Mig og Zlatan: Ingen respekt for de gamle stjerner

Bragt i Tipsbladet 28 marts

Tidligere AGF-træner Peter Sørensen spillede sammen med Zlatan Ibrahimovic fra sommeren 2000 til sommeren 2001:

”Jeg var derovre og se en kamp, inden jeg startede. Der sad jeg og kiggede sammen med sportschefen Hasse Borg og holdlederen Bosse Nilsson, og de sagde: ”Ham der bliver en kommende stjernespiller.” Og der var han ikke mere end 18. Han var lang og lidt ranglet. Man kunne godt se, at han både kunne og ville en hel masse ekstravagant, når han havde bolden, men han mislykkedes lige så ofte, som han lykkedes. Han var et stort talent, men efter min mening ikke meget mere iøjnefaldende end så mange andre.”

”Malmö var en klub i krise. Det var en klub, som havde økonomiske problemer, og som var rykket ned. Det uladsiggørlige var sket – det var i hvert fald opfattelsen derovre. Men det var ikke noget stort hold. Det var et hold, hvor truppen var meget splittet mellem tidligere stjerner, som var for nedadgående, og så en ung generation, der var coming up. Og der var Zlatan en af dem.”

”Det var spillere, som i princippet lige så godt som de gamle kunne spille. Det var en delt gruppe, og der var hierarkiske udfordringer. Olof Persson, Hasse Mattisson, Jörgen Ohlsson og jeg var de eneste spillere, der var i en mellemgruppe. Derudover var der Niclas Kindvall, Mats Lilienberg, Jonnie Fedel, som var gamle landsholdskæmper.”

”Zlatan havde respekt for to ting: Han havde respekt, hvis man var fysisk stærkere end ham, eller hvis man var bedre end ham som spiller. Men han havde ingen respekt for de gamle stjerner, som han ikke syntes var bedre. Han var frisk, fræk og farverig. Det er alt sammen noget, som vores spil savner, funkler ved og bliver kedeligt uden. Så han var en gave til Sverige og siden til verdensfodbolden.” 

”I det første halve år eksploderede han. Han gik fra at være den talentfulde spiller, som man kunne sætte ind fra bænken, til at blive stamspiller i stedet for Niclas Kindvall eller i stedet for Mats Lilienberg. Og så var han altså god og scorede nogle flotte mål i den sidste del af sæsonen, da vi rykkede op. Han tog ti kilo på i rene muskler i det første år. Allerede dengang gik han fra at være en, der hver anden gang snublede i bolden, til at være noget nær ustoppelig.”

”Han er meget hård ved Hasse Borg i sin bog, men Hasse leverede gode forudsætninger for, at han kunne blive rigtig god. Han gerne ville have, jeg skulle tage mig lidt af Zlatan for at få ham til at lykkes. Han havde haft en svær opvækst, var ung og udfordret på mange måder. Det var ikke min skyld, at Zlatan blev god, men han skulle dels kunne tøjles, og han skulle dels have plads. Det var det, jeg bidrog med. Men han havde det, vi skulle bruge. Han var klubbens guldæg, og det var det, der blev udklækket, da Hasse solgte ham til Ajax.”

”Han scorede to gange i en træningskamp, hvor tilfældet ville, at Hasse havde iscenesat Leo Beenhakker nede bag mål. Jeg tror faktisk, det var mig selv, der spillede en lang bold frem, han stod fejlvendt og modtog den med brystet eller knæet. Så vippede han den over en spiller eller to, og så klappede han den ind. Så vidt jeg ved, mødtes Hasse og Leo Beenhakker samme aften, og der fik Hasse ikke 25-30 millioner kroner, som man havde talt om kunne redde klubbens økonomiske fremtid, men 80 millioner svenske. Og ikke alene det, han fik også en ret pæn videresalgsklausul og lov til, at Zlatan spillede det første halve år i Allsvenskan.”

”Hans selvtillid blev ikke ringere af salget, og i de første kampe i Allsvenskan var han helt fabelagtig god. Han var stærk, han var hurtig, han var målskytte, han fremprovokerede dødbolde. Vi spillede den første kamp i sæsonen mod AIK Stockholm, hvor han scorede to mål, og vi vandt 2-0. Du kan selv slå efter i annalerne, hvem der assisterede ham der…”

”Han havde en fantastisk første periode i Allsvenskan og en knap så god sidste periode, inden han rejste. Der var han vel i virkeligheden sådan lidt i ”bad standing”. Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for, at man skal være ydmygheden selv, for det synes jeg faktisk ikke, men man skal selvfølgelig passe på, at man ikke bliver en levende legende i egen optik. I sin egen observans var han større end holdet, og han glemte, at fodbold er et holdspil. Og det fik han god hjælp til, for alle medierne blev jo fascinerede og faldt over hinanden i benovelse over, hvor fantastisk han var. Det godtog han. Det syntes han også selv.”

”I begyndelsen syntes jeg bare, at han var en talentfuld spiller og havde stort potentiale, men hen over det første år, vi spillede sammen, voksede han til at være superstjerne. Han mindede mig meget om Kluivert. Han var i Ajax, da jeg var i Groningen, og dengang var han også den unge knøs, der lavede ballade, men som var så fantastisk god, at hollandsk fodbold for ham var, som svensk fodbold var for Zlatan. Der var en pendant i mit hoved, både i adfærd og karakter, så jeg havde set et eller andet i den retning. Men at Zlatan skulle blive så fantastisk, det havde man selvfølgelig ikke kunnet gætte.”

”Det var et godt bekendtskab, og det er interessant at have spillet med en spiller, der blev så stor. Det er meget sjovt at have med i den proces, fra han var et talent, til han blev en af de største spillere på verdensscenen.”