Rasmus Højlund ødelagde Franks audition

Rasmus Højlund var i oplagt spillehumør og blev matchvinder, da Manchester United vandt 2-1 over Brentford.



Den danske landsholdsangriber Rasmus Højlund blev den helt store helt for Manchester United, da holdet lørdag vandt 2-1 på hjemmebane over Brentford i Premier League.

Værterne var kommet bagud kort før pausefløjtet, men de kom lynhurtigt tilbage på omgangshøjde, inden Højlund bragte United foran og endte med at blive matchvinder.

Målet var danskerens første sæsonscoring i Premier League.

Brentford, der havde Mikkel Damsgaard og Christian Nørgaard i startopstillingen, tabte pusten mod slutningen og blev holdt fra chancer.

Med sejren har United 11 point for otte kampe og ligger på en foreløbig tiendeplads, mens Brentford har et point færre.

Hjemmeholdet startede på bolden og gjorde klogt i at beholde den i egne rækker for at forhindre, at Brentford for femte gang i streg skulle score inden for det første halvandet minut.

Gæsterne, der ikke lod sige kue af kulissen på Old Trafford, havde imidlertid overtaget fra start.

Rasmus Højlund fik en svært start i angrebet for United, men efter 22 minutter var han meget tilfældigt tæt på at rette bolden over stregen, efter at Mark Flekken i Brentford-målet havde fjumret med kuglen.

Christian Nørgaard fik sendt en god afslutning afsted mod det lange målhjørne, som tvang Andre Onana til at strække sig i fuld længde for at parere, inden Christian Eriksen i den modsatte ende af banen brændte en stor chance.

Landsholdsspilleren havde kombineret med landsmanden Rasmus Højlund, inden han hamrede bolden over mål fra kort afstand.

I femte minuts tillægstid af første halvleg havde Mikkel Damsgaard næstsidste fod på, da Ethan Pinnock steg til vejrs og headede gæsterne på 1-0 efter et hjørnespark.

Uniteds Matthijs de Ligt, der blødte fra hovedet, var netop blevet bedt om at forlade banen. Han var rasende på sidelinjen, ligesom Højlund slog ud med armene.

Værterne kom lynhurtigt tilbage efter pausen, da Alejandro Garnacho smækkede bolden i netmaskerne efter 47 minutter.

Marcus Rashford lagde et præcist indlæg til bageste stolpe, hvor Garnacho stod helt fri.

United overmatchede Brentford på stor set alle parametre efterfølgende, og efter godt en times spil var det hurtige comeback en realitet.

Rasmus Højlund modtog en frispilning fra Bruno Fernandes, og så kunne danskeren lobbe bolden over Mark Flekken.

Med godt et kvarter tilbage blev den danske målscorer skiftet ud til fordel for hollandske Joshua Zirkzee.

Han fik senere en gylden mulighed for at øge føringen, men kunne ikke få kontrol over bolden i feltet.

I slutminutterne, hvor Mads Roerslev blev skiftet ind for Brentford, tabte kampen lidt af pusten, og Brentford var derfor ikke for alvor i nærheden af at udligne.

Forsvarskrumtappen Joachim Andersen blev tildelt et direkte rødt kort efter 64 minutter, da Fulham tabte 1-3 til Aston Villa.

Andersen fratog Aston Villa en oplagt scoringschance ved at nedlægge Ollie Watkins, der havde frit løb frem mod mål.

Leicester og Mads Hermansen kom bagud 0-2 i første halvleg, men endte alligevel med at vinde 3-2 over Southampton. Det sidste mål blevet scoret dybt inde i tillægstiden.

/ritzau/







LIVE

TransferLIVE: VM-stjerne tilbudt til Tottenham

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Henter Mads Junker

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

OB vil have tidligere Superliga-profil

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vil sprænge banken for Marcus Rashford



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: FC København afviser millionbud

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Anton Gaaei-handel meldes død

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud