Eriksens landsholdsretur afbrød Zlatan-film

Der blev trykket på pauseknappen, da Christian Eriksen trådte ind på spillerhotellet i Marbella.



Filmaftenen på det danske landshold måtte afbrydes onsdag, da Christian Eriksen trådte ind ad døren efter at være ankommet til landsholdslejren med et par dages forsinkelse grundet coronasmitte.

Det fortæller landstræner Kasper Hjulmand, der selv fik et møde afbrudt af sin stjernespillers ankomst.

– Vi sad og så en film, og jeg holdt møde, og så kom Christian gående ind og hilste på folk. Det var hyggeligt og godt at se ham, men det var ikke sådan, at vi stod med rød løber og havde sat alt mulig op.

– Der blev lige trykket pause i filmen, der blev sagt hej, og så kørte vi videre igen, siger Kasper Hjulmand.

Spillerne så fiktionsfilmen “Jeg er Zlatan” om den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic.

Gensynsglæden mellem Eriksen, spillerne og landsholdsstaben er stor, fortæller Hjulmand.

– Det er lidt som et eventyr, at Christian står her ved siden af mig. Det er en historie, der handler om mere end fodbold, det handlede om liv og død, og heldigvis klarede han det, mens der er alt for mange, som ikke klarer det.

– Nu står han her. Det er fedt, at han er her, han har ingen mén, og han er glad og afklaret. Det er den vigtige historie, siger Kasper Hjulmand.

Det er mere end en god fodboldspiller, landsholdet har fået retur for første gang siden kollapset under EM-kampen mod Finland 12. juni sidste år.

– Inden kollapset tror jeg ikke, der var ret mange spillere, som havde været på banen på landsholdet, uden at Christian var der.

– Han spillede altid og har næsten spillet alle minutter, og han har haft en stor betydning for holdet, for han er en dygtig spiller, som både jeg, Åge Hareide og Morten Olsen har været med til at bygge holdet op omkring.

– Han har stor betydning uden for banen, og han har en større betydning, end man lige tror. Han er utrolig social og snakker med alle, høj som lav, siger Kasper Hjulmand.

Eriksen kan spille sin første landskamp på lørdag, når Danmark møder Holland i en testkamp i Amsterdam. Hjulmand fortæller dog, at Eriksen starter ude på sin gamle hjemmebane i den hollandske storby.

Tre dage senere venter en kamp mod Serbien i Parken. Her forventes Eriksen at få en større rolle.

Samtidig vil mødet med nationalarenaen bringe særlige følelser frem, men det kan være svært at spå om, hvordan holdet reagerer på det.

– Jeg tror, det bliver følelsesladet på en god måde. Det bliver en glædens stund, og vi snakker selvfølgelig om, hvad vi kan forvente.

– Der vil blive en del snak om det, og der vil være fede følelser i spil, når vi går ind. Men vi glæder os også til, at der bliver fløjtet op, for så spiller vi fodbold, siger Kasper Hjulmand.

Torsdag formiddag træner Eriksen med holdkammeraterne i Marbella, inden landsholdet fredag flyver til Amsterdam for at træne før kampen mod Holland.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Usikker på Chido Obi-transfer

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Spændende melding

Hård dom over Kvistgaarden

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Storroser 18-årig FCK-spiller

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Holland – Marokko

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Tyskland – Paraguay

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

De forbereder et bud på Roony Bardghji



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Sydafrika – Canada

Meldes tæt på storklub

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden