Det danske herrelandshold i fodbold ligner en deltager ved næste års omstridte VM-slutrunde i Qatar.
I hvert fald står Kasper Hjulmands mandskab noteret for maksimumpoint efter en magtdemonstration i onsdagens udekamp mod Danmarks formodet hårdeste konkurrent i VM-kvalifikationsgruppen.
På en forrygende anden halvleg vandt Danmark med hele 4-0 over Østrig, som Danmark nu har distanceret med fem point efter tre af de ti gruppekampe.
Afstanden ned til Skotland på andenpladsen er fire point. Kun gruppevinderen kvalificerer sig direkte til VM.
Efter 55 halvkedelige minutter blev Andreas Skov Olsen skiftet ind, og han stod for det første og det sidste af Danmarks fire mål, der blev scoret over en periode på 16 minutter. Joakim Mæhle og Pierre-Emile Højbjerg stod bag Danmarks to øvrige mål.
Forud for kampen havde de danske landsholdsspillere atter iført sig en T-shirt med teksten “football supports change” (fodbold støtter forandringer). Budskabet har til formål at sætte fokus på menneskerettighederne i VM-værtslandet Qatar.
Akkurat som mod Moldova blev T-shirten vist frem af spillerne, efter at de to lande havde sunget nationalmelodien på Ernst-Happel-Stadion. Også de danske bænkevarmere havde trøjen på.
Første halvleg var uskøn og chancefattig. Blandt Danmarks bedste var en livlig Martin Braithwaite, og han var også kilden til halvlegens eneste store chance.
Hans indlæg fandt vej til Joakim Mæhle, men hans afslutning blev reddet af højrebacken Stefan Lainer, efter at målmand Alexander Schlager ellers var passeret.
Kasper Hjulmand havde på forhånd varslet, at Danmark ville have fokus på den formstærke angriber Sasa Kalajdzic, og landstrænerens instrukser så ud til at blive fulgt.
I hvert fald var de danske spillere gode til at lukke forsyningslinjerne til tometermanden ned, og når den del en sjælden gang svigtede, kom Kalajdzic ikke først på indlæggene. I det hele taget viste Danmark stor defensiv disciplin i kampen og holdt østrigerne i et stramt greb.
Til gengæld var der åbent hus i den anden ende i anden halvleg.
Andreas Skov Olsen blev sendt på banen ti minutter efter pausen for at sætte fut i en låst kamp, og det gav bonus på måltavlen efter få minutter.
Thomas Delaney sled sig igennem i venstresiden og sendte bolden fladt ind mod bageste stolpe, hvor Andreas Skov Olsen var løbet fra sin oppasser og tordnede bolden i mål.
Herfra begyndte målene og chancerne at vælte ind.
Først brændte Jonas Wind et pænt tilbud, og bare seks minutter efter 1-0-målet blev det også 2-0.
Atter var Thomas Delaney manden bag oplægget. Midtbanekrigeren måtte glide for at prikke bolden videre til en fremstormende Joakim Mæhle, og akkurat som i første halvleg sendte han bolden forbi keeperen, som denne gang ikke blev reddet af en holdkammerat.
Yderligere tre minutter senere blev sejren endegyldigt sikret.
Martin Braithwaite løb fra forsvaret, og da en fremstormende Alexander Schlager mistimede sit indgreb, kunne Braithwaite sparke bolden ind i midten af banen til Pierre-Emile Højbjerg.
En enkelt forsvarsspiller var mellem Højbjerg og det tomme mål, og danskeren tog et træk uden om ham og sparkede bolden fladt i mål, så Schlager akkurat ikke kunne komme tilbage og nå den.
Det var nærmest ydmygende for hjemmeholdet, da Andreas Skov Olsen scorede til 4-0 i det 74. minut.
Hurtigløberen blev sendt i dybden, og hans oppasser var ikke klar over, at Skov Olsen er bedst med venstrebenet, så danskeren gik venstre om og smækkede bolden ind i modsatte side af målet.
Trods chancer til flere danske mål, blev Skov Olsens drøn kampens sidste scoring.
/ritzau/
LIVE
Superliga-LIVE: ‘Vi skal bare holde vores kæft’
INTERVIEW
Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’
EKSPERT
‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’
AVIS
Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel
MEDIE
Brøndby-transfer meldes ‘usandsynlig’
TIPSBLADETS DOM
Det var pivringe, AGF – tæsket i Baku
TOPNYHED
Forfærdelig dag: AGF-mareridt venter i næste runde
LIVE
TransferLIVE: Drama – dansker nægter at træne
EKSKLUSIVT
Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber
NYHEDER
Træls melding om ny Superliga-transfer
NYHEDER
Forfærdeligt nyt om Nicolai Vallys
INTERVIEW
Bo Svensson: ‘Man bør takke Jacob Neestrup’
MEDIE
Højbjerg vækker vrede i Marseille
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
TOPNYHED
Blæst bagover af Nørgaard: ‘Må bare sige WOW’
MEDIE
Marcus Rashford i stor kovending
TOPNYHED
Aston Villa-angriber kan være på vej til Danmark
TOPNYHED
Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona
NYHEDER
‘CV’ har ét krav til nye transfers
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Det her bli’r I nødt til at forstå!
EKSKLUSIVT
Afsløring: I dialog med FCK om Garananga
MEDIE
FC København meldes tæt på landsholdsspiller
TRANSFER
Brøndby-boss bekræfter: Der er dialog
Rundens Hold i Superligaen – 3. runde
TRANSFER
Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC Nordsjælland sælger ungt talent
KOMMENTATOR
Anser Højbjerg som en mulighed i Real Madrid
EKSKLUSIVT
Afsløring: Danske klubber udsat for svindel
AVIS
Her er Mourinhos ‘strenge’ regler i Real Madrid
Graulund ‘sindssygt overrasket’ af Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Skifter til Superligaen
NYHEDER
FC Barcelona bekræfter trist nyhed
TOPNYHED
