt ud af, mener Henrik Kjerrumgaard. Tekniske svar på det, som mange vil opfatte som et brud med egne principper, er sjældent effektive.

– Hvis de siger, at der er nogle FIFA-regler, så siger DBU også: “Hvis FIFA siger bøh, så hopper vi.”

Henrik Kjerrumgaard forudser, at bannerepisoden kan ende med at ride DBU som en mare. For hvis andre fans bliver tilstrækkeligt provokeret af det budskab, som episoden sender, kan de måske finde på at udfordre DBU ved at tage endnu flere lignende bannere med i Parken fremover.

På den måde kan situationen minde om den, der har udspillet sig på Amager Fælled i København, hvor en gruppe engagerede aktivister har haft held med at stoppe kommunens planer om at omdanne natur til bebyggelse.

Kjerrumgaard fremhæver, at fodboldfan eksempelvis tidligere har starten en underskriftsindsamling mod VM i Qatar, og at samme aktivistiske linje kan gå igen.

– DBU skulle måske overveje at se på Amager Fælled-sagen. Der er nogle græsrodsorganisationer, der kan lave meget larm og gøre det længe. Man kan ikke sige, at majoriteten af befolkningen vil være ligeglad. Hvis man er oppe mod inkarnerede aktivister, kan det blive en sag for DBU, som Amager Fælled har været for Københavns Kommune, siger han.

Også den fan, der havde banneret med, undrer sig over, at han fik det fjernet. Læs interview med ham her.







Optakt til Vejle Boldklub - Silkeborg IF LIVE

TransferLIVE: Vejle sælger målmand

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Henter Mads Junker

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Mohamed Salah skriver under med denne klub



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

OB vil have tidligere Superliga-profil

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: FC København afviser millionbud

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Ked af hemmeligt FCK-skifte

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud