Kæmpe drama med fem røde kort da PSG tabte igen

Marseille besejrede søndag aften PSG med 1-0. Kampen sluttede med stor tumult og flere udviste spillere.



De forsvarende franske mestre fra Paris Saint-Germain har fået noget nær den værst tænkelige start på sæsonen i Frankrigs bedste fodboldrække.

Tidligere på ugen blev det i sæsonens første kamp til et 0-1-nederlag mod oprykkerne fra Lens. Det blev søndag aften fulgt op af endnu et 0-1-nederlag, da PSG på hjemmebane tabte rivalopgøret mod Marseille.

Samtidig fik hovedstadsklubben udvist tre spillere – herunder den brasilianske profil Neymar – efter stor tumult i de døende minutter. Marseille fik udvist to spillere i samme forbindelse.

Neymar var tilbage for PSG, efter at han i første kamp havde været i karantæne på grund af coronasmitte. Nu venter der brasilianeren en anden form for karantæne på grund af det røde kort.

Marseilles Florian Thauvin stod for søndagens sejrsmål efter en halv times spil. Et indlæg sejlede hele vejen over til franskmanden, der nemt kunne sende bolden ind på PSG-målmand Sergio Rico.

PSG fik mod slutningen af kampen lagt et tungt pres ned mod Marseilles felt, men det lykkedes ikke for de franske mestre at få sendt bolden i mål.

I tillægstiden begyndte Neymar at diskutere heftigt med Marseille-forsvareren Álvaro González, uden at det dog førte til større fysisk kontakt.

Det gjorde det til gengæld få sekunder senere, da der blev gået hårdt til en Marseille-spiller på midten af banen.

Det udløste store konfrontationer, og PSG’s Layvin Kurzawa og Marseilles Jordan Amavi både slog og sparkede efter hinanden. De blev begge udvist.

Det samme gjorde PSG’s Leandro Paredes og Marseilles Dario Benedetto, da de begge modtog deres andet gule kort i kampen.

Herefter løb kampens dommer ud til sidelinjen for at gennemse en situation på video. Det viste tilsyneladende, at Neymar slog Álvaro González i baghovedet, og derfor fik brasilianeren også rødt kort.

Mens PSG har tabt sæsonens første to kampe, har Marseille vundet begge.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Brøndby-emne tæt på Leipzig-retur

Brøndby IF – Viborg FF

Kæmpe transfer under opsejling

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte



Optakt til søndagens Superliga-match mellem AGF og Sønderjyske LIVE

Superliga-LIVE: Straffescoring efter VAR-drama

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen

Eriksen spottet – nu er der nyt

60 år: Her er Troels Bechs mest suveræne citater

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kommer med kryptisk transfermelding om ‘TK’

Ingen klausul i FC København-aftale

Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen

FC Midtjylland – AC Horsens

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’

AGF i kontakt om norsk angriber 

Klar besked om AGF

Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob

FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen

‘Det ville være en katastrofe af rang’

Lyngby BK – AGF

Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde

Derfor kan Brøndby-profil misse Viborg-brag

Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby

FC Nordsjælland – Randers FC

Silkeborg IF – FC København



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

Ordet “bestikkelse” blev brugt

Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!