I sommer traf Pierre-Emile Højbjerg en beslutning, der ser ud til at være den helt rigtige.
Den danske landsholdsanfører var havnet en smule ude i Tottenham-kulden, og derfor kom det ikke som nogen stor overraskelse, at der skulle nye boller på suppen.
Lidt overraskende var det dog, at Højbjerg skulle genbesøge sin franske forbindelse ved sit skifte til den franske storklub Olympique de Marseille.
Det er nok de færreste danskere, der har et tæt forhold til Marseille, men Højbjerg, der har fransk mor og taler flydende fransk, ved nok godt, hvor stor en klub der er tale om.
Sidste sæson snittede Marseille 61.509 tilskuere – sjettebedst af alle i Europa, så presset er stort, men det er et pres, som Højbjerg har overvundet med det samme.
Danskeren er med det samme blevet en markant profil for holdet, og han er på rekordtid blevet udnævnt til viceanfører for den franske storklub. Hos franskmændene har man svært ved at få armene ned over Højbjerg.
Det fortæller Medhi Benatia, klubbens sportsadvisor, til Tipsbladet:
– Vi er meget glade for at have Pierre-Emile her i Marseille. Inden hans skifte havde vi mange snakke med ham og vores præsident Pablo Longoria. Pierre fortalte mig, at han havde tilbud fra Italien, England og andre lande, men at hvis vi kunne lave en handel med Tottenham, så var det Marseille, han ville spille for.
– Fra det øjeblik begyndte jeg at tage lidt med ro, for jeg ved, at Pierre er en mand af sit ord. Pierre lever for at spille på stadioner som Orange Vélodrome (Marseilles stadion, red.), hvor der er 65.000 tilsuere til hver kamp.
– Han er en spiller, der giver den alt, og han har brug for sådan en atmosfære, for han er passioneret og lever for fodbold, siger Benatia til Tipsbladet.
Artiklen fortsætter under billedet.

Medhi Benatia og Pierre-Emile Højbjerg har en fælles fortid i Bayern München, og allerede her vidste den tidligere forsvarsprofil, at Højbjerg var en sand leder.
– Pierre-Emile har allerede fået en kæmpe rolle i omklædningsrummet. Intet af det er forceret, for det kommer naturligt til ham. Det er bare den måde, han er på, og det bliver han respekteret for.
– Jeg kendte ham, da han var 18 år gammel i Bayern München, og der var han allerede sådan. I dag er han anfører for det danske landshold, og han har også fået anførerbindet her, når anfører Leo Balerdi har været ude. I fodbold er der ingen tilfældigheder. Han gør holdet stærkere, og han er allerede uundværlig.
– Han repræsenterer præcis det, som en Marseille-spiller skal ifølge vores præsident: eksemplarisk, professionel, dedikeret og hårdtarbejdende, siger Benatia.
Artiklen fortsætter under billedet.

Bliver permanent Marseille-spiller
Selvom der er tale om en lejeaftale, så er der ikke noget midlertidigt over Højbjergs ophold i den franske storklub. I aftalen er der nemlig en købsobligation, som betyder, at Marseille efter denne sæson har forpligtet sig til at købe danskeren.
Højbjerg er blot den tredje dansker, der har trukket Marseille-trøjen over hovedet. Erik Jensen, Kenneth Brylle og nu Højbjerg. Sidstnævnte er en af de første spillere på træner Roberto De Zerbis holdkort, og statistikkerne viser hvorfor.
Hvordan har Højbjerg bidraget til den gode sæsonstart, I har haft?
– Det er faktisk nemt at svare på, for man kan bare se på statistikkerne. Pierre er en af de bedste, eller den bedste, spiller i Ligue 1, når der kommer til bolderobringer og succesfulde afleveringer. Det siger alt om hans rolle på banen og som leder på midtbanen.
– Men for mig handler det også om hans store indflydelse uden for banen. Han er en naturlig leder og et godt eksempel for alle sine holdkammerater – især de unge spillere. Vi har et meget ungt hold, og Pierre er essensiel for dem, så de kan lære, hvad det vil sige at spille fodbold på så højt et niveau. Han er virkelig vigtig for Roberto De Zerbi, siger Medhi Benatia til Tipsbladet.
Benatia er også glad for, at Højbjerg ikke kun er Marseille-spiller i en enkelt sæson.
– Pierre har skrevet under på en lejeaftale med købsopligation, så skiftet bliver snart permanent. Pierre skal hjælpe os med vores projekt og kvalificere os til Champions League. Vi skal være en del af de bedste 24 europæiske klubber, som er dem, der kvalificerer sig til 1/16-finalerne i det nye Champions League-format.
Artiklen fortsætter under billedet.

En klub med vokseværk
Selvom Olympique de Marseille i forvejen er en fransk storklub, så er ambitionerne stadig store. Den amerikanske rigmand Frank McCourt købte klubben, og man har siden kvalificeret sig til Europa i seks af de otte sæsoner med amerikaneren ved roret.
Over 23 millioner følger med på holdets sociale medier, men målet er at etablere sig som en fast bestanddel af Eruopas bedste hold, og det er med stjernetræneren Roberto De Zerbi ved roret.
Italieneren, der havde stor succes i Brighton, har skrevet en treårig kontrakt med Marseille, hvor han sammen med Benatia skal sørge for, at målene bliver indfriet.
Marseille er en klub, hvor flere af historiens største spillere har været forbi. For eksempel Jean-Pierre Papin, der vandt Ballon d’Or i 1991, og Basile Bali, der scorede i Champions League-finalen i 1993.
Didier Deschamps, Didier Drogba, Fabien Barthez, Marcel Desailly, Rudi Völler, Eric Cantona og Laurent Blanc kan også nævnes af de spillere, der har slået et smut forbi Marseille i karrieren.
Det er ikke mange dage siden, at Tipsbladet interviewede Højbjerg. Læs det her.
LIVE
TransferLIVE: Tobias Slotsager får ny agent
NYHEDER
DBU indkaldt til møde
MEDIE
I Brøndby-dialog – nu melder storklub sig på banen
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
Her kan du se FC København mod FC Polissya
BIZART
Færdig i dansk klub efter 55 dage
TOPNYHED
‘Jeg har et dokument – Brøndby ville have ham’
LIVE
Superliga-LIVE: Her er AGF-truppen
MEDIE
Jagtet af FCK og BIF: Nu er der landet stort bud
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
INTERVIEW
FCK-træner slår fast: Han er førstevalget
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
MEDIE
Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
LIVE: FC København skal videre i Conference League
LIVE: AGF på svær opgave i Champions League
EKSKLUSIVT
Tidligere Superliga-træner dybt involveret
Revser FC København: ‘Arrogant’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
MEDIE
Her er FC Københavns pris på William Clem
TRANSFER
Dansker i rekordtransfer
MEDIE
Jagter dansk landsholdsspiller
TRANSFER
Slår transferrekord for Superliga-angriber
Endnu et forbund i kødet på FIFA
MEDIE
Surt show – dumpet!
MEDIE
Har budt en milliard
INTERVIEW
Er han FCK’s joker i europæisk gyserkamp?
TRANSFER
Superliga-retur?
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub
TOPNYHED
Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding
Peter Graulund med hård Superliga-dom
MEDIE