Kasper Hjulmand har fået en vanskelig start som ny landstræner for Danmark.
Mod to af verdens bedste fodboldhold er udbyttet kun blevet til et enkelt point i Nations League.
Danmark spillede tirsdag aften 0-0 hjemme mod England, mens det i lørdags endte med et 0-2-nederlag til Belgien.
Trods de lidt kedelige resultater har der været masser af lyspunkter i spillet, som Hjulmand og resten af holdet kan tage med videre.
Hjulmand havde været i taktikrummet med de danske spillere, som kom anderledes ud til kampen.
Danmark forsøgte sig denne gang med et varieret presspil, hvor spillerne kun i perioder gik højt op og stressede englænderne på samme tid.
Det betød, at England havde bolden mere end Danmark.
Det var en forskel fra kampen mod Belgien, som konstant blev mødt af et højt dansk pres i de første 45 minutter af lørdagens kamp.
Danskerne afventede denne gang lidt mere, og englænderne havde svært ved at skabe farlige situationer.
Derimod havde Danmark flere chancer for at bringe sig foran i kampen.
Den største i første halvleg tilfaldt Nice-angriberen Kasper Dolberg, som blev sat flot op af Christian Eriksen efter 37 minutter.
Eriksen tørrede den engelske stopper Eric Dier og spillede Dolberg helt alene med Englands keeper Jordan Pickford, som reddede skudforsøget.
Martin Braithwaite kom også frem til flere gode muligheder, men for anden kamp i træk viste Barcelona-angriberen manglende skarphed.
Venstrebacken Robert Skov kom mere med frem og havde også et forsøg på frispark, som gik langt over mål.
England blev kun noteret for en afslutning fra Jadon Sancho i første halvleg, men den blev ikke farlig.
I det danske forsvar spillede Andreas Christensen for anden kamp i træk med stor autoritet og neutraliserede Harry Kane, som var forreste mand for England.
Ved siden af sig havde Andreas Christensen ikke anfører Simon Kjær, som blev sparet, men derimod Mathias “Zanka” Jørgensen, som efterlod et godt indtryk. Kjær kom ind til slut.
På midtbane havde Hjulmand fundet plads til debutanten Christian Nørgaard i stedet for Pierre-Emile Højbjerg. Det var de to eneste ændringer på holdet i forhold til kampen mod Belgien.
Nørgaard kom ind og greb chancen som et godt alternativ til Højbjerg. Brentford-spilleren markerede sig blandt andet med nogle syngende tacklinger og sikker boldomgang.
Der blev gået mere til stålet efter pausen, spillerne råbte højere og tacklede hårdere.
Den ekstra tænding medførte også, at selve fodboldkampen i perioder blev mere rodet og uskøn.
Danmark havde svært ved at spille sig igennem de otte englændere, der næsten konstant forsvarede.
Det blev til to danske forsøg fra distancen, men det ene blev blokeret, og det andet voldte ikke Jordan Pickford problemer.
I stedet begyndte England at vise offensiv pondus.
Efter 69 minutter headede Harry Kane lige over mål, og minuttet efter fik Raheem Sterling testet Kasper Schmeichel, som parerede til hjørnespark.
Et kvarter før tid kom Rasmus Falk på banen i stedet for Dolberg og fik dermed sin første landskamp siden 2013 og sin anden af slagsen.
Falk kom uimponeret på banen og gav prøver på sine kreative idéer og smarte vendinger.
I det 81. minut fik Eriksen en af den slags chancer, der bør få måltavlen til at blinke, men han sparkede bolden over mål fra tæt hold, efter at Yussuf Poulsen havde fundet ham fri i feltet.
England fik dog en endnu større chance i overtiden, hvor Harry Kane rundede Kasper Schmeichel og blot skulle finde det tomme net.
Men på målstregen kom Mathias “Zanka” Jørgensen og fik reddet. Og så endte det hele med pointdeling.
Danmark skal spille seks kampe yderligere i den resterende del af 2020.
Den næste kamp er en testkamp mod Færøerne i oktober, og dernæst venter to kampe i Nations League mod Island og England.
/ritzau/
LIVE
TransferLIVE: Vejle sælger målmand
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
LIVE
Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
NYHEDER
Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
MEDIE
