Dansk kæmpefan talte med Klopp: Det var symbolsk

Jürgen Klopps afsked med Liverpool var en tung pille at sluge for Clark James, der er stor Liverpool-fan. Tilbage i 2020 fik han lov til at interviewe cheftræneren og tyskerens svar dengang er noget, der har sat sig i den store Liverpool-fan den dag i dag.



– Det var bare et chok. Så begyndte tankerne at rulle… Hvad gør man så? Så blev jeg ramt af et stadie af panik, og hvad skal der nu ske med klubben? Nostalgien ramte derefter, og så begyndte følelserne at gøre sit indtog. En sindssyg rodet dag, og det er svært for mig at putte ned i kasser, fordi man var det hele igennem.

Hvis Clark James i dag føler sig en lille smule ør i sindet ovenpå ovenstående beskrivelse fra ham selv, så forstår man godt hvorfor. Mange Liverpool-fans har nok haft det på præcis samme måde, da Jürgen Klopp og Liverpool fredag meldte ud, at tyskeren stopper i klubben efter denne sæson.

Tipsbladet har talt med James om den bombe, der ramte den internationale fodboldverden. Hvordan har man som Liverpool-fan reageret på så voldsom en nyhed? I går var hård for James, der er medstifter af Liverpool-fanklubben Redmen Family samt stemme på podcasten PL-showet, og man kan høre på hans stemme dagen derpå, at nyheden stadig skal sluges.

Men gårsdagens virvar af indtryk er nu udskiftet med en fornyende optimisme om en eventyragtig afslutning – noget ala Netflix-dokumentaren The Last Dance om Michael Jordans sidste legendariske sæson med Chicago Bulls.

– Nu er jeg ramt af en ”The Last Dance”-feeling. Der skal sluttes af med manér. Efter at have hørt årsagerne til hvorfor han stopper, at det er så meget båret af et ønske om at dyrke sit privatliv og være andet end manageren Klopp, så forstår jeg godt hans valg.

– Jeg synes, at timingen er sindssyg overskudsagtig, og det fortæller meget om mandens format, at han vælger at stoppe nu og ikke for et år siden, da det var allermest oplagt, og hvor det virkede, som om han var udbrændt. Det var han måske også, fortæller Clark James med henvisning til tilstanden i Liverpool for et år siden, hvor man haltede på banen, havde langt op til toppen af Premier League, og hvor randerne under Klopps øjne blev dybere og dybere. 

Clark James, der var Liverpool-repræsentant i Viaplay-programmet PL Parlamentet, mener, at det er for tidligt at pege på de største øjeblikke med Klopp. 

– Jeg vil citere manden selv. Det er ikke tid til det lige nu. Det kan vi gøre til sommer. Hvis jeg både skal være kæk, men også mærke efter, så tror jeg, at det største højdepunkt ligger foran os og ikke bag os, siger han med henvisning til Premier League-trofæet, som Liverpool har kurs mod i denne sæson.

Går det som Klopp, Clark James og alle i Liverpool håber, så vil man rage fire trofæer til sig i tyskerens afskedssæson. Det vil alligevel kræve en del, men skulle Premier League-titlen hentes hjem, så kan Clark James glæde sig over at have fået billetter til sæsonens – og Klopps – sidste ligakamp på Anfield mod Wolverhampton til maj, der uden tvivl bliver en følelsesladet dag.

"Der er ikke tid til at stoppe op"
Som medstifter af den populære fanklub Redmen Family har Clark James et særligt forhold til Liverpool. Han rejser ofte til Merseyside for at se dem i aktion, og han har været tovholder på store fælles arrangementer i Danmark, hvor Gladsaxe Stadion tre gange har lagt tribuner og græs til Champions League-finaler med Liverpool som deltager på storskærm. 

Men faktisk har Clark James prøvet noget, som nærmest ingen danske Liverpool-fans selv har prøvet. Han har fået chancen for at interviewe Klopp. Det skete under Corona-pandemien, hvor han fik lov til at stille sit idol nogle spørgsmål for Viaplay.

– Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Jeg tror, at rigtig mange har prøvet at lege med tanken, enten da de var børn eller op igennem årene, om det her med potentielt en dag at stå overfor sit idol, hvad vil du så spørge vedkommende om? Pludselig at blive sat i en situation, hvor jeg fik mulighed for at spørge mit eneste idol om det, jeg ønskede. Jeg brugte virkelig lang tid på at grave efter, hvad jeg kunne tænke mig at spørge mit idol om.

– Jeg husker, at jeg spurgte, om han nogensinde fik muligheden for at stoppe op og mærke efter i forhold til den forskel, han gør for så mange mennesker på verdensplan. Det var jeg glad for, at jeg fik spurgt om, men svaret var også meget symbolsk i forhold til der, hvor vi står i dag. Han sagde, at det er der simpelthen ikke tid til, men at det var rart at høre.

Til sommer får Klopp dog tiden til lige at stoppe, trække vejret og tænke tilbage på ni voldsomme år, hvor han for altid vil have skrevet sig ind i Liverpool-historien. Så kan det være, at Clark James' spørgsmål for år tilbage popper op i tyskerens hoved.





NYHEDER

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Flick med Yamal-kritik: ‘Jeg kan ikke lide det’

Superliga-bombe på vej? Tror de vil hente Dolberg

Thomas Frank scorer sommerjob

Dansk klub henter Nicolai Larsen

Transferfri stjerne i København

Fyring på vej – nævner både Neestrup og Tullberg



TIPSBLADET SPECIAL

Dommerekspert: ‘Straffespark otte dage om ugen!’

Cooper: ‘Har været hårdt ramt’

Hjulmand meldes færdig – skuffelse kan overtage

Afsløring: AGF og FC Nordsjælland bejler til Lind

Jakob Poulsen trækker overskrifter i udlandet

Revser FCM: ‘De kan ikke sælge ham for 150 mio.!’



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Jon Dahl Tomasson lander alternativt job

Højlund får kæmpe frikøbsklausul

Southampton booker plads i oprykningsbrag mod Hull

Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’

Født i Danmark og på vej til VM



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Nedtur for Arsenal: Stjerne ude af titelkampe

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton

Florentino Perez udskriver valg i Real Madrid

– Jeg sagde, Jakob Poulsen var et uambitiøst valg

Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion

Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen

Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner

Stor Niels Frederiksen-nyhed på vej

Randers FC – OB

Har du fuldstændig tabt småkagerne?



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

Rundens Hold i Superligaen – 31. runde

Stort medie hylder AGF-profil