Trods en fiasko i Parken står det danske fodboldlandshold stadig med de bedste kort på hånden i jagten på en VM-billet inden den afgørende VM-kvalifikationskamp ude mod Skotland på tirsdag.
Danmark kunne så godt som have sikret kvalifikationen i lørdagens hjemmekamp mod Belarus med en sejr, men trods en føring og et massivt overtag formåede Danmark blot at få 2-2 mod gruppens bundhold, der fik sit første point.
Den udsolgte nationalarena kvitterede med en intens pibekoncert, da det undervældende resultat var en realitet.
De stærkt undertippede gæster scorede to gange med tre minutters mellemrum i anden halvleg, og så var det ikke nok, at Mikkel Damsgaard og Gustav Isaksen scorede på hver sin side af de belarusiske mål.
Brian Riemers mandskab kan dog stadig sikre VM-deltagelse med uafgjort på tirsdag i Skotland, for skotterne formåede ikke at kapitalisere på det danske pointtab og overtage førstepladsen, idet holdet tabte 2-3 i Grækenland.
Dansk Boldspil-Union (DBU) har siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 ment, at Rusland-allierede Belarus også burde udelukkes fra al international fodbold.
Belaruserne blev da også mødt med fjendtlighed i Parken lørdag aften. Utraditionelt blev der buhet under og efter gæsternes nationalsang, og i hvert fald en snes ukrainske flag blev holdt op på lægterne imens.
På banen gik provokationerne oftest den anden vej, og det generede næppe gæsterne at spænde ben for en potentiel dansk festaften.
Kvalifikationstopscorer Rasmus Højlund var blevet syg op til kampen, og han var stærkt savnet. Afløseren Jonas Wind fik aldrig sat noget stort aftryk på opgøret.
Første halvleg var en tam fodboldoplevelse. Som forventet styrede Danmark spillet, men tempoet var lavt, og overtaget udmøntede sig blot i få chancer og et enkelt mål i de første 45 minutter.
Det faldt i det 11. minut, da en fremstormende Mikkel Damsgaard fyrede kanonen af nær straffesparksfeltets bue, så bolden strøg i mål ved stolperoden. Efter fire års målpause på landsholdet har han nu scoret tre gange i VM-kvalifikationen dette efterår.
Evigt udfordrende Gustav Isaksen var det mest livlige danske islæt på banen, og den dribleglade kantspiller fik gentagne gange en hård medfart af en flok irriterede belarusere. Han fremtvang et gult kort, men virkede også frustreret over konstant at være i fare for at blive sparket ned.
På lægterne var beskeden om et græsk føringsmål over Skotland tikket ind, og trods den beskedne danske føring blev der sunget sange, der indikerede, at VM-billetten allerede var hjemme.
Det var den så sandelig langtfra.
Også efter pausen var det danske angrebsspil for omstændigt, og i stedet udlignede Belarus lidt ud af ingenting. Valeri Gromyko fik for god plads i feltet og hamrede bolden ind bag Kasper Schmeichel.
Kort efter chokudligningen havde Belarus også et forsøg på stolpen, inden det lykkedes gæsterne at gøre det til 2-1 ved Nikita Demchenko.
Pibekoncerten var enorm, og en gedigen fiasko var under opsejling. Kasper Schmeichel råbte og skreg, og Brian Riemer så rådvild ud på sidelinjen, hvor han konsulterede sine assistenttrænere på skift.
Inden han smed Morten Hjulmand, Victor Froholdt og Mika Biereth på banen i jagten på en sejr, brændte Mikkel Damsgaard en enorm chance for at udligne.
Gustav Isaksen ramte til gengæld bolden helt perfekt, da han blev spillet fri ved bageste stolpe og udlignede i det 79. minut.
Siden fulgte et stormløb mod det belarusiske mål i den resterende del af opgøret, men det lykkedes aldrig at få lavet et forløsende sejrsmål. I stedet skal en neglebider tirsdag afgøre, om Danmark kvalificerer sig direkte til VM.
/ritzau/
LIVE
LIVE: Urimeligt at FCK har hjemmebane hver gang
NYHEDER
Bo Svensson åbner op om forbehold ved FCK-job
NYHEDER
De overvejer Christian Eriksen
Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’
Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu
Højlund-statistik bekymrer i Napoli
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
TIPSBLADET SPECIAL Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
NYHEDER
Hård AGF-dom: Det nægter jeg simpelthen at tro på
NYHEDER
– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen
TRANSFER
Manchester United med chokbud på Real-stjerne?
NYHEDER
Sker for første gang i 20 år for Real Betis
NYHEDER
Røg ud hos Cooper: Brøndby-spiller i kovending
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
HELT VILDT
Fra B.93 til MLS – her er danskers millionløn
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
NYHEDER
Frank til denne klub? ‘Hvis de ikke er højrøvede’
NYHEDER
Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
AVIS
Dansk klub henter Nicolai Larsen
MEDIE
FC København og AGF jagter Igor Drapinski
Claesson: ‘Det har været et langt mareridt’
NYHEDER
Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe
NYHEDER
Hylder ‘CV’: ‘Han snød mig hver gang’
INTERVIEW
Stor hyldest af Mike Tullberg
MEDIE
Berthel Askou topfavorit til Ligue 1-job
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
MEDIE
Problemer for Nartey og co: Lytter til bud på alle
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
Ekspert: Sig farvel til denne stjerne, AGF
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
NYHEDER
Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’
EKSKLUSIVT