• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Premier League Anders Dehn

Hård krik af Manchester City-ejere: De er farlige

Foto: Getty Images

Erling Haaland er om nogen et produkt af moderne fodbold. Nu skal han score sine mål for Manchester City og dermed forbinde Abu Dhabi med andet end krænkelser af menneskerettighederne og krigsforbrydelser.

Af Anders Dehn

Fra Tipsbladets trykte udgave den 5. august 2022

Hvis man skulle koge en række af de dominerende tendenser i moderne fodbold ned til ét karriereforløb, ville Erling Haalands være et godt bud.

Siden han var teenager, har han været et åbenlyst og meget omtalt naturtalent, hans agent og hans far har skræddersyet hans karriereforløb, han er både hurtig, kraftfuld og teknisk god, og nu skal han score sine mål for en af de klubber, der har en kontroversiel ejer: Manchester City med Abu Dhabis diktatur i ryggen.

Søndag får Haaland Premier League-debut for sin nye klub, der gæster West Ham. Hypen om ham har været umulig at komme uden om både hjemme i Norge og i resten af fodbold-Europa de seneste år. Efter hans skifte til de engelske mestre har rundhylet i hans Premier League-gale hjemland fået endnu et nøk op.

Men Haaland er ikke kun et hundredårstalent og en frelser for norsk fodbold. Han er formentlig også udset til at være en stor PR-gevinst for Abu Dhabis forsøg på at renskure sit plettede image gennem fodbold og, hvis man skal følge kritikerne, en hykler.

Da Norge den 24. marts 2021 mødte Gibraltar i den første kvalifikationskamp frem mod VM i Qatar, skabte landsholdet overskrifter verden over. Før kampen stillede de 11 startere op til nationalmelodi og holdbillede i hvide t-shirts med ”Human rights. On and off the pitch” på brystet. Landstræner Ståle Solbakken lod forstå, at det var holdets signal til de qatarske værter for det VM, som Norge skulle forsøge at kvalificere sig til.

Yderst til venstre stod Erling Haaland med samme t-shirt som holdkammeraterne.

Norge blev ved med at lave lignende statements gennem hele den mislykkede kvalifikation. Til næste samling bar alle, også Haaland, t-shirts med teksten ”Fair play for migrant workers” forud for kampene, og i de tre opgør i september stillede holdet op med et stort banner, hvorpå der stod ”Make the changes count!”

Selv om norske medier noterede, at Erling Haaland på diskret vis virkede halvhjertet i sine markeringer – han hjalp eksempelvis ikke med at holde banneret og stod konsekvent et halvt skridt tilbage i forhold til sine holdkammerater – så deltog han trods alt i markeringerne for menneskerettigheder. Så da han skiftede til Abu Dhabi-ejede Manchester City, begyndte beskyldningerne om hykleri.

”Hvis han vil, bør han være en fortaler for menneskerettigheder. Og min mening er, at han skal være det, ellers får han skyld for at være hyklerisk og primært motiveret af økonomiske afkast,” sagde ph.d. og professor ved Emlyon Business School Simon Chadwick til NRK.

For meget selv for Orwell
Den norske journalist Andreas Selliaas, der driver idrettspolitik.no og i mange år har beskæftiget sig med sport, politik og ikke mindst deres skyggesider var endnu mere klar i spyttet:

”Udover at være en af klodens mest eftertragtede fodboldspillere er han også blevet et norsk symbol på grådighed og dobbeltmoral,” skrev Selliaas i en kommentar.

Beskyldningerne om hykleri kom, fordi De Forenede Arabiske Emirater, som Abu Dhabi er det toneangivende af i alt syv emirater i, er skyldig i overtrædelser af de menneskerettigheder, som Haaland var med til at støtte. På lange stræk i endnu værre grad end i Qatar.

Behandlingen af migrantarbejdere ligner det, som efterhånden er velkendt fra VM-værten: ingen, forsinket eller for lidt løn, uhumske og overfyldte boligforhold, farlige arbejdsforhold, seksuelt og voldelig misbrug. Og så videre.

Derudover forskelsbehandles mænd og kvinder i lovgivningen, homoseksualitet er ulovligt, systemkritikere risikerer fængsling eller forsvinden, og så er Emiraterne en del af koalitionen, som sammen med Saudi-Arabien bomber både militære og civile i det borgerkrigshærgende Yemen. Det er ifølge både FN-rapporter og menneskerettighedsorganisationer krigsforbrydelser.

Emiraterne er desuden et overvågningssamfund, som kun overgås af Kina. Det mener Nicholas McGeehan, som står i spidsen for menneskerettighedsorganisationen FairSquare, og som tidligere har arbejdet i De Forenede Arabiske Emirater. Så slemt er det, at selv den berømte forfatter George Orwell, der skrev den dystopiske roman 1984 om et samfund, hvor staten overvågede folk i deres stuer, ville være skeptisk.

”Jeg tror, at hvis man havde vist Orwell De Forenede Arabiske Emirater, ville han have troet, at man fandt på det. Han ville have sagt, at man var gået for vidt,” siger McGeehan.

”Men det er den ultimative 1984-overvågningsstat.”


"Fair play for migrant workers" står der på Erling Haalands og de andre norske spilleres t-shirts. Foto: Getty Images

Nicholas McGeehan blev selv udvist af landet i 2014 for sit arbejde for Human Rights Watch og tør under ingen omstændigheder vende tilbage dertil eller sågar flyve med Manchester City-sponsoren Etihad Airways eller kollegaerne i Emirates.

”De Forenede Arabiske Emirater er ikke bare en negativ aktør [McGeehan bruger betegnelsen ’bad actor’]. Det er en farlig aktør. De har et virkelig skræmmende syn på, hvordan verden burde styres. De styrer ikke kun deres eget land sådan, men de søger også alliancer med andre aktører, der deler de samme værdier: Kina, Rusland,” siger han.

PR-fordelene
Alt det er relevant, fordi Emiraterne investerer i Manchester City og en række andre sportsklubber og -arrangementer for at blive associeret med noget andet end slavelignende forhold og krigsforbrydelser. Fodboldimperiet skal tegne et billede af et moderne, dynamisk land, der er eksponent for alle de gode værdier, som Emiraterne gerne vil forbindes med.

Som Manchester City-formand og nær rådgiver for emir-familien Khaldoon Al Mubarak sagde til The Guardian i 2009, et års tid efter Abu Dhabis overtagelse af klubben:

”Der er en påskønnelse af den forbindelse, klubben har med Abu Dhabi, som vi holder meget af. Der er næsten en personificering af klubben med de værdier, vi har som Abu Dhabi, som Sheikh Mansour [formel ejer af City Football Group og vicepremierminister i Emiraterne]. Disse er loyalitet, engagement, disciplin, langsigtet tænkning, respekt, værdsættelse af historien."

”Vi anerkender, at den måde, vi håndterer dette projekt på, fortæller meget for verden om, hvordan vi er. De Forenede Arabiske Emirater er anderledes end andre arabiske lande. Folk tror, at den arabiske verden er én, men det er den ikke. Dette viser verden den sande essens af, hvem Abu Dhabi er, og hvad Abu Dhabi handler om.”

Derfor kan Haaland heller ikke undgå at blive et værktøj i Abu Dhabis bestræbelser på at renskure landets ry.

”Der er mange måder at vende og dreje klubskiftet på, men uanset hvad Erling Braut Haaland siger eller mener om sagen, så vil han blive holdt op mod ejerne af klubben, som har købt klubben for at fremstå i et godt lys,” skrev Andreas Selliaas i førnævnte kommentar i maj.

Nicholas McGeehan er enig.

”Der skete noget interessant til Expo 2020 i Dubai tidligere på året. Flere Manchester City-spiller var der, herunder Jack Grealish. De var hovedattraktioner til det her arrangement. Selv om Guardiola ikke har hentet superstjerner indtil nu, ser de helt klart PR-fordelene ved at have fodboldstjerner, der promoverer landet. De har gjort det mere, end de tidligere har gjort,” siger han.

”Så de ser helt klart potentialet. Det ser ud til, at de vil bruge spillerne mere og mere. I mine øjne i hvert fald. Jeg er spændt på at se, hvordan Haaland passer ind i det.”


Erling Haaland med Emiraternes nationale flyselskab Etihad på maven. Nicholas McGeehan tør ikke flyve med selskabet. Foto: Getty Images

Skinnende ydre, dystert bagtæppe
Det store spørgsmål er så, hvor meget man kan forlange af spillere som Erling Haaland. På den ene side kan han dårligt undgå at hjælpe et diktatur, der ikke levner sin befolkning mange frihedsrettigheder. På den anden er han i sidste ende bare en ung mand, der spiller fodbold for en af verdens bedste hold og ditto trænere.

Spørger man Andreas Selliaas, har Haaland truffet sit klubvalg med åbne øjne, og nu må han stå ved det – og alt det, som følger med.

”Erling Braut Haaland må stå inde for sine valg og tåle de spørgsmål, han får. Han er med i et cirkus, som har et skinnende ydre men et dystert bagtæppe.”

Nicholas McGeehan mener dog ikke, at man kan drage enkeltpersoner til ansvar for noget, som de reelt ingen indflydelse har på. Det er de magtfulde og langt mere livserfarne mænd i toppen af fodboldens hierarki, der har solgt spillet til mellemøstlige oliestater, russiske oligarker og amerikanske investeringsfonde.

”Problemet i fodbold er strukturelt. Det rækker langt ud over, hvad spillere kan og ikke kan gøre. Jo mere magt Golfstaterne og andre autokrater og uetiske aktører har, desto sværere er det for topspillere at holde sig væk fra dem. I sidste ende skal man som spiller give afkald på en succesfuld karriere for at tage et etisk standpunkt. Det ville være en skøn ting at gøre, men jeg tror, at det måske er urealistisk. Og det tage sigte på det forkerte mål,” siger han.

”Fodbold bliver i vid udstrækning kontrolleret af de her lande. Så vi er nødt til dæmpe vores kritik af spillere, fordi det handler om strukturen, som de bevæger inden for.”

Af samme årsag mener McGeehan ikke, at det er fair at kalde Haaland for hykler.

”Det synes jeg ikke, det er. Det er en snert af hykleri, men han er en del af et hold, der træffer en kollektiv beslutning om at udtrykke bekymring, og han aftalte at være med på den. Lad os sige, det var ham, der var gået forrest i snakkene og var en drivkraft bag det, så ville man måske kunne sige: ’Hvor er din stemme? Hvor er din aktivisme i forhold til Emiraterne?’ Men der er ikke noget bevis for, at han gjorde det. Tværtimod tyder det på det modsatte,” siger Nicholas McGeehan.

”Der er en spænding, helt klart, og man kan argumentere for nogen grad af hykleri. Men igen er det, hvad der sker, når man lukker de her aktører ind i sporten. Og lader de her penge flyde ureguleret overalt. Så skaber det nogle gange spændinger.”

”Det, som det norske hold gjorde, var fremragende. Jeg så gerne, at flere hold gjorde det. Men de skal helst ikke undlade at gøre det, fordi de så tænker: ’Hvis jeg skifter til denne eller denne klub, bliver jeg stemplet som en hykler’.”

McGeehan mener altså, at Erling Haaland ikke er det rette mål for kritikken. Men:

”Jeg forsvarer bestemt ikke Haaland. Han kan forsvare sig selv.”

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.