Karakterer: De må være til debat på landsholdet

Vi er klar med karaktererne fra Danmarks opgør mod Østrig.



Det danske landshold vandt igen i Nations League, men det var en lidt heldig sejr, hvor man var under et stort pres i løbet af kampen. Efter sejren over Østrig er man nu tre point foran netop Østrig, mens Frankrig og Kroatien er fem point efter. 

Her er karaktererne fra Danmarks opgør mod Østrig – karakterskalaen finder du i bunden af denne artikel:

Kasper Schmeichel – 2 bolde
Havde en vigtig redning i første halvleg, hvor der godt nok blev fløjtet offside. Men billederne viste, at der ikke var offside, og derfor var det vigtigt. Viste stor sikkerhed og godt afspil med fødderne i første halvleg, men i anden halvleg fejlede han, da han blev sat under pres af Joachim Andersen, og så blev bolden serveret til en udligning. Senere boksede han forbi en bold.

Joachim Andersen – 2 bolde
Crystal Palace-stopperen gjorde det sådan set okay, men han var involveret i Østrigs mål til 1-1, og det trækker ned. Var ellers rolig, men han satte Kasper Schmeichel under unødigt pres ved 1-1 målet.

Jannik Vestergaard – 3 bolde (ud 52.)
Den store centerback boksede godt med Østrigs Kalajdzic, der er lige så stor som Vestergaard. Men danskeren vandt duellerne og løste det i det store hele fint. Blev udskiftet, da Danmark gik over til to centerbacks.

Victor Nelsson – 3 bolde
Victor Nelsson spillede en god kamp for Danmark, men det var en kamp med to halvlege. Kom i vejen for meget og vandt de fleste af sine dueller i første halvleg, samtidig viste han godt overskud med gode afleveringer. Anden halvleg var sværere med en velspillende Arnautovic for Østrig truende i dybden konstant. Nelsson har spillet så godt for Danmark, at han må være helt på højde med både Vestergaard og Andersen. Konkurrencen er voldsom i Danmarks midterforsvar.

Rasmus Nissen Kristensen – 3 bolde
Tæt på fire bolde, men må nøjes med tre. Han stod for assisten til Højbjergs 1-0 mål, men det var omend lidt heldigt, at den blev rettet af. Og hvorfor så kun tre bolde? Jo, han havde det svært i første halvdel af første halvleg, hvor han teknisk viste nogle af de begrænsninger, der følger med. Men kom med masser af opportunisme og vilje. I anden halvleg var det mere et defensivt fokus.

Pierre Emile Højbjerg – 5 bolde
Fantastisk præstation igen af Pierre Emile Højbjerg, der var forrygende mod Frankrig og stærk igen denne mandag. Har nok aldrig været bedre for det danske landshold. 

Christian Eriksen – 3 bolde
Enkelte gode afleveringer, men ellers var det ikke Eriksens store dag. Det siger naturligvis også noget om kvaliteten på det danske landshold, at man kan vinde på dage, hvor Eriksen ikke er på sit bedste niveau. Som man også så det mod Frankrig. Havde i anden halvleg et fint skud på stolpen, og så var det ham, der skubbede bolden ud til Jens Stryger Larsen, som siden knaldede bolden i kassen. Lidt op og ned for Eriksen.

Mathias Jensen – 1 bold (ud 80.)
Yderst skuffende præstation af Mathias Jensen, der slog den ene skævert efter den anden. Det er efterhånden længe siden, at Mathias Jensen har spillet en god kamp på landsholdet, selv om der under sommerens EM-slutrunde var gode indhop. Spørgsmålet er, hvor tålmodig Kasper Hjulmand er med ham. Godt nok kender de hinanden fra FCN-tiden, men der er andre dygtige spillere i kulissen, der også kunne fortjene en chance. En spiller som Billing må i hvert fald føle, at han snart burde få chancen. Det var ikke godt nok af Mathias Jensen, og hans plads på landsholdet skal være til debat.

Joakim Mæhle – 1 bold (ud 66.)
Havde ikke den samme pondus offensivt som normalt, og defensivt var han også udfordret. Joakim Mæhle virkede træt efter en stærk kamp mod Frankrig. Hans dårligste landskamp for Danmark.

Martin Braithwaite – 2 bolde (ud 52.)
Han var anonym i store dele af opgøret, men han tog en masse løb. Fik ikke meget at arbejde med, men man sad ikke og tænkte, at han greb chancen.

Yussuf Poulsen – 1 bold (ud 52.)
Fik en friløber, som han sparkede lige på målmanden. Hans rolle på landsholdet skal – som Mathias Jensens – være til debat. Yussuf Poulsen er en stærk presspiller, der samtidig strækker modstandernes bagkæde, men mod Østrig kunne han ikke finde håndtaget på kuglen, og han havde en besværlig kamp, hvor han tabte den ene bold efter den anden. Meget skuffende præstation. Det er ganske enkelt ikke godt nok.

INDSKIFTERE:

Andreas Skov Olsen – 2 bolde (ind 52)
Kom ind og havde et par driblinger. Defensivt var han udfordret, og offensivt viste han ikke helt nok.

Mikkel Damsgaard – 2 bolde (ind 52.) 
Spillede en forholdsvis anonym kamp, men det var også et opgør, der var svært at komme ind i.

Andreas Cornelius – 3 bolde (ind 52.)
Smed et par bolde væk, men havde et nekelt godt aflæg. Også en godkendt afslutning. Virkede til, at han skulle spille sig ind i kampen. Og det gjorde han så også fint.

Jens Stryger Larsen – 4 bolde (ind 66.)
Første kamp i meget lang tid. Havde det – som resten af holdet – svært, men så gik han ind og sparkede den over i det lange hjørne. Strålende indhop og sikke en måde at vise over for landstræneren, at man er klar på mere.

Thomas Delaney – UB (ind 80.)
Kom ind til sidst i opgøret i stedet for en skadet Mathias Jensen.

TRÆNER:

Kasper Hjulmand – 2 bolde
Danmarks taktik med at slå lange bolde fejlede, og Kasper Hjulmands udskiftninger i anden halvleg og systemskifte gav heller ikke Danmark et overtag. Alligevel vandt man. Sejren kan man være tilfreds med, men måden, den kom på, kan man ikke, for Østrig var langt farligere og med store muligheder især i anden halvleg. På det punkt var det en skuffende aften, selv om det altså resulterede i tre point. Men det handler jo også om, hvor det danske landshold efterhånden er – man kan godt have forventninger.

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation.
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.

Du kan her læse karaktererne fra Danmarks kamp mod Frankrig.





LIVE

LIVE: Flere ændringer – stort navn ude igen

Færdig i Real Madrid

Farvel til Cooper? ‘Control, Alt, Delete’

Mikkel Damsgaard på tavlen – kan drømme stort

Kæmpe succes for Albert Grønbæk

Drama i Real Madrid: ‘Han skal IKKE kontakte mig!’

Dansk træner: ‘De bruger milliarder!’



Legendesøn på vej i FCK: ‘Fantastiske kvaliteter’

Chokfyret i Lyngby: ‘Dét mener du ikke, Nicas!’

10. gang i træk

Stort Brøndby-drama – nu reagerer Alexander Lind

AGF – Sønderjyske

Braithwaite lukker døren til stjernes klub: ‘Nej!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: AC Horsens tester nyt stortalent af

Wass: ‘Han går en stor fremtid i møde’

Dårligt nyt – Schmeichel melder ud

Ny regel: Det kan koste direkte rødt kort

Storklub i dialog med Mohamed Salah

FCK lurer på landsholdsspiller



TOPNYHED

Overfuset: Victor Kristiansen meldes færdig

Afsløring: Brøndby forlænger med Daniel Wass

Chok i Wolfsburg

Et markant problem for Silkeborg

Enorm interesse – millionregn over FCK?

Brøndby staffes hårdt til AGF-brag

OB – Silkeborg IF

FCM-boss om stjerne: Klar til Premier League

Overraskende? Moukoko næstbedst i Superligaen

Randers FC – Vejle Boldklub

Brøndby-profil afviser: ‘Komplet nonsens!’

Manchester United – Liverpool

Det ser sort ud for B.93



EKSKLUSIVT

Kærlighedserklæring – har fået Brøndby-tatovering

Her er kandidaterne til trænerjobbet i Real Madrid

Han er favorit til træner-jobbet i Manchester Utd