– Føler jeg svigtede DBU’s tillid

Morten Wieghorst er stolt af, at han turde følge sin krops signaler og sygemelde sig før landstrænerdebut.



I annalerne kommer Morten Wieghorst til at fremstå som den landstræner, Danmark aldrig fik.

Efter at have været assistent under Kasper Hjulmand i fire år blev 53-årige Wieghorst i sommer udpeget som Hjulmands efterfølger på en kort kontrakt, men lige inden sin første landsholdssamling, måtte han lade sig sygemelde med symptomer på stress.

Det var en vanskelig, men korrekt beslutning at trække stikket. Det siger Morten Wieghorst, da han i et interview med DR for første gang taler om sin sygemelding.

– Det er noget af det sværeste, jeg har prøvet. Alle de ting, jeg havde glædet mig til, og det ansvar og den tillid, jeg havde fået, følte jeg, jeg svigtede. Det gjorde beslutningen enormt svær, men der var ikke anden udvej.

– Det var vanvittigt svært at sige fra, men heldigvis oplevede jeg kæmpe opbakning og kæmpe hjælp. Jeg tror, mine omgivelser godt kunne se, der var noget galt. Det var ikke nemt for mine chefer, der skulle tage nogle svære valg, men de bevarede roen, siger Morten Wieghorst til DR.

Op til sin sygemelding oplevede han fysiske symptomer som tinnitus, kraftig hovedpine og træthed, fortæller fodboldtræneren. Han er stolt af, at han turde træffe den i fodboldsammenhæng sjældne beslutning om at sygemelde sig.

Professionel hjælp og rigeligt med søvn hjalp ham, og efter tre ugers sygemelding kunne han tage tilbage på arbejde.

Han vendte dog ikke retur til den krævende og opmærksomhedstunge post som landstræner, men i stedet i sin tidligere rolle som assistenttræner. Lars Knudsen varetog landstrænerjobbet i fire kampe i september og oktober.

Fremadrettet skal Wieghorst være assistenttræner for Brian Riemer på landsholdet. Det skal Lars Knudsen i øvrigt også.

Riemer udtager landsholdet på tirsdag. Holdet samles i Helsingør mandag 11. november.

/ritzau/







► LIVE

LIVE: ‘Skrækkelig udvisning, den skal appelleres!’

Håkon Evjen i kæmpe nedtur

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’

Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede

‘Et scoop for Superligaen – han er et monster’

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

Her kan du se FC Barcelona mod Getafe



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

FC København bekræfter transfer

Silkeborg IF – AC Horsens

– Disse to kan afløse Michael Carrick i Man Utd

Brian Priske overgår alle i ligaens historien

Brøndby IF – Lyngby BK



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Randers FC – Viborg FF

En stor skuffelse han skiftede til Brøndby

Antyder chok-beslutning

‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’

– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM

I angreb: ‘De gør sig selv til grin’

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Hvidovre stikker fra Vejle



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Tøfting raser: ‘Det er tonedøvt’

– Er det Alt for damerne, det her!?

Farzam om FCK-stjerne: To klasser over alle andre

Føler intet pres fra sin FCM-forgænger

AGF vil have mangemillionær på toppost

Venner genforenet i Danmark – nu er de rivaler

Dolbergs transferværdi rammer nyt lavpunkt

FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner

Superliga-chok: ‘Han får en længere kontrakt’

Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf

Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter