FCK-stjerne om Gravesen-udtalelse: Jeg er jo enig

Thomas Gravesen pegede for nyligt på Rasmus Falk som en spiller, der har niveau til landsholdet, og den vurdering er FC København-stjernen selv ganske enig i.



FREDERIKSBERG (Tipsbladet): Thomas Gravesen skabte en del debat, da den tidligere landsholdsprofil forud for Danmarks EM-testkampe mod Schweiz og Færøerne rasede over Kasper Hjulmands manglende udtagelse af Nicolai Vallys. 

I interviewet med Tipsbladet udtrykte Gravesen samtidig en undren over, at kun en enkelt spiller fra FC København – højrebacken Elias Jelert – var fundet værdig til landsholdet. Gravesen pegede specifikt på Rasmus Falk som en spiller, der har niveau til landsholdet. 

Den udtalelse havde Rasmus Falk dog ikke hørt, da FC København-stjernen fredag mødte Tipsbladet og den øvrige presse efter træningen. 

– Har han sagt det? Det synes jeg også, haha. Det er jeg jo enig i, kan man sige. Men det er, som det er. Det fylder ikke så meget. Til gengæld fylder det rigtig meget, det vi skal ind i nu (slutspillet i Superligaen, red.), lød svaret fra en smilende Rasmus Falk, der ikke har været i dialog med Kasper Hjulmand.  

Lige nu er det eneste, der fylder for mig, det er faktisk at hjælpe så meget jeg kan, så vi kan vinde det danmarksmesterskab. Så vi om 10 kampe står med pokalen igen for tredje år i træk. Det har jeg ikke prøvet før, og det ville være kæmpestort.

Rasmus Falk
Midtbanespiller, FC København

Sidder du og ser landskampe og føler, at du ville have noget at bidrage med, hvis du var med?

– Jeg sidder og ser noget af det, vil jeg sige. Det var fedt at se Elias (Jelert, red.) spille. Jeg ville rigtig gerne se, hvordan han gjorde det, da han skulle spille (mod Færøerne, red.). Jeg synes, at han er fantastisk, og jeg kan godt lide at se ham spille.

– Jeg var interesseret i, hvordan han gjorde det. Så den kamp så jeg lidt af. Og så har jeg også nogle venner fra Færøerne. Så det ville jeg gerne bruge min tid på. Men ellers er det ikke det, der fylder, lød det fra Falk.  

Hvor sikkert er det, at du er i FC København i næste sæson, i forhold til, at du har kontraktudløb i 2025?

– Det ved jeg faktisk ikke. Det har jeg faktisk heller ikke rigtig spekuleret på. Lige nu er det eneste, der fylder for mig, det er faktisk at hjælpe så meget jeg kan, så vi kan vinde det danmarksmesterskab. Så vi om 10 kampe står med pokalen igen for tredje år i træk. Det har jeg ikke prøvet før, og det ville være kæmpestort.

– Specielt også, når det er blandet sammen med to gange Champions League-gruppespil, og at vi så gik videre sidste år, lød svaret fra Rasmus Falk, der endnu ikke har talt med FC København om en eventuel forlængelse. 

Loading Poll…

Drømmer stadig om udlandet
Et muligt skifte til MLS har tidligere fyldt en del i Rasmus Falks tanker, og Superliga-stjernen har stadig en drøm om et udlandseventyr. 

– Ja, det er jo lidt det. Når vi når dertil, så gør vi op med dem (FCK, red.) og med mig, hvad sker skal ske. Men det er ikke det, der fylder lige nu. Det er ikke vigtigt lige nu.

På mandag indleder FC København mesterskabsspillet med en hjemmekamp mod Brøndby IF, og Rasmus Falk vil gerne gå med på præmissen om, at opgøret i Parken bliver en duel mellem Superligaens to bedste dybtliggende playmakere, i form af Rasmus Falk og Daniel Wass. 

– Hmm… ja. Jeg synes, at der er mange dygtige spillere i ligaen, og jeg synes, at Superligaen er blevet god. Jeg synes, at Daniel Wass har haft en flot sæson ud fra det, jeg har set. Så der tænker jeg, at det vel et eller andet sted er meget rigtigt, lød det afslutningsvist fra Rasmus Falk. 

Det er på mandag klokken 14.00, at FC København tager imod Brøndby IF i Parken.  





LIVE: Pause – AGF har brugt bolden bedst




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Dansk angriber sat til salg

Jubler over store FC København-nyheder



LIVE

TransferLIVE: Rygtet til OB – ‘varm forbindelse’

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Færdig i dansk klub efter 2 dage

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Kontant dom over Elyounoussi

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

‘Et af de største danske resultater’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

OB vil have tidligere Superliga-profil

Henter Mads Junker

En sort plet på hans eftermæle

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl

Stor ændring i AGF?