Sveriges nedtur fortsætter: Rykker ned i NL

Sverige var pisket til sejr over Slovenien, men fik kun 1-1 og rykker ned i tredje lag i Nations League.



Det er hårde tider for Sveriges fodboldlandshold.

Om to måneder må de slutrundevante svenskere se VM hjemme fra sofaen. Og tirsdag aften blev det også klart, at de blå-gule rykker ned i tredje lag i Nations League.

Sverige havde brug for en sejr over Slovenien i Stockholm, men fik kun 1-1.

I næste udgave af turneringen skal Sverige dyste mod lande som Færøerne, Luxembourg og Kosovo. Med al respekt for dem, er det ikke den slags nationer, svenskerne traditionelt sammenligner sig med.

2022 har formet sig som én lang depression for landstræner Janne Andersson og hans mandskab, der har været svækket af skader og afbud.

Først røg VM-billetten i en playoffkamp mod Polen. Og det er blevet fulgt op med en skuffende indsats i Nations League, hvor svenskerne ellers startede med at slå Slovenien ude, men siden tabte fire gange på stribe.

Efter knap en halv time på Friends Arena sendte Benjamin Sesko svenskerne tættere på afgrunden.

Det nye slovenske stjerneskud valgte at sparke første gang på en lang diagonalaflevering. Og med en perfekt helflugter placerede han bolden langt uden for målmand Robin Olsens rækkevidde.

Emil Forsberg gav svenskerne nyt håb med et karakteristisk sololøb kort før pausen.

Leipzig-spilleren modtog bolden på midterlinjen i venstre side og rykkede uimodståeligt gennem hele det slovenske forsvar og udplacerede Jan Oblak i målet.

Det gav Sverige en hel halvleg til at score det mål, der ville fastholde landets placering i næstøverste lag. Men der manglede gennemslagskraft og fantasi, og det tunge pres på Sloveniens mål kom aldrig.

I det hele taget blev det en trist skandinavisk aften. I Oslo tabte Norge gruppefinalen mod Serbien med 0-2 og må se serberne rykke op i det øverste lag.

Noget af en nedtur for nordmændene, der efter sommerens fire kampe lignede et stensikkert bud på en oprykning.

I lørdags tabte Ståle Solbakkens mænd unødvendigt i Slovenien, men kunne stadig nøjes med uafgjort mod serberne.

Gæsterne fik dog lukket godt af for Erling Haaland, og i stedet slog Serbiens egne farlige angrebsvåben til i den anden ende.

Kort før pausen bragte Dusan Vlahovic sit hold foran 1-0, og ni minutter efter sidebyttet var det Alexander Mitrovic, der øgede til 2-0.

Det kom Norge sig aldrig over. Serbien havde ikke de store problemer med at forsvare sig til en ny status som A-nation i Nations League.

/ritzau/







LIVE

TransferLIVE: Slår transferrekord

– Det kan Riemer simpelthen ikke overleve

Afsløring: Chok – Kent Nielsen-stop lurer i SIF

Manchester United afbryder forhandlingerne

Dansker tæt på kæmpetransfer? ‘Kan ikke love…’

Drømmer om Brøndby: Vælter sig i henvendelser

Klar opfordring: Gå efter Steve Cooper! 

Fem bud – de kan erstatte Kent Nielsen



TOPNYHED

Nye VM-regler: Nu giver det direkte rødt kort

Kostede 170 mio. i sommer – nu rygtes han til OB

Rekordtransfer vil slutte karrieren i Danmark

Vildt transferrygte skydes ned

Jagter dansk stjerne – koster 300 mio.



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

AGF ansætter fyret AC Horsens-træner

Bookmaker: Thomas Frank er blandt topfavoritterne

Danskerklub meldes på banen i kampen om Simsir

Henrik Dalsgaard stopper karrieren

Afsløring: HSV køber Albert Grønbæk



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

– Højlund kan ikke holde det ud mere!

Afsløring: Randers henter stortalent på Østerbro

Gravesen overrasker: Vælg ham, Liverpool!

Medie: FC København jagter Michael Parker

Stor dansker-handel i fare? Er gået under jorden

Færdig i Brøndby – træner med i denne klub

Trænede i Manchester City – FCK meldt interesseret

Guf for Superligaen? Gartenmann færdig

Medie: Han er Premier League-klubs drømmetransfer

Superligaen dropper det

Forbereder megatransfers – Nørgaard-salg lurer

Gab! Danmark spiller 0-0 mod DR Congo



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

Uventet skifte?

Superliga-bombe: ‘Nogle vil finde det her bizart’