Optakt: Danmark – Østrig

Danmark har været helt suveræne i kvalifikationen, og tirsdag aften kan VM-billetterne komme i hus. Det sker med en sejr over Østrig i Parken.



Kampfakta:
Kampstart: Tirsdag klokken 20.45
Spillested: Parken, København 
Dommer: Ivan Kruzilak, Slovakiet 
På TV: Kanal 5
Hashtag: #danøst #fordanmark #landsholdet

Holdnyt:
Danmark:
En nærmest perfekt VM-kvalifikation kan kulminere tirsdag aften i Parken.

Vinder Danmark over Østrig, er Kasper Hjulmands tropper klar til næste års VM-slutrunde som ét af de allerførste hold i verden. Der kan næppe være tvivl om, at hvis ikke Danmark kvalificerer sig i aften, kvalificerer de sig i næste måned, men det vil være et flot punktum at gøre det i et fyldt Parken mod Østrig.

Danmarks præstation hidtil er de fleste bekendt med, men lad os da bare lige gentage de imponerende facts; Syv kampe, syv sejre og en målscore på 26-0. Ingen andre end Danmark har holdt buret rent i hele VM-kvalifikationen.

Lørdag kørte danskerne Moldova over, men tog sig en gevaldig slapper i de sidste 45 minutter, så der bør være masser af kræfter til Østrig-kampen.

I opgøret mod Moldova stillede Kasper Hjulmand op i en 4-3-3-formation, men det ventes, at Danmark er tilbage i 3-4-3 mod Østrig. 

Østrig:
Det er selvfølgelig en svær opgave at pege på VM-kvalifikationens hidtil største skuffelse, men Østrig er et godt bud. 

Østrigerne er flittige deltagere ved slutrunderne og består nærmest udelukkende af spillere fra Bundesligaen – krydret med en superstjerne i David Alaba. Alligevel har VM-kvalifikationen været en fiasko. 

Nedturen startede, da Danmark tævede Østrig med 4-0 i Wien tilbage i marts, og siden har Alaba og holdkammeraterne også tabt til Israel og Skotland. Holdet er pisket til at vinde i Parken for at bevare VM-håbet.

Østrig vælter sig i skader før opgøret i København. Angriberne Sasa Kalajdzic og Marko Arnautovic er ukampdygtige, og derudover mangler den foretrukne højre back Stefan Lainer samt midtbanespillerne Xaver Schlager og Julian Baumgartlinger. Også Valentino Lazaro og Christoph Baumgartner er ude. 

Karantæner:
Danmark: Ingen
Østrig: Ingen

Bud på startopstillinger:
Danmark (3-4-3): Schmeichel – Christensen, Kjær, Vestergaard – Wass, Delaney, Højbjerg, Mæhle – Skov Olsen, Poulsen, Damsgaard

Østrig (4-3-3): Bachmann – Trimmel, Ilsanker, Hinteregger, Alaba – Laimer, Grillitsch, Sabitzer – Onisiwo, Karar, Kainz

Profilen:
David Alaba er stjernen på Østrigs landshold, og kronprinsen er Marcel Sabitzer, som Danmark også skal holde et vågent øje med. Yussuf Poulsens tidligere holdkammerat i RB Leipzig blev i sommer solgt til Bayern München, og et større kvalitetsstempel fås ikke syd for den danske grænse. Sabitzer scorede i seneste opgør mod Færøerne.

Vidste du, at..:
Ivan Kruzliak fra Slovakiet har to gange tidligere dømt Danmark, og det har kastet et nederlag og en sejr af sig. I 2015 passede han fløjten, da Danmark tabte 0-2 til Frankrig i en venskabskamp, og han var ligeledes dommer i 2018, da danskerne vandt 2-1 over Wales på Cardiff City Stadium i Nations League.

Dom:
Østrig er slet ikke så dårlige, som de har præsteret sig i denne VM-kvalifikation, men Danmark kan ikke løbe fra at være klare favoritter tirsdag aften. Landsholdet har masser af selvtillid og et fyldt Parken i ryggen, og Østrig mangler en række af de bedste spillere.

Vi tror, at Danmark vinder 2-0 og dermed booker billetter til VM i Qatar.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:





VM-LIVE: Kæmpe mulighed for FCK’er?




LIVE

TransferLIVE: Officielt: Han er ny Man. City-chef

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Chelsea med voldsom melding: ‘Vi føler os svigtet’

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

FC København-farvel rykker nærmere

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

Kryptisk transfermelding

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Afsløring: Lyngby-talent til lægetjek 

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Brasilien – Japan

Tæt på kæmpetransfer

Storroser 18-årig FCK-spiller

Hård dom over Kvistgaarden

Holland – Marokko

Spændende melding

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’

Usikker på Chido Obi-transfer

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Tyskland – Paraguay

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp