O’Riley udeladt: Det ville være et stort sats

Kasper Hjulmand har valgt at udelade Matt O'Riley, da landstræneren vil gå med det velkendte i de kommende landskampe.



Matt O'Riley har været en stor profil i Celtic i denne sæson, og den 22-årige dansker har også spillet fra start i de fire Champions League-kampe, som den skotske klub har spillet i efteråret. 

Men det er ikke nok til at komme med på Danmarks landshold. Ved tirsdagens landsholdsudtagelse på Designmuseum Danmark havde Kasper Hjulmand nemlig kun fundet plads til fem velkendte navne på midtbanen: Christian Eriksen, Pierre-Emile Højbjerg, Christian Nørgaard, Mathias Jensen og Thomas Delaney. 

Kasper Hjulmand blev efterfølgende spurgt, hvor Matt O'Riley står i forhold til at blive udtaget igen, efter at Celtic-danskeren sad på bænken i 2-1-sejren mod San Marino for tre uger siden. 

– Han står fint. Han står rigtigt fint. Vi var super glade for at få ham med, og jeg synes, at han siden da har spillet gode kampe. Specielt kampen mod Atlético (Madrid, red.) på hjemmebane var god. Han er en anden type midtbanespiller end det, vi har.

– Han spiller længere oppe i lommen. Han spiller meget, meget tæt på angriberne. Så han er en anden type, og jeg synes, han har gjort det godt. Jeg er helt sikker på, at det er en spiller, som vi kommer til at se meget mere til, lød svaret her fra Kasper Hjulmand. 

Landstræneren gjorde det dog samtidig klart, at han ikke er i humør til at prøve noget nyt til kampen mod Slovenien på fredag i næste uge. 

– Spørgsmålet er, om det er det her, altså de næste to kampe, hvor tiden måske ikke er til bare at gøre noget helt nyt. Det ville være et stort sats. Den første kamp (mod Slovenien, red.) vil i hvert fald blive noget velkendt, som vi virkelig ved, hvad er.

– Men Matt er en spændende spiller, og jeg synes, han har gjort store fremskridt, sagde Hjulmand. 

Matt O'Riley var tirsdag i aktion for Celtic i udekampen mod Atlético Madrid, hvor den skotske klub led et knusende 6-0-nederlag i den spanske hovedstad (Foto: Justin Setterfield/Getty Images).

En journalist påpegede herefter, at man vel næsten ikke kan komme udenom O'Riley, med tanke på Celtic-spillerens præstationer. En kommentar, der virkede til at irritere Kasper Hjulmand en smule. 

– Det er jo ikke sådan, at jeg forsøger at komme udenom ham… tværtimod. Jeg har fulgt Matt hele tiden. Men helt ærligt, hvis du ser på de fem midtbanespillere, jeg har udtaget, så må du fortælle mig, hvem af dem, der ikke skal være med, hvis han skal være med?

– Men selvfølgelig er Matt en fantastisk spiller. Jeg synes virkelig, at han har flyttet sig. Han vokser, som ugerne går, lød det fra landstræneren. 

Matt O'Riley har høstet stor ros for sine præstationer i denne sæson. Brian Laudrup har blandt andet spået Celtic-danskeren en mulig fremtid i Premier League

O'Riley kan potentielt stadig nå at komme med til Danmarks kommende EM-kvalifikationskampe mod Slovenien og Nordirland, idet Kasper Hjulmand har tænkt sig at udtage yderligere to-tre spillere i løbet af denne uge. 





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Usikker på Chido Obi-transfer

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Storroser 18-årig FCK-spiller

Zorniger fremhæver transfervindue

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Storroser profil efter målfest: ‘Betyder alverden’



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Spændende melding

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Hård dom over Kvistgaarden

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Sen canadisk scoring sender Sydafrika ud af VM

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Holland – Marokko

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Her er Tysklands vej til VM-finalen