Laudrup om Eriksen: Overstået kapitel – tag hertil

Viaplays fodboldekserter Brian Laudrup og Martin Jørgensen diskuterer Christian Eriksens fremtid og er begge enige om, hvad hans næste klub bør være.



Christian Eriksen er efter alt at dømme i gang med sine sidste måneder som spiller i Manchester United.

Kontrakten udløber nemlig til sommer og flere transferjournalister har allerede fortalt, at den ikke bliver forlænget. Christian Eriksen har også selv udtalt, at han holder sine muligheder åbne frem mod sommerens tranfervindue.

– Jeg har ikke tænkt så meget over det. Det er samme princip som sidst, kontrakten udløber til sommer, så i mit hoved er jeg forberedt på at skulle finde noget nyt. Det har jeg det egentlig fint med, hvad det så bliver, det er ikke noget, jeg har besluttet endnu, sagde han under seneste landsholdssamling.

Hvad det nye bliver, er tilgengæld noget af det, der bliver spekuleret allermest i. Og særligt Ajax bliver nævnt igen og igen, hvilket også er destinationen Viaplays fodboldekspert Brian Laudrup ser ham tage til.

– Christian virker som en person, der har brug for en vis form for tryghed og have familien tæt på. Jeg kan ikke se ham tage et eksotisk sted hen, men jeg kan godt se ham tage til Ajax, hvilket også har været nævnt flere gange. Det er et sted, hvor han byggede sit navn op, og så vil han stadigvæk kunne gøre en forskel i den hollandske liga, hvor han vil få bolden mere, og der er mere plads. Den kunne jeg godt se for mig, men spørgsmålet er selvfølgelig også, hvad han har af ambitioner. Men Ajax er et rigtig godt bud.

Ajax-sportsdirektør, Marijn Beuker, har allerede udtalt, at Christian Eriksen er et navn, man overvejer. Midtbanemaestroen holder også døren åben for sin tidligere klub, fortalte han i landsholdslejren tilbage i marts.

– Jeg tror også mere på Ajax. Han er på en eller anden måde vokset op der, så for ham vil det også være lidt som at komme hjem. Det er der, ringen skal slutte og ikke så meget i OB. Det er svært at vide, hvad han har lyst til, men jeg har svært ved at se, at han skulle rykke familien til USA for at spille et år eller to, siger Viaplays fodboldekspert Martin Jørgensen.

Christian Eriksen har også selv lukket døren til et USA-skifte og en dansk retur, mens Thomas Frank i Brentford ikke vil lukke ned for en genforening.

– Jeg er åben for alle spillere, men der er selvfølgelig masser af ting, som skal gå op, når det handler om transfers. Jeg vil i hvert fald sige det sådan, at intet er lukket, lød det fra Thomas Frank under en presseseance for danske medier i sidste uge.

Hvor skal Eriksen tage hen?

  • Ajax
  • Brentford
  • OB
  • En helt fjerde klub
  • Ajax
  • Brentford
  • OB
  • En helt fjerde klub

0 Votes

Brian Laudrup tror dog ikke på, at det er den rigtige vej at gå for Christian Eriksen.

– Christian bliver ikke yngre, kommer ikke rundt på banen på samme måde og er ikke helt så afgørende i sine offensive aktioner, så jeg tror, Premier League er ved at være et overstået kapitel. Det går simpelthen for stærkt. Jeg synes, det ville være fedt, hvis han kom til en liga, der ligger et niveau under, men hvor han stadig kan være med og bruge sine kvaliteter. Han er stadigvæk hurtig i tanke og handling, men benene kan ikke helt følge efter.

Christian Eriksen, 33 år, er i gang med sin tredje sæson som Manchester United-spiller, hvor minutterne er blevet mere sporadiske, end de var i hans første halvandet år i klubben.

I afspilleren ovenfor kan du høre hele Viaplay-studiets snak om Christian Eriksen og hans fremtid.






VM-LIVE: Fransk stjerne udgår med skade




TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Hjulmand vækker opsigt til første træning

Medie: FCM afviser bud på 187 mio.

Thomas Frank: De vinder VM

Forsøgte at hente Vallys – så blev han fyret

Transferbombe i Manchester United

Trist over Vallys-exit – vil have erstatning ind

Thomas Kristensen bruger 8-10 timer: ‘Ingen snyd!’

Afsløring: Dario Dumic træner med i dansk klub

Meldes tæt på storklub efter FCK-exit

FC København-transfer bremses af denne årsag

Afslører: Er ny vært på TV 2 Sport



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Chokskifte? Har budt på Højbjerg

I dialog med FCK: Kræver 52 millioner for profil

Jess Thorup: Afviste engelske klubber

Stortalent skriver under med FC Midtjylland

De vil ansætte Guardiola som landstræner



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Afsløring: AC Horsens byder på Alassana Jatta 

De har spurgt på Gustav Isaksen

Kæmpe jubelbrøl: ‘Han er topklasse’

Afsløring: Randers tæt på Kasper Lorentzen

Amir Richardson meldes tæt på skifte

Afsløring: Serie A-klub henter Vanløse-talent

Choktransfer: Liverpool-stjerne til Man Utd?

‘Det er jeg træt af’

Guldregn over Superliga-klub? Han koster en formue

17-årig som starter? ‘Super spændende’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

‘Ingen forventer FCK bliver mestre’

Taler varmt om ny Brøndby-stjerne

Stor handel: Frankfurt meldes enige med dansker

Afsløring: Brøndby sælger Nicolai Vallys