Billings Bournemouth vinder igen

Bournemouth slog tirsdag Fulham 3-0 på hjemmebane og er det mest formstærke hold i Premier League.



Premier Leagues mest formstærke mandskab er Bournemouth, der har danske Philip Billing på sit hold.

19 af 21 mulige point har holdet hentet i sine seneste syv kampe efter tirsdagens 3-0-sejr over Fulham på hjemmebane, og det kan ingen andre hold i rækken matche.

Vidunderstimen står i stærk kontrast til den første del af sæsonen, hvor Bournemouth lagde ud med ni kampe uden en eneste sejr.

Af samme årsag ligger sydenglænderne trods to fænomenale måneder på en forholdsvis beskeden 10.-plads i Premier League efter knap halvdelen af sæsonen. Fulham er efter et mere jævnt efterår nummer 13.

Philip Billing startede opgøret på bænken, og herfra så han hollandske Justin Kluivert sparke Bournemouth på 1-0 lige før pausen efter fremragende forarbejde af midtbanespilleren Alex Scott.

Den brandvarme Bournemouth-topscorer Dominic Solanke øgede efter godt en times spil stensikkert til 2-0 på et straffespark, hvorefter Billing blev smidt i spil for at være med til at køre sejren i hus.

Det gjorde danskeren glimrende, men det var en anden indskifter, colombianske Luis Sinisterra , der i overtiden lukkede ballet med et hug fra kanten af feltet.

Andetsteds bød den traditionelt fodboldrige Boxing Day også på et vaskeægte bundbrag mellem Sheffield United og Luton.

Sheffield United vendte 0-1 til 2-1 i første del af anden halvleg, men efter selvmål af først Jack Robinson og siden den tidligere Brøndby-spiller Anis Ben Slimane rejste Luton hjem med en 3-2-sejr.

Den danske U21-landsholdsangriber William Osula blev skiftet ind i slutfasen for Sheffield United, som er bundprop i Premier League med blot ni point. Luton har 15 point på tredjesidstepladsen.

/ritzau/





LIVE

LIVE: Flere ændringer – stort navn ude igen

Færdig i Real Madrid

Farvel til Cooper? ‘Control, Alt, Delete’

Mikkel Damsgaard på tavlen – kan drømme stort

Kæmpe succes for Albert Grønbæk

Drama i Real Madrid: ‘Han skal IKKE kontakte mig!’

Dansk træner: ‘De bruger milliarder!’



Legendesøn på vej i FCK: ‘Fantastiske kvaliteter’

Chokfyret i Lyngby: ‘Dét mener du ikke, Nicas!’

10. gang i træk

Stort Brøndby-drama – nu reagerer Alexander Lind

AGF – Sønderjyske

Braithwaite lukker døren til stjernes klub: ‘Nej!’



EKSKLUSIVT

Afsløring: AC Horsens tester nyt stortalent af

Wass: ‘Han går en stor fremtid i møde’

Dårligt nyt – Schmeichel melder ud

Ny regel: Det kan koste direkte rødt kort

Storklub i dialog med Mohamed Salah

FCK lurer på landsholdsspiller



TOPNYHED

Overfuset: Victor Kristiansen meldes færdig

Afsløring: Brøndby forlænger med Daniel Wass

Chok i Wolfsburg

Et markant problem for Silkeborg

Enorm interesse – millionregn over FCK?

Brøndby staffes hårdt til AGF-brag

OB – Silkeborg IF

FCM-boss om stjerne: Klar til Premier League

Overraskende? Moukoko næstbedst i Superligaen

Randers FC – Vejle Boldklub

Brøndby-profil afviser: ‘Komplet nonsens!’

Manchester United – Liverpool

Det ser sort ud for B.93



EKSKLUSIVT

Kærlighedserklæring – har fået Brøndby-tatovering

Her er kandidaterne til trænerjobbet i Real Madrid

Han er favorit til træner-jobbet i Manchester Utd