Holdkammeraterne og landstræner Kasper Hjulmand er alle dybt imponerede af, hvordan Jens Stryger Larsen mandag kunne gå ind og afgøre Nations League-udekampen mod Østrig efter ikke at have spillet en kamp i syv måneder.
Danskeren har været lagt på is i Udinese, men har holdt sig skarp i håbet om stadig at kunne være i betragtning til landsholdet. Derfor er det helt fortjent, at han mandag fik en helterolle.
Sådan lyder det eksempelvis fra landsholdsmålmand Kasper Schmeichel.
– Det er en cadeau til hans professionalisme. Han har været i en svær situation, men det viser, at han har haft den rigtige indstilling og mentalitet, når han kan komme ind i sådan en kamp og gøre en forskel. Han er en fighter, der ikke giver op.
– Der er ikke mange, der giver meget mere, end hvad Jens gør hver eneste dag til træning, og jeg er utrolig stolt af ham, siger målmanden.
Stryger blev skiftet ind i stedet for Joakim Mæhle midtvejs i anden halvleg og scorede sejrsmålet efter 83 minutters spil, da han klaskede bolden utageligt over i det lange hjørne fra kanten af feltet.
Udskiftede Mæhle er stolt af sin holdkammerat og backkonkurrent.
– Jeg er rigtig glad på Strygers vegne, efter at han har været endt i en lortesituation i sin klub. Det er fantastisk, at han kom ind og afgjorde det.
– Han fik stående klapsalver, da han kom ind i omklædningsrummet, fortæller Mæhle.
Det er udsigten til et forestående kontraktudløb, der fik Udinese til at vrage danskeren tilbage i november. Landstræner Kasper Hjulmand er dog sikker på, at Stryger i løbet af sommeren sagtens kan finde en interessant arbejdsgiver efter mandagens præstation i Wien.
– Det glæder mig helt vildt, at han kan få sådan en oplevelse, efter det han fuldstændig uforskyldt har været igennem. Det er en grim ting i fodbold, som sker en gang imellem.
– Jeg ved, hvor hårdt han har arbejdet i syv måneder uden at spille kampe. Han har holdt sig fit med tanke på, at sådan noget her kunne ske.
– Jeg håber, at der er mange klubber, som står derude og kigger på og tænker, at ham her skal vi have, for han har kvalitet, siger Hjulmand, imens han klapper en tydelig rørt Jens Stryger på skulderen.
Sejrsmålet mod Østrig var kulminationen på en intens periode for Jens Stryger, der blev far i slutningen af maj.
– Det er godt nok svært at sætte ord på det hele. At blive far for første gang er klart det største, men inden for kridtstregerne var det her en af mine største sejre.
– Jeg har holdt snuden i sporet i syv måneder, og jeg er blevet presset mentalt og fysisk på en måde, jeg ikke synes, har været fair. Det var fantastisk at kunne se bolden gå ind i min første kamp efter så hård en tid, siger backen.
Om selve målet fortæller han, at forsvarsspilleren åbenlyst inviterede Stryger til at trække ind i banen til sit gode venstre ben.
– Det hele føltes som slowmotion, bolden var lang tid undervejs, måske fordi det var et blødt spark, siger han og griner.
Lollikken har nu lavet tre mål i 48 A-landskampe.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
EKSKLUSIVT
Zorniger fremhæver transfervindue
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
TOPNYHED
Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
OPTAKT
Holland – Marokko
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
NYHEDER
Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år