Lørdag var på flere måder en stor dag for dansk fodbold.
Først og fremmest sikrede danskerkolonien Brentford, der er trænet af Thomas Frank og har et hav af danskere i truppen, sig oprykning til Premier League. Og senere på aftenen Chelsea finalen i Champions League over Manchester City i en kamp, hvor danske Andreas Christensen fik godt en times spilletid.
De forskellige danskeres succes er ikke gået ubemærket hen i landsholdslejren, hvor landstræner Kasper Hjulmand glæder sig over lørdagens begivenheder.
– Først og fremmest er det jo fantastisk, og der er så meget at glæde sig over på dansk fodbolds vegne, når vi ser, hvad Brentford har gjort med deres danske aftryk fra ledelsen ned til spillerne og ikke mindst Thomas Frank, der er en god ven.
– Og Andreas Christensens triumf. Som spiller at vinde Champions League, det er fantastisk stort. Jeg synes, han har en stor indvirkning på holdet og har haft en rigtig stor rolle hele foråret, siden Tuchel tog over. Jeg er imponeret over den måde, han går ind og spiller på.
– Vi får i hvert fald nogle spillere tilbage, der er glade, og som selvfølgelig får lov til at nyde momentet. Der er ikke så mange af dem i et helt fodboldliv, så det er med at nyde dem. Så støder de til og kommer i morgen, og vi får dem indført stille og roligt, siger Kasper Hjulmand på et pressemøde søndag formiddag.
Imponerende udvikling
I de to klubber er der tre spillere, der indgår i den danske landsholdstrup: Mathias Jensen og Christian Nørgaard fra Brentford samt Andreas Christensen fra Chelsea.
Sidstnævnte har været fast inventar i Kasper Hjulmands startopstilling på landsholdet – også selvom efteråret ikke bød på meget spilletid i Chelsea. Siden London-klubbens trænerskifte i foråret, hvor Thomas Tuchel afløste Frank Lampard, har det imidlertid ændret sig, og den danske forsvarsspiller er blevet mere eller mindre fast mand i Chelsea.
– Det har været et godt langt træk fra “AC”. Man skal huske på, at han er kun 25. Jeg fulgte ham også, da han var i Bundesligaen i en meget ung alder og spillede fantastisk for Gladbach. Han er kommet tilbage og har været lidt ude og inde i Chelsea, men så snart Tuchel landede, kunne man se, at han kunne bruges i klubben, siger Kasper Hjulmand om “AC’s” udvikling.
– Han er ekstremt hurtig på stikkerne, meget påpasselige i sit forsvarsspil, er blevet duelstærk og er rolig på bolden. Jeg synes, det er en fantastisk god udvikling, som ikke kommer bag på mig. Det er glædeligt at se. Han har længe haft de her lovende kvaliteter, og nu er det på allerhøjeste niveau.
Klubsucces betyder meget
Generelt glæder landstræneren sig også over, at der er en del danskere, der slutter sig til landsholdet ovenpå succesfulde sæsoner. Foruden de ovennævnte successer var Christian Eriksen med til at vinde det italienske mesterskab med Inter, Kasper Schmeichel og Leicester vandt FA Cup, og Thomas Delaney blev tysk pokalvinder med Borussia Dortmund.
– Det betyder meget. De kommer ind med en tro på tingene og sulten. Når man først har vundet noget, vil man vinde endnu mere. Sådan er det bare. Det her giver en utrolig god ballast, og efter vi lige får samlet os, er der nye mål at sætte os. Det betyder meget, at de kommer ind med selvtillid, og det kan smitte af på de andre, siger Hjulmand.
Danmark skal i den kommende uge møde Tyskland onsdag og Bosnien søndag i venskabskampe, inden de tager hul på EM på hjemmebane mod Finland lørdag den 12. juni.
Inden de kampe har Hjulmand givet en skadesopdatering på nogle spillere. Læs mere om det her.
LIVE
LIVE: De er tæt på Tonni Adamsen
TOPNYHED
Thomas Frank scorer sommerjob
NYHEDER
Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg
NYHEDER
Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’
Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg
MEDIE
Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage
NYHEDER
Transferfri stjerne i København
TIPSBLADET SPECIAL Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’
EKSKLUSIVT
Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind
NYHEDER
Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
NYHEDER
Florentino Perez udskriver valg i Real Madrid
TIPSBLADET SPECIAL Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
NYHEDER
Stort medie hylder AGF-profil
TOPNYHED
Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
INTERVIEW
Carsten V. Jensen med klar opfordring
STORT INTERVIEW
– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg
TOPNYHED
Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion
MEDIE
Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej
NYHEDER
Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe
TOPNYHED
FC Midtjylland henter ny back
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
Da jeg så ham, knækkede filmen fuldstændig for mig
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 31. runde
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
NYHEDER
VM-chok: Legendarisk træner vender tilbage
