– I måneder har man snakket om Danmark-kamp

Jóan Símun Edmundsson håber, at Danmark har en skidt dag på fodboldbanen, så Færøerne kan overraske.



Det har gjort ondt på spillerne på Færøernes fodboldlandshold, at holdet i onsdags tabte med hele 0-4 på hjemmebane mod Israel.

Det var en af de kampe, hvor færingerne på forhånd så mulighed for at lave en lille overraskelse og tage point. Lørdag skal skuffelsen så gå ud over Danmark, selv om det bliver svært.

Det siger den tidligere OB- og Vejle-spiller Jóan Símun Edmundsson.

– Det var hverken første eller sidste gang, at vi får en afklapsning, men det er vigtigt for os, at vi får vist mod Danmark, at vi kan fighte og stå sammen, så vi rejser os igen. Vi møder et meget stærkt hold, men vi skal vise, at vi kan noget, siger Edmundsson.

Han mener, at Færøerne blev straffet hårdt af veludførte israelske kontraangreb. Derfor skal holdet stå mere kompakt mod Danmark og håbe på at blive farlige på kontraangreb og dødbolde.

Han medgiver dog, at det bliver meget svært for Færøerne at få point mod Danmark, der foreløbig har gjort rent bord i VM-kvalifikationen.

– Jeg så de fleste af Danmarks kampe under EM, og der så de stærke ud. Selv om Danmark nok kommer til at skifte meget ud på holdet, så kommer der bare en anden spiller ind, som er næsten lige så god.

– Vi skal vise os fra vores bedste side. Hvis begge hold spiller op til deres bedste, så vinder Danmark nok kampen, men hvis vi spiller op til vores bedste, og Danmark ikke helt rammer dagen, så har vi en okay chance for et godt resultat.

– Det er en stor fordel for os at spille på vores hjemmebane, for her har vi vores kunstgræsbane, og vi har vores fans med os, uanset hvad stillingen er, siger Jóan Símun Edmundsson.

Han medgiver, at det er specielt at møde Danmark på grund af de tætte relationer mellem to af rigsfællesskabets lande.

Færøernes landshold lever aktuelt i en coronaboble og mærker derfor ikke helt den galoperende fodboldfeber på de nordatlantiske øer.

Alle 5000 billetter er revet væk, og der kunne være solgt mindst det dobbelte til den imødesete kamp. Det er anden gang i historien – og første gang i 21 år, at Danmarks herrelandshold spiller en officiel landskamp på Færøerne.

– Selvfølgelig er det specielt at møde Danmark, men vi lever i vores egen boble på hotellet, så vi får ikke hele stemningen med, men man kan mærke, når man snakker med sin familie, at billetterne er mere eftertragtede end til nogen af de andre kampe.

– De sidste par måneder har det været den her kamp, man har snakket om heroppe, siger Jóan Símun Edmundsson.

Han spillede for Vejle fra januar 2015 og et år frem, før han tilbragte 2,5 år i OB. Efter et ophold i Bielefeld spiller han nu for belgiske Waasland-Beveren.

VM-kvalifikationskampen mellem Færøerne og Danmark begynder lørdag klokken 20.45 dansk tid.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Stopper efter VM-nedtur

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Storroser 18-årig FCK-spiller

Brasilien – Japan

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Sydafrika – Canada

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Transferbombe på vej

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Meldes tæt på storklub

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De vil have Gaaei – her er prisen



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

FC København jagter Romane Amane

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Markant ændring i Silkeborg

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp