Manchester United har fået sæsonens første sejr i Premier League, mens Liverpool stadig er på jagt efter sin første ligasejr.
Det er status for de to storklubber efter mandagens brag i Manchester, hvor hjemmeholdet vandt med 2-1. Jadon Sancho og Marcus Rashford scorede på hver sin side af pausen, mens Mohamed Salah reducerede i slutfasen.
Sejren var tiltrængt for Manchester United, som har indledt sæsonen med to nederlag.
Nu kan Christian Eriksen og co. glæde sig over at være foran Liverpool i tabellen, da mesterskabsbejlerne kun står noteret for to point efter tre kampe.
Optakten til kampen bød på tre på hver sin måde opsigtsvækkende historier for Manchester United.
Inden kampen valgte en del af Manchester Uniteds fans at deltage i en protestmarch mod den amerikanske Glazer-familie, der ejer klubben. Fansene gjorde det med bannere og sange tydeligt, at de ønsker en ny klubejer.
Til gengæld kan de samme fans glæde sig over, at Manchester United lige inden kampstart kunne præsentere brasilianeren Casemiro på en fireårig kontrakt.
Ifølge britiske betaler United cirka 450 millioner kroner til Real Madrid for den defensive midtbanespiller. Allerede i fredags meddelte de to klubber, at de var enige om en handel.
I tillæg kunne fansene så konstatere, at United startede uden anfører Harry Maguire og superstjernen Cristiano Ronaldo. Begge var henvist til bænken, og her blev Maguire siddende kampen ud, mens Cristiano Ronaldo fik fire minutter plus tillægstid på banen.
Holdet klarede sig fortrinligt uden profilerne.
Manchester United kom blæsende ud, og Anthony Elanga nåede at brænde en friløber, inden hjemmeholdet tog føringen efter et kvarter.
Christian Eriksen var med i opspillet til kampens første mål. Danskeren var med i et bandespil, der gjorde Elanga fri på kanten. Han spillede den ind i feltet til Jadon Sancho, som lavede en skudfinte, der snød både forsvaret og målmand Alisson Becker. Derfor var det til sidst en formsag at sende bolden ned i et tomt målhjørne.
Danskeren jagtede også selv et mål og afsluttede to gange på frispark. Det første spark røg i muren, mens hans andet forsøg blev reddet til hjørnespark.
Efter en tung United-dominans i den første halvdel af første halvleg kom Liverpool langt bedre med og pressede på for en udligning. Gæsterne manglede skarpheden, og det endte med at blive kostbart.
I det 53. minut blev det nemlig 2-0 til hjemmeholdet, da Marcus Rashford sikkert omsatte en friløber til mål.
Mohamed Salah bragte spændingen tilbage i opgøret, da han reducerede i det 81. minut. Egypteren pandede en ripost i nettet, men det blev ved den ene scoring for udeholdet.
/ritzau/
LIVE
TransferLIVE: VM-stjerne tilbudt til Tottenham
MEDIE
Henter Mads Junker
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
LIVE
Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
NYHEDER
Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
NYHEDER
Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde
TOPNYHED
Ked af hemmeligt FCK-skifte
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
NYHEDER
Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning
NYHEDER
FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
NYHEDER
Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
TIPSBLADETS DOM
Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
EKSKLUSIVT
Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu
NYHEDER
Siger op: Superliga-ekspert stopper
MEDIE
Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
TIPSBLADET SPECIAL
Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!
EKSKLUSIVT