Optakt: Irland – Danmark

Hævnens time er kommet for Irland, når Danmark gæster Dublin godt 11 måneder efter 1-5-sejren i VM-playoff. Men lykkes irerne bedre denne gang?



Kampfakta:
Kampstart: Lørdag klokken 20.45
Spillested: Aviva Stadium, Dublin
Dommer: Javier Estrada Fernández (Spanien)
På TV: Kanal 5
Hashtag: #irldan #ireden

Holdnyt:
Irland:
Det har ikke været noget storslået landsholdsår for Irland de seneste 12 måneder. Holdet har kun vundet én kamp i perioden, 2-1 over USA, og dertil kan man lægge 1-4-nederlaget til Wales i den første Nations League-kamp og ikke mindst 1-5-nederlaget til Danmark i VM-playoff.

Til gengæld må man formode, at motivationen for at revanchere det seneste danske besøg i Dublin være stor. Ikke alene mistede Irland chancen for en VM-plads; det skete på ydmygende facon foran eget publikum.

Dengang var det især Christian Eriksen og hans hattrick, der gjorde kål for irerne, der kan glæde sig over, at Danmarks største stjerne ikke er med denne gang. Han sidder ude med en maveskade. Omvendt er det irske landshold selv ramt af afbud hos centrale skikkelser.

Anfører Seamus Coleman er skadet, ligesom han i øvrigt var det i de seneste opgør mod Danmark for 11 måneder siden, mens også Jonathan Walters og Stephen Ward sidder ude. De startede alle tre på banen i kampen mod Wales i september.

Irland indtager tredje- og sidstepladsen i Nations League-gruppen med 0 point.

Danmark:
Hvis vi er helt nøjeregnende, er Danmark kun ubesejret i én kamp, for vikarlandsholdet tabte jo i Slovakiet, og et selv et straffesparksnederlag under VM er stadig et nederlag.

Men hvis vi i stedet ser på den følelse af medvind, som landsholdet har forud for Irland-kampen, kan Åge Hareide have en pointe, når han siger, at hans hold er ubesejret i 20 kampe i træk. For det var ikke det rigtige landshold, der tabte i Slovakiet, og at Kroatien var en anelse bedre på straffespark siger ikke meget om landsholdets taktik og sammenspil.

Omvendt er det en tyk streg i regningen, at Christian Eriksen er for skadet til at blive udtaget. Som Kasper Schmeichel sagde forleden, ville det gøre ondt på de fleste hold i verden at mangle en spiller af hans kaliber. Bedre bliver det ikke af, at ellers formstærke Viktor Fischer også sidder ude.

Dermed er tiden inde til, at andre træder frem og leverer varen. Kan det eksempelvis blive tilbagevendte Pierre Emile Højbjergs chance? Han er i hvert fald også begunstiget af, at William Kvist og Michael Krohn-Dehli, som ligeledes kæmpede om midtbanepladserne, er stoppet efter VM.

Åge Hareide skal desuden træffe endnu en beslutning om pladsen i angrebet, når nu Nicolai Jørgensen igen sidder ude.

Danmark topper Nations League-gruppen med tre point for én kamp.

Karantæne:
Irland: Ingen
Danmark: Ingen

Bud på startopstillinger:
Irland (4-4-2): Randolph – Christie, Duffy, Clark, Stevens – McClean Hendrick, Arter, O’Dowda – Long, Robinson

Danmark (4-3-3): Schmeichel – Dalsgaard, Kjær, ”Zanka”, Stryger Larsen – Delaney, Schöne, Højbjerg – Poulsen, Dolberg, Sisto

Profilen:
I vores opstilling har vi sat Kasper Dolberg på toppen, men det kan også være, det bliver Andreas Cornelius. Eller måske Martin Braithwaite. Uanset hvem landstræneren vælger, får spilleren en vigtig rolle. For nogle skal score målene, når nu Eriksen og i mindre grad Nicolai Jørgensen ikke er med, og det ansvar tilfalder først og fremmest den forreste angriber.

Vidste du, at..:
Dengang Åge Hareide og Irlands landstræner, Martin O’Neill, begge spillede i Norwich, boede de i en kort periode sammen. Det var i 1982, Hareide var lige kommet til klubben og lejede sig derfor ind hos den daværende Norwich-anfører.

Dom:
Det bliver næppe 1-5 til Danmark igen, men mindre kan også gøre det. Især når Christian Eriksen ikke er der til at score hattrick.

Buddet herfra er, at opgøret kommer til at ligne det, de to hold spillede i København i fjor. Det havde få chancer og ingen mål, og uden Eriksen mangler Danmark både sin bedste oplægger og målscorer.

Vi tror dog på, at landsholdet får puttet en enkelt ind og vinder 0-1.





I fremskredne forhandlinger med Jens Jønsson 




LIVE

TransferLIVE: Succestræner i overraskende skifte?

Kommer med kæmpe Agger-nyhed

– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!

Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen

Riemer om akut indlæggelse: ‘Bløder i mit hjerte’

Ademola Ola-Adebomi kan være på vej til Danmark

De 2 MÅ være aktuelle for store danske klubber

‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen

Stempler Nørgaard som færdig: Ikke en cheerleader!

Medie vurderer: Danskere kan fås til spotpris

Journalist: Nu byder de på Superliga-stjerne



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Brasiliansk VM-mavepuster

Stort gyldent håndtryk til Kasper Hjulmand 

Panathinaikos spøger: Dansk stjerne til Neestrup?

Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere

På vej væk fra FCK? ‘Sker forhåbentlig i juni’



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Ny klub i Danmark? Stor SIF-profil klar på exit

Transferklar bomber har scoret flest mål i Danmark

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Læge: Eriksens pacemaker støder, som den skal

Hjulmand har bemærket Mourinhos udtalelser

DBU-direktør: Vi følger op med alle spillere

Eriksen er ved bevidsthed efter fald mod Ukraine

Bidstrup hyldes i Frankrigs største sportsavis

De jagter Henrik Meister

West Ham-ejer trækker sig: ‘Alvorlige anklager’

Fifa i VM-kovending: Nu bliver det tilladt

Skadesramt VM-nation aflyser test mod Norge



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Monsterbud på vej

Foreslår dansk fyrtårn til storklub