MURCIA (Tipsbladet): Det endte med et nederlag til Spanien, men overordnet set må Lars Knudsen siges at være sluppet ganske fint fra sine indtil videre tre kampe som midlertidig cheftræner.
Lars Knudsen har ikke selv ønsket at melde ud, om han ønsker at blive permanent landstræner, men tidligere på ugen blev det klart, at DBU aktivt leder efter en afløser for Knudsen, da Tipsbladet kunne afsløre, at Ole Gunnar Solskjær har afvist at indgå i nærmere samtaler med DBU.
Efter Spanien-kampen spurgte Tipsbladet Lars Knudsen, hvad den vikarierende landstræner tænker om dette – og her var svaret var meget klart:
– Det forholder jeg mig ikke til. Jeg er her lige nu. Jeg er nødt til at bevare alt mit fokus lige nu for at hjælpe spillerne, alt hvad jeg kan, sammen med den dygtige stab, vi har. Det er det, det handler om, og så må alt det andet komme bagefter, lød det fra Lars Knudsen.
Ærgrer sig over gule kort
Udover nederlaget til Spanien kunne Lars Knudsen også ærgre sig over, at både Morten Hjulmand og Victor Kristiansen fik gule kort, hvilket holder dem ude af tirsdagens kamp mod Schweiz med karantæne.
– Jeg synes ikke umiddelbart, det ligner, at det er to gule kort. Det må jeg indrømme. Det ærgrer jeg mig selvfølgelig, måske særligt den ene af dem. Men det kan vi ikke gøre noget ved. Det er, som det er, så vi må videre, og så må vi forberede os til kampen på tirsdag, lød det fra Lars Knudsen.
Landstræneren blev herefter spurgt, om det særligt var Hjulmands advarsel, der ærgrede ham.
– Jeg tænker måske egentlig på dem begge to. Jeg synes ikke, det var nødvendigt at give gult kort i de situationer. Men nogle gange er man måske også lidt farvet.
Mangler Morten Hjulmand en smule kontrol i sådan en situation, med tanke på, at han nu misser kampen på tirsdag?
– Nej, det synes jeg ikke, han gør.
Ved Spaniens scoring protesterede flere danske spillere til dommeren, fordi de mente, at der blev begået et frispark på Victor Nelsson i opspillet.
– Jeg synes umiddelbart, at det godt kunne ligne, at der godt kunne fløjtes et frispark. Og det kan man jo altid spekulere i, om vi skulle have haft det. Jeg synes ikke, at det er soleklart, at der ikke er frispark, i hvert fald, lad mig sige det sådan, lød det fra Lars Knudsen.
Danmark var godt med i første halvleg, hvor der var tale om en jævnbyrdig affære, men i anden halvleg tog hjemmeholdet kontrollen.
– Det, vi mangler i den sidste del af kampen, det er at få sat nogle flere ting sammen offensivt. Vi mangler at få flyttet spillet lidt længere op på banen og have lidt længere perioder, hvor vi har bolden. Og så kommer vi til at forsvare i lidt for lang tid i forhold til, hvad vi gerne vil. På trods af det, så synes jeg stadig, at vi forsvarer os godt i rigtigt lange perioder.
– Vi skal bare huske, at vi spiller mod europamestrene, og der er ikke bare frit valg på alle hylder, i forhold til hvordan man gerne vil spille kampen. Det skal vi også have respekt for. Jeg synes generelt set, at præstationen fra vores side var god langt henad vejen, lød det afslutningsvist fra Lars Knudsen.
Danmark spiller igen mod Schweiz på tirsdag klokken 20.45.
LIVE
VM-LIVE: Surt show
TOPNYHED
Brøndby med transferscoop?
NYHEDER
Han er ny assistenttræner i Brøndby
TRANSFER
Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller
TRANSFER
De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen
På vej til Brøndby? Her er hans millionløn
MEDIE
Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Schwartau er et emne i storklub – her er buddet
TOPNYHED
Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’
MEDIE
Afviste Premier League-klubber
MEDIE
Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TRANSFER
Kryptisk transfermelding
MEDIE
FC København-farvel rykker nærmere
TRANSFER
Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag
TRANSFER
Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TOPNYHED
Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
TRANSFER
Spændende melding
INTERVIEW
Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’
NYHEDER
Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
OPTAKT
Brasilien – Japan
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek
AVIS
Usikker på Chido Obi-transfer
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
TOPNYHED