Christian Poulsen rådgav Delaney til spansk skifte

Med sin erfaring fra en lang række storklubber skal Christian Poulsen være mentor for landsholdsspillerne.



Den tidligere topspiller Christian Poulsen skal i rollen som assistenttræner på fodboldlandsholdet bruge sine erfaringer fra sin egen karriere til at rådgive og være en mentor for de danske landsholdsspillere.

Efter at have spillet i Superligaen, Bundesligaen, La Liga, Serie A, Premier League, Ligue 1 og Æresdivisionen har Christian Poulsen den perfekte profil til at kunne sparre med de danske spillere, fordi han forstår kulturen i de lande, som spillerne til daglig gør sig i.

Det siger landstræner Kasper Hjulmand, som er begejstret for at have fået Christian Poulsen ind i sin stab.

– Christian har ekstrem stor erfaring. Han har spillet 92 landskampe og spillet i alle lande i Europa – i hvert fald i alle de store ligaer. Han har en utrolig stor viden fra hver liga omkring kulturen.

– Han har for eksempel snakket med Thomas Delaney om at skifte fra Bundesligaen til Sevilla, som Christian også selv gjorde.

– Han kan også gå ind og snakke med Mikkel Damsgaard om, hvordan det er at være en del af den italienske fodboldkultur, eller han kan hjælpe Mohamed Daramy med at få det bedst mulige afsæt i Ajax.

– Jeg håber, at spillerne, specielt de unge, vil lytte til ham og lade sig inspirere, siger landstræneren.

En af dem, Hjulmand nævner, er klar til at lytte til rutinerede Christian Poulsen.

– Han kan dele sine erfaringer og fortælle om sine op- og nedture i udlandet og lære fra sig. Det har jeg tænkt mig at bruge ham til, siger Mikkel Damsgaard.

Dengang Hjulmand selv var at finde i FC Nordsjælland, prøvede han også at få lokket Christian Poulsen til klubben og få ham i gang med trænergerningen.

På klubplan repræsenterede Poulsen Holbæk, FCK, Schalke 04, Sevilla, Juventus, Liverpool, Evian og Ajax. Foreløbig tæller Poulsens træner-cv på topniveau kun en assistentrolle i Ajax.

På landsholdet indgår han på lige fod med Morten Wieghorst, der også er assistenttræner og har været med, siden Kasper Hjulmands tiltræden for lidt over et år siden.

Tilgangen af Christian Poulsen kan ændre lidt på den rolle, som Morten Wieghorst har i landsholdets dagligdag, men de præcise arbejdsopgaver er ikke fordelt endnu.

– Der kan godt komme justeringer af min rolle, men først og fremmest glæder jeg mig bare over, at vi har fået Christian ind, for at han er en stor kapacitet med et læs fuld af erfaring fra de største ligaer og klubber.

– I øjeblikket er vi ved at finde ud af, hvordan rollerne skal fordeles, så vi servicerer truppen bedst, siger Morten Wieghorst.

/ritzau/







LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Transferbombe på vej

Storroser 18-årig FCK-spiller

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Meldes tæt på storklub

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Monstertransfer: Her er hans kongeløn

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Sydafrika – Canada

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

De vil have Gaaei – her er prisen

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Markant ændring i Silkeborg

Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

FC København jagter Romane Amane

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’

De forbereder et bud på Roony Bardghji