Forbløffet: ‘Hold kæft, han er god!’

Oscar Højlund har rykket sig som fodboldspiller og menneske, siden han forlod de trygge rammer sidste år.



Da Steffen Højer i begyndelsen af året havde taget Oscar Højlund med i sin U21-landsholdstrup, var han forbløffet.

Den unge midtbanespiller fra Eintracht Frankfurt havde aldrig tidligere været med på holdet, men kom buldrende, som om han aldrig havde lavet andet.

– Han tog Bundesliga-tempoet med, og jeg tænkte: “Hold kæft, han er god”, siger Steffen Højer med et grin.

Oscar Højlund løb ind i en skade og nåede ikke at vise sig frem på U21-landsholdet i den omgang. Alligevel blev han måske lidt overraskende udtaget til det igangværende EM i Slovakiet, hvor han onsdag fik debut mod Finland.

– Jeg ved ikke, om jeg selv var overrasket, for jeg har gjort en god figur i klubben. Men det er et privilegium at spille for Danmark, så det er kun positivt, siger Oscar Højlund, som ingenlunde virker benovet over at være med.

Han stråler af selvtillid og overskud, og det kan han da også sagtens tillade sig.

Sidste sommer forlod han FC København, hvor han godt nok havde vist sig frem i både Superligaen og Champions League. Men det store gennembrud havde han ikke fået.

Derfor var det måske ikke alle og enhver, der havde forventet, at den nu 20-årige midtbanespiller i en periode af foråret pludselig var fast mand på et hold i toppen af Bundesligaen.

– Jeg vidste, da jeg forlod FCK, at det var en stor udfordring. For Bundesligaen er en utrolig stærk liga og Frankfurt er en utrolig stor klub. Men jeg havde en tro på, at jeg var i stand til at tage det skridt, og det har også været et godt skridt, siger han.

Oscar Højlund begyndte sæsonen med en brækket fod, men har siden fået spilletid i 20 Bundesliga-kampe – syv gange i startopstillingen.

Det har givet ham et udviklingsboost rent fodboldmæssigt, men skiftet til Tyskland har også været godt for ham på andre områder.

– Jeg har flyttet mig på alle fronter. Fodboldmæssigt og som person. Jeg skulle flytte hjemmefra for første gang, så det var lidt af en omvæltning i begyndelsen. Men det gav mig positive ting på fodboldbanen, fordi jeg også er blevet mere moden af det.

– Og det var sådan set meget fint, at jeg ikke fik serveret frugt af mor hver aften, siger Oscar Højlund, som allerede har taget det kulinariske univers syd for grænsen til sig og kastet sig over kødgryderne.

– Jeg kan lave schnitzel. Jeg er ikke verdensmester, men det kan spises. Lad os sige det sådan. Heldigvis kan jeg tage mad med hjem fra klubben, hvis jeg ikke gider at bikse med det derhjemme. Men jeg vil faktisk helst lave det selv, siger han med et grin.

Den unge københavner er typen, der ikke sådan lader sig slå ud af sådan noget som en brækket fod i begyndelsen af sit første udlandsophold. Og han kommer da også fra en familie, der har fart på.

Storebror Rasmus Højlund har allerede slået sit navn fast i international fodbold hos først Atalanta og siden Manchester United.

Og tvillingebror Emil Højlund er også skiftet til tysk fodbold, hvor han tørner ud for den skrantende storklub Schalke 04 i den næstbedste række.

– Det har altid været et motto i familien, at man skal sparke røv og give den en skalle uanset hvad. Det kan man ikke spare på. Man skal altid yde 100 procent. Sådan har det været for os alle gennem hele livet. Man skal kæmpe for tingene, og det gør vi, siger Oscar Højlund.

Det kan også Steffen Højer mærke. Han storroser Oscar Højlund for hans seriøse tilgang til livet som fodboldspiller, og selv om midtbanespilleren måske ikke debuterede med stor bravur onsdag, har landstræneren høje tanker om ham.

– Jeg har glædet mig til at have ham med den her gang, og man kan bare se, at han har et højt niveau. Jeg er meget forkælet med den midtbane, vi har, siger Steffen Højer.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Fransk stjerne raser

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Meget hård tilskuerstraf til FCK

Køber Mads Bidstrup til spotpris

Afsløring: FC Nordsjælland henter Søren Krogh

FCK-boss roser varm bomber

Her er FCK’s og FCN’s mulige ECL-modstandere

Brøndby henter keeper – her er planen



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rekordstort tilbud afvist: Nu siger Man. Utd. ‘Ja’

Her er FCM’s mulige EL-modstandere

TransferLIVE: Koster 900 millioner

Sådan endte han i Danmark: ‘Fantastisk udvikling’



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

LIVE: FCM’s Europa League-modstander trækkes

FCK og FCN i Conference League-kvalifikationen

Undskylder til Riemer: ‘Jeg er et kæmpe pikhoved’

De lurer på Kjærgaard

Får afvist bud på dansk profil



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

– Derfor bliver det en svær opgave for Nørgaard

Afviser: Han er IKKE på vej til Brøndby

Brøndby-keeper begraver historie: Det passer ikke

Franske topklubber lurer på Superliga-spiller

Flere bejlere – FC Midtjylland klar til at sælge

FCK på jagt: ‘Man får nok brug for Google’

Vilde Messi tangerer VM-rekord

– Det er overraskende, siger ekspert om FCK

Afsløring: FC Midtjylland køber Stanley Iheanacho

Denne klub drømmer om Højbjerg

Afslører: Her gik det galt for Thomas Frank

Afsløring: Enighed – skifter til Superligaen



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

FC Midtjylland får bøde på en kvart million

Haaland scorer to gange i norsk VM-comeback