City straffede United: Tager Community Shield

Jonny Evans blev i straffesparkskonkurrencen skurken for Manchester United, der tabte til Manchester City.



Den engelske fodboldsæson blev som vanligt kickstartet lørdag med Community Shield, der er et opgør mellem seneste sæsons mester, Manchester City, og FA Cup-vinderen, Manchester United.

De to mandskaber var ikke i stand til at finde en vinder efter de første 90 minutter, der sluttede 1-1, og dermed skulle tingene afgøres fra straffesparkpletten. Her viste City sig skarpest.

Rutinerede Jonny Evans blev skurken for United, da han brændte det ottende spark, mens Manuel Akanji efterfølgende sikkert sparkede sæsonens første titel til City.

Af de fem første spark havde Bernardo Silva lagt ud med at brænde for City, mens Jadon Sancho brændte spark nummer fire for United. Derfor skulle de to mandskaber ud over de fem første sparkere for at finde en vinder.

Det er syvende gang, at City vinder Community Shield. Senest var i 2019.

Det var tydeligt, at begge mandskaber i indledningen af opgøret havde en del spillemæssig rust, der skulle bankes af efter sommerferien.

Første halvleg var en jævnbyrdig affære, hvor de to hold skiftedes til at være på bolden. Det var dog uden den store underholdning.

Kampen igennem var City mest på bolden, men den sidste skarphed eller kreativitet manglede hos de lyseblå, for at det for alvor blev farligt.

Hvor størstedelen af kampen ikke bragte pulsen i vejret hos dem, der overværede den, bød afslutningen derimod på en del underholdning.

Et kvarter før tid slog United kontra.

Indskiftede Alejandro Garnacho fandt med en tværbold en helt fri Marcus Rashford, der med det kolde venstreben sendte bolden på ydersiden af den ene stolpe.

Få minutter senere var United igen tæt på. Bolden dumpede efter et hjørnespark ned for fødderne af Scott McTominay, der dog ikke fik ram på kuglen.

United var ikke færdig med at skabe chancer. I det 82. minut modtog Garnacho bolden i højre side. Han drev med sine rapper fødder ind i City-feltet, inden han kynisk lagde bolden ind ved den nærmeste stolpe.

City svarede dog igen og pressede i slutminutterne United langt tilbage omkring eget felt.

I det næstsidste minut af den ordinære spilletid endte et indlæg ved den bageste stolpe, hvor Citys Bernardo Silva vandt en duel mod Diogo Dalot og headede udligningen i mål.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Frygter Dame N’Doye-bombardement

Regler for at begrænse tidsudtræk indføres i SL

Afsløring: Jordan Larsson til lægetjek

West Ham opfordres til at hente dansk bomber

Storklubber kæmper om danskers underskrift

Legende spår ny rolle til Patrick Dorgu

Benhård kritik: Dansk stjerne er overbetalt

Medie afslører vild AC-klausul i Barcelona



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Liverpool meldes varm på tidligere OB-profil

Serie 4-klub henter Bjørn Paulsen

– Den største fortrydelse i min FCK-tid er…

Forgyldt – det tjener Beckham under VM



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Her kan du se Argentina mod Østrig

Afsløring: FCN køber stortalentet Vaboue Doumbia

Priske og co. henter stort FCK-emne til spotpris

Afsløring: Brøndby henter FC København-talent

Norge – Senegal



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Håner svensker: Verdens mærkeligste fodboldspiller

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FC Midtjylland sælger midtbanespiller

Afsløring: AGF afviser stort million-bud på Links

Dansker lander stort job: Det var ligegodt satans 

Frankrig – Irak

Argentina – Østrig

Derfor trækker stor dansk transfer ud

Portugal – Usbekistan

Nådesløs Schmeichel slagter Sverige

Rygte: Topklub i dialog med Hatzidiakos

Dame N’Doye scorer nyt job



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Stor dansk transfer på vej – udeblev fra træning

Jürgen Klopp sviner Van der Vaart