Rørt efter landsholdscomeback: Den sidste der forlod omklædningen

For seks år siden kunne Jakob Ahlmann gå på vandet. Han havde lige vundet mesterskabet, scoret i pokalfinalen og fået debut for Danmark. Forude ventede en fast plads på landsholdet og et stort skifte til udlandet. Troede han.

I stedet mistede han det hele fra den ene dag til den anden, da han fik en alvorlig korsbåndsskade. Det tog 13 måneder at komme tilbage på banen, over to år at komme sig helt og seks år at gøre comeback på landsholdet. Men da det så endelig skete mod Sverige i sidste uge, var det på smukkeste vis en ring, der blev sluttet.

For Ahlmanns anden og hidtil seneste landskamp dengang i 2014 var mod netop Sverige. Så selv om de fleste nok hurtigt ville glemme ni minutters indskiftning i en testkamp, var det for Ahlmann det sidste punktum i en lang, smertefuld historie.

– Det var selvfølgelig meget specielt for mig på grund af den fortid, jeg har. Det var en tilbagevenden, som jeg ikke havde regnet med. Jeg ved, hvor speciel en oplevelse det var sidste gang, og hvor hurtigt jeg fik det revet ud af hænderne med skaden, siger AaB’eren.

– Jeg har gået i seks år og tænkt tilbage på landsholdet, og pudselig stod jeg der igen. Det var en lidt anden baggrund, men jeg trak stadig landsholdstrøjen over hovedet. Jeg nød oplevelsen 100 procent.

– Pludselig stod jeg i det igen. Følelsesmæssigt ramte det mig lidt. For det havde været en hård tid med skaden, efter jeg havde nået det ypperste og troet, at jeg skulle opnå en hel masse og spille på landsholdet. Det blev revet væk på kort tid.

Da Jakob Ahlmann smadrede sit knæ, gik han til genoptræning på et sundhedscenter inde i Aalborg tre gange i ugen. Det var en hård periode, som han fortalte om i et interview med Tipsbladet, umiddelbart efter han var vendt tilbage for AaB.

– Jeg gik fra, at mine holdkammerater hed Thelander og Thomsen til, at det var Lis på 60 år inde fra kommunen og 37-årige Henrik, som var mekaniker, sagde han.

– Det var frustrerende at sidde derinde og se, at en på 60 kunne lave nogle øvelser med sit knæ, som var langt hårdere end dem, jeg kunne, for jeg blev ved med at have problemer. Jeg haltede hele tiden efter selv dem, der ikke skulle tilbage til fodboldbanen.

Det var med de minder i baghovedet, at Jakob Ahlmann spillede sine ni minutter mod Sverige.

– Når man opnår noget stort, tænker man som regel tilbage på, hvad der har gjort, at man nåede dertil. Jeg skulle genstarte min karriere og havde et knæ, der ikke ville, som jeg ville, i to eller to et halvt år. Så når jeg har spillet en landskamp igen og haft godt år på banen, kigger jeg tilbage på det og nyder det ekstra.

– Det er med til at forme én som spiller og menneske, at livet ikke altid kun er godt. Mange aspekter af det gør ondt, og for mig gjorde det ondt at være gennem det. Derfor smager det ekstra godt, at man sidder der og har spillet en landskamp igen.

Danmarks afbudsramte landshold vandt som bekendt, og Jakob Ahlmann blev genforenet med tidligere holdkammerater fra AaB og ungdomslandsholdene. Så der var rigeligt at glæde sig over bagefter og grund til at blive hængende i omklædningsrummet.

– Alle de minder, jeg nævnte, gik gennem hovedet på mig, så jeg forsøgte at tage det hele ind og nyde øjeblikket. Også selv om det var en venskabskamp. Og jeg skulle ikke med bus hjem, så jeg havde god tid i omklædningsrummet og snakkede også med de gamle AaB’ere Lucas Andersen og Oliver Abildgaard og med Eriksen og Delaney, som jeg har spillet med på U-landsholdene. Det var en fed måde at få snakket med dem igen.

– Jeg havde ikke travlt, så jeg blev hængende lidt og sugede til mig. Det er de stunder, man skal nyde. Jeg var også sidste mand, der forlod omklædningsrummet, for jeg ville have det hele med. Man ved aldrig, hvornår man står der igen.