Tipsbladets bud: Her er fremtidens landshold

Hvordan kommer det danske landshold til at se ud ved VM 2022 og ved EM i 2024? Her giver Tipsbladet sit bud på, hvilke spillere der vil være med ved den tid.



Ved EM i sommer leverede det danske landshold den største præstation i årtier og nåede helt frem til semifinalen – og allerede nu tegner kvalifikationen til VM mere end lovende.

Den aktuelle succes er kulminationen på et halvt årtis landsholdsfremgang og kommer som resultat af solidt, målrettet og langsigtet arbejde, men også fordi en række spillere topper på samme tidspunkt.

Og de næste slutrunder er lige om hjørnet. Allerede om mindre end 15 måneder begynder VM i Qatar. EM i Tyskland er kun tre år væk. Så der er masser af landsholdshøjdepunkter i vente, hvis Kasper Hjulmands mandskab formår at kvalificere sig til de to turneringer.

Og hvordan vil landsholdet så se ud ? Tipsbladet giver her sit bud.

VM 2022

VM_2022

Der er kun godt et år til verdensmesterskabet, og det har selvsagt stor betydning for landsholdets udseende til den tid. Alene det, at VM begynder kun halvandet år efter afslutningen på det seneste EM, kan have haft indflydelse på, at ingen danske spillere (bortset fra Lasse Schöne, der var valgt fra til europamesterskabet) valgte den frivillige landsholdspension, der ellers for manges vedkommende er obligatorisk i kølvandet på de store slutrunder.

Derfor tror vi også, at landsholdet i Qatar i høj grad vil ligne det, der spillede EM. Vi har valgt samme formation, den fleksible 3-4-3, og der bliver næppe pillet ved ret meget på et velfungerende mandskab. Kasper Hjulmand har tillid til tremandsforsvaret med Simon Kjær, Andreas Christensen og Jannik Vestergaard, selv om Joachim Andersen ikke er langt efter. Kasper Schmeichel giver sig selv. Joakim Mæhle er urørlig som venstre back. Motorrummet med Pierre Emile Højbjerg og Thomas Delaney er et stykke foran konkurrenterne. Og i angrebet tror vi på Mikkel Damsgaards teknik og overblik, Kasper Dolbergs kølighed og Martin Braithwates arbejdsiver. Så må Yussuf Poulsen leve med en jokerrolle, men han kan dog i princippet udkonkurrere alle de tre startere.

Faktisk tror vi, at den eneste store ændring i 2022 vil være, at Rasmus Kristensen spiller sig ind som højre wingback. Han passer perfekt til formationen og til Hjulmands angrebsfilosofi, og positionen er ikke hugget i sten lige nu. Hverken Daniel Wass eller Jens Stryger Larsen er sikre startere. Det kan være RB Salzburg-spillerens chance. Det kan dog kræve et klubskifte. Landstræneren har kommenteret, at niveauet i den østrigske liga ikke er ret højt, og at Kristensen primært bliver testet i de europæiske kampe.

EM 2024

VM_2022

Vi tror på flere udskiftninger, når EM i Tyskland begynder i juni 2024.

Det kan bestemt ikke afvises, at Kasper Schmeichel stadig står i målet til den tid, for hans vindervilje og kærlighed til landsholdet er stor. Men han vil være få måneder fra sin 38 års fødselsdag – måske har han sagt stop og koncentrerer sig i stedet om de sidste år af klubkarrieren. Lige nu er Oliver Christensen et godt bud på en afløser, men det handler om, hvilken målmand som spiller fast i en god, europæisk liga. Det bliver altafgørende.

Vi tror, at Joachim Andersen med mere rutine vil spille sig ind ved siden af jævnaldrende Andreas Christensen og danne en formidabel stopperduo. Backerne bliver de samme som i Qatar – Joakim Mæhle og Rasmus Kristensen. Og så tror vi, at kloge Christian Nørgaard på et tidspunkt vil overtage fra Thomas Delaney. Uopslidelige Pierre Emile Højbjerg skal ingen steder.

Vi har rykket Damsgaard tilbage som 10’er, og så er der sket lidt på kanterne: Mohamed Daramy har fortsat sin udvikling og er i 2024 umulig at komme udenom som venstre fløj, og så har Andreas Skov Olsen fundet stabil spilletid i en udenlandsk klub, hvilket gør ham til landsholdets oplagte højre kant. Igen kan Yussuf Poulsen godt føle sig forbigået – han fylder først 30 dagen efter EM-åbningskampen i 2024 og vil altså stadig have en mere end fin alder til landsholdsfodbold.

I øvrigt har vi fravalgt Christian Eriksen til denne leg. Det giver ikke mening at have ham med, når hans karriere lige nu er i limbo. Men vi håber, at han vender tilbage, og at han som 32-årig vil føre Danmark til store triumfer ved EM i Tyskland.





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Storroser 18-årig FCK-spiller

Brasilien – Japan



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Her er 16.-delsfinalerne til VM



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Transferbombe på vej

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

De vil have Gaaei – her er prisen

Meldes tæt på storklub

Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Sydafrika – Canada

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Markant ændring i Silkeborg

FC København jagter Romane Amane