Negativ Eriksen: Ærgerligt at jeg er årsagen

Parken var senest fyldt til en testkamp i 2005. Tirsdag ventes der fulde huse i opgøret mod Serbien.



Der vil formentlig være fulde huse til en testkamp i Parken for første gang i næsten 17 år, når det danske fodboldlandshold tirsdag aften spiller mod Serbien i nationalarenaen.

Mandag eftermiddag var der solgt 34.000 billetter, og DBU forventer udsolgt. Der var senest udsolgt til en testkamp i Parken, da Danmark bankede England 4-1 i 2005. Siden har der ikke været over 28.000 til en testkamp i Parken.

Landsholdet er redet videre på en bølge siden den emotionelle og succesfulde EM-slutrunde i sommer. En bølge, der delvist udsprang af Christian Eriksens hjertestop i EM-åbningen mod Finland.

Netop Eriksen kan være et trækplaster for tirsdagens kamp, for han gør comeback i Parken, når han går ind til kampen som anfører.

– Det er positivt, at der kommer flere på stadion og gerne vil se fodbold igen. Selvfølgelig er det lidt ærgerligt, at der skal noget negativt til, før folk gerne vil ind og se fodbold og være en del af det. Men det er godt, at der kommer flere på stadion, siger Christian Eriksen.

Siden ombygningen af Parken i 1992 har der været solgt over 30.000 billetter til 7 ud af 33 testkampe i nationalarenaen.

De senere år er flere testkampe flyttet ud af København. Landsholdet har i dette årtusind spillet i Brøndby, Odense, Esbjerg, Aarhus, Horsens, Herning, Viborg og Aalborg. Til flere af kampene har der været udsolgt.

Landstræner Kasper Hjulmand mærker tydeligt, hvad der kan minde om en national landsholdsbesættelse.

– Jeg har ikke været i nærheden af at mærke en lignende opbakning på noget andet tidspunkt i min karriere. Alle, der har været omkring landsholdet i mange år og dem fra 80’er-landsholdet, har sagt til mig, at de ikke fyldte Parken mod Færøerne eller til en testkamp. Det er rørende, at vi kan gøre det nu, siger han.

Opgøret mellem Danmark og Serbien begynder tirsdag klokken 18.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Storroser 18-årig FCK-spiller

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Transferbombe på vej

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

De vil have Gaaei – her er prisen

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Markant ændring i Silkeborg

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

På vej til storklub?

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

FCK-profil med hattrick i målfest

Supercomputer: Her er VM-finalen

FC København jagter Romane Amane

Sydafrika – Canada



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FCK bekræfter salg: ‘Et ønske fra alle parter’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’

Dansker skifter til tysk traditionsklub

VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu