Dansk Chelsea-fan: Hvis bare en brøkdel passer….

Fremtiden ser særdeles uvis ud for Chelsea i øjeblikket, og Tipsbladet har talt med formanden for London-klubbens danske fanklub, som frygter, at Roman Abramovich vil tage kampen op imod den britiske regering.



Der har været tale om en både historisk og kaotisk uge for Chelsea, efter at den britiske regering torsdag valgte at ramme London-klubbens ejer, Roman Abramovich, med sanktioner, hvilket blandt andet bremser russerens salg af klubben, som han har ejet siden 2003. 

Og mens Abramovich altså nu står i en presset situation, så er der også tale om en særpræget tid for London-klubbens mange fans. Sådan lyder det fra Frederik Bach, der er formand og grundlægger af Chelsea Supporters Club Denmark.

Hvad var din første tanke, da du så nyheden om, at Roman Abramovich vil sælge Chelsea?

– Jamen, jeg blev selvfølgelig trist, men det var også lidt forventeligt, ikke? Man kunne ligesom godt fornemme, at det var i den retning, det bar henad. Abramovich har jo gjort virkeligt meget for klubben og gjort den til det, den er i dag. Så det er da ærgerligt, men med tanke på det, der sker rundt omkring i verden, så forstår man det jo godt, siger Frederik Bach til Tipsbladet.

Hvad er det for en situation at stå i som fan lige nu?

– Der er rigtig meget uvished. Der kommer hele tiden nye informationer og andre nyheder, som så bliver afkræftet, så det er lidt svært. Man føler lidt, at man står i sådan et limbo, lidt ligesom klubben også gør. Og det gør også bare… vi havde en kamp mod Norwich i går aftes, men det er godt nok svært at koncentrere sig om fodbolden, når der er så mange uvisheder omkring Chelsea og situationen p.t. Man hører hele tiden om nye ejere, der muligvis skal ind, og ja… det der med at finde hoved og hale i det hele, det kan godt være lidt op ad bakke lige i øjeblikket. 

Hvor meget fylder disse begivenheder i fanmiljøet?

– Alle dem, jeg taler med, og dem, som man har interaktioner med på Twitter… det er klart, at det fylder stort set det hele. Fodbolden er lidt andenprioritet lige nu. Abramovich er jo en mand, som jeg nævnte før, der har gjort os til det, vi er i dag. Og Chelsea-fans er jo rigtig positive overfor Abramovich, i hvert fald i forhold til det, han har gjort for klubben. Så det er klart, at de her begivenheder fylder rigtig meget. Vi aner jo ikke, om vi står overfor en kæmpe økonomisk nedtur, eller om vi kan gå konkurs. Vi ved ikke, hvad den britiske regering har tænkt sig at gøre med de her sanktioner. 

Frygter du den ultimative nedtur, som en konkurs vil være?

– Jeg tror ikke rigtig, at jeg frygter det, for jeg føler alligevel, at der skal meget til, før vi ligefrem går konkurs. Det værste scenarie vil være, hvis Abramovich – på trods af det, han har sagt om, at han vil gøre det, der er bedst for klubben – prøver at bekæmpe de her sanktioner ved at gå rettens vej, og så taber. Sanktionerne gør jo, at Chelsea ikke rigtig kan fungere som klub i lang tid, så længe vi er ramt af de her sanktioner. Vi får ikke nogen billetindtægter. Så sent som i går har Three, der er vores hovedsponsor og lægger 40 millioner pund om året, valgt at suspendere samarbejdet. Hyundai overvejer, om de skal blive eller smutte. Trivago har så heldigvis sagt i dag, at de bliver.

– Men vi snakker om mange hundrede millioner i indtægter, som klubben mister i de næste måneder, hvis det fortsætter frem til den 31. maj. Så jeg tror, at det bedste, der kan ske for klubben nu, er at Abramovich kommer til at tabe en masse penge på at sælge klubben, og at vi så får en ny ejer ind i stedet for. 

Hvad er din holdning til Roman Abramovich generelt?

– Jamen, jeg har jo ikke rigtig… man kan lidt have to holdninger om ham. I forhold til holdningen om ham som klubejer er der jo ikke en finger at sætte. For Chelsea-fans har han været den bedste klubejer, der findes i fodboldverdenen. Det er en mand, der virkelig går op i fodbold og sætter det sportslige over det økonomiske. Han har smidt en masse penge i det. Han har gjort virkeligt meget for lokalsamfundet i Chelsea. Også under coronapandemien har han været supergod, i forhold til at lægge de her hoteller gratis til rådighed for sundhedspersonalet i London. Han har også delt en masse mad ud, og den slags.

– Men der er jo to sider af sagen, hvis man kan sige det sådan. Holdningen til ham som person er svær at komme ind på, for der kommer jo en masse nyheder om ham og hvad han har gjort… og hvis bare en brøkdel af det passer, så er han selvfølgelig ikke Guds bedste barn. Men det er svært, for meget af det er rygter, og man ved ikke, hvad der egentlig passer. 

Uden at gå nærmere ind i krigen i Ukraine, mener du så, at det er retfærdigt, at den britiske regering har ramt Roman Abramovich med sanktioner?

– 100 procent. Selvfølgelig skal de her oligarker og russiske rigmænd rammes dér, hvor det gør mest ondt, og det er selvfølgelig på pengepungen. Så jeg synes, at det er det helt rigtige, at briterne nu endelig har sanktioneret nogle flere af de her oligarker.

– Det eneste problem, jeg har med det, i forhold til de her sanktioner, er at jeg synes, at det er ærgerligt, at man lader de her sanktioner imod én mand gå ud over så mange mennesker. Chelsea er en klub, der har 1400 medarbejdere. Mange af dem er allerede blevet sendt hjem. Dem, der fx arbejder i klubbens megastore. Hvad skal der ske med dem i løbet af de næste måneder, hvis det fortsætter sådan her? De kan jo ikke få løn på samme måde.

– Og det samme med lokalsamfundet, som virkelig har brug for de her kampdage, hvor der kommer 40.000 mennesker og køber mad og den slags. Og alt det her kommer så efter halvandet år med coronapandemien, hvor der har været tomme tribuner. Så det er desværre bare endnu et slag, hvor det gør i forvejen har gjort rigtigt ondt, på pubs og madsteder og den slags. 

De seneste dage og uger i Chelsea har mildes talt været hektiske, men du kan få et grundigt overblik over forløbet og fremtidsudsigterne for London-klubben i denne analyse, som Tipsbladets chefredaktør, Troels Bager Thøgersen, har skrevet.





Ekstraordinær efterforskning – tiltvang sig adgang




LIVE

LIVE: Man. Utd.-stjerne misser VM

Nu har Manchester United tilbudt ham en kontrakt

Øv, Fredericia: Spillerne fortjener jeres stemmer!

Gravesen slagter FCK: ‘En klub i kaos’

Vildt syn mødte AGF kl. 01.45: ‘Helt sindssygt!’

FCM-boss ekstremt stolt: Verdens bedste eksempel

To storklubber bejler til Morten Hjulmand

Sker det for FCK? ‘Latterligt at sige igen!’



TOPNYHED

Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa

Aral Simsir i kæmpe kærlighedserklæring

FC Nordsjælland køber offensiv profil

Stjerner gav klar besked til Eriksen

Markus Solbakken har fået konstateret sklerose



EKSKLUSIVT

Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne

Han er førende til at erstatte Hjulmand

Er han virkelig fremtidens mand, FC København?

Kylian Mbappé: Jeg er trænerens fjerdevalg

OB-åbenbaring tæt på stort salg til Bundesligaen

De overvejer Christian Eriksen



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!

De er favoritter til at hente Kasper Høgh

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

Er du gal en spiller – han koster over 100 mio.!

Svensson vrisser: ‘Synes du FCM skaber nok?’

– Hvordan tænker man at Chilufya skal lave målene?

Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring

Sindssygt Simsir: Og nu skal du til udlandet!

Vildt prisskilt! PL-trio jagter Superliga-stjerne

FCM-profil tordner: ‘En skandale’

Her kan du se FC København mod FC Midtjylland

Dansk landsholdsspiller forlænger med Stuttgart



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu

Profil til Brøndby-ledelse: Skal ske til sommer