Fra succes til nedtur: Landsholdets dramatiske skæbnekampe

Morten Olsen og landsholdet ser frem mod den ottende skæbnekamp siden 2000. Tipsbladet.dk ser tilbage på fortidens succeser og fiaskoer.



Når Danmark møder Portugal i Braga torsdag aften, er det endnu en skæbneaften for det danske landshold. 

Siden Morten Olsens ansættelse i 2000, har Danmark deltaget i otte kvalifikationsturneringer, og otte gange er skæbenen blevet afgjort på en aften i oktober eller november. 

Fire gange er det resulteret i en kvalifikation til EM eller VM, mens det tre gange er mislykkedes at komme til en slutrunde. 

Tipsbladet.dk gennemgår i det nedenstående de syv foregående skæbnekampe, landsholdet har spillet under Morten Olsens ledelse. 

Her er Danmarks syv skæbneaftener under Morten Olsens ledelse:
 
Gravesens målshow mod Island
6. oktober 2001: Danmark – Island 6-0
Sådan gik det: Danmark kom til VM
På vejen mod Morten Olsens første slutrunde som træner, havde Danmark ikke tabt en eneste kamp, men til gengæld var der to dumme pointtab mod Nordirland undervejs, og derfor var der alt på spil i sidste runde. Danmark skulle vinde over Island, hvis førstepladsen skulle være sikker, og det lykkedes da også på imponerende vis, da landsholdet med Thomas Gravesen i storform vandt 6-0. Danmark sluttede som nummer ét i puljen og var klar til VM.
 
Succes i Sarajevo
11. oktober 2003: Bosnien Herzegovina – Danmark 1-1
Sådan gik det: Danmark kom til EM
Danmark sloges med Norge, Rumænien og Bosnien om at komme til EM, og de fire hold lå meget lige inden sidste runde. Et dansk nederlag til Bosnien ville koste Danmark mulighederne for at komme til EM, men uafgjort var nok til at sikre førstepladsen, fordi Danmark havde spillet 2-2 mod Rumænien nogle dage forinden. Den dramatiske kamp i Sarajevo endte med 1-1, og Danmark satte sig derfor på førstepladsen og kom til EM.
 
Spildte kræfter i Kasakhstan
12. oktober 2005: Kasakhstan – Danmark 1-2
Sådan gik det: Danmark missede VM
På den afgørende aften om at komme til VM i Tyskland, havde Danmark ikke skæbnen i egne hænder. På grund af nederlag til Ukraine samt uafgjorte kampe mod Tyrkiet, skulle Danmark have hjælp udefra for at sikre sig kvalifikation eller en plads i play off-runden. Danmark sejr på 2-1 ude over Kasakhstan var spildt, fordi Tyrkiet samme aften vandt over Albanien, der ellers havde holdt stande i lang tid. Danmark nøjes med en tredjeplads i gruppen bag Ukraine og Tyrkiet.
 
Den store nedtur
17. november 2007: Nordirland – Danmark 2-1 
Sådan gik det: Danmark missede EM
Allerede i næstsidste kvalifikationsrunde glippede EM for Danmark. Det var i samme kvalifikationsturnering, at Danmark blev taberdømt 0-3 mod Sverige på grund af en baneløber i Parken, og derfor skulle der gøres rent bord i de afsluttende kampe. Det skete så langt fra, og et skuffende 1-2-nederlag mod Nordirland betød, at Danmark ikke havde noget at spille for i den sidste kamp få dage senere mod Island. Danmark blev nummer fire i puljen bag Nordirland, Sverige og Spanien. De to sidstnævnte kom til EM.
 
Revanche mod broderlandet 
10. oktober 2009: Danmark – Sverige 1-0 
Sådan gik det: Danmark kom til VM
Endnu et broderopgør i en kvalifikationspulje havde ekstra betydning, idet Danmark kæmpede med netop Sverige om billetten til VM i Sydafrika. I næstsidste kvalifikationsrunde kunne Danmark sikre sig førstepladsen med en sejr i Parken, og det lykkedes på grund af Jakob Poulsens 1-0-mål mod Sverige. Danmark fik revanche fra 2007 og var klar til VM allerede før sidste spillerunde i kvalifikationen, og derfor var 0-1-nederlaget til Ungarn få dage senere ligegyldigt. 
 
Bendtner-bank til Ronaldo og co.
11. oktober 2011: Danmark – Portugal 2-1 
Sådan gik det: Danmark kom til EM
For anden kvalifikationsrunde i træk var Danmark i pulje med Portugal, og der var derfor lagt op til en sand puljefinale i sidste kvalifikationsrunde. De to hold var pointmæssigt helt lige inden sidste gruppekamp, men på grund af en fremragende præstation af landsholdet, vandt Danmark 2-1 og sikrede sig EM-billetterne. Michael Krohn-Dehli og Nicklas Bendnter scorede to fremragende mål, og Cristiano Ronaldos frisparksdrøn i kampens overtid var kun at anse som simpelt pyntegran. 
 
Bitterhed i overtiden
11. oktober 2013: Danmark – Italien 2-2 
Sådan gik det: Danmark missede EM.
Danmark var godt i gang med et forrygende comeback i EM-kvalifikationen, der ellers tegnede så skidt efter 0-4-nederlaget mod Armenien. På hjemmebane mod Italien havde Danmark bragt sig foran 2-1 på to Nicklas Bendtner-mål, og det gav håb om en EM-billet i kraft af to’er-regnskabet. Men, men, men. I overtiden af kampen i Parken scorede Alberto Aquilani til 2-2, og Danmark havde dermed udspillet sin rolle i kvalifikationen, så den sidste gruppekamp mod Malta var uden betydning. Italien blev kvalifikationsgruppens eneste VM-deltager.




LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Storroser 18-årig FCK-spiller

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Transferbombe på vej

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Meldes tæt på storklub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sydafrika – Canada

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

De forbereder et bud på Roony Bardghji

FC København jagter Romane Amane

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

FCK-profil med hattrick i målfest

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Supercomputer: Her er VM-finalen

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Markant ændring i Silkeborg

Jordan – Argentina