Marseille og Inter Miami lurer på dansk landsholdsspiller

Den danske landsholdsmålmand Jonas Lössl er langt fra spilletid i Everton, men der er interesse for danskeren fra to gode klubber, og det kan åbne for et skifte denne januar, erfarer tipsbladet.dk.



Han har fortsat halvandet år igen af aftalen med Premier League-klubben Everton, men den danske landsholdsspiller Jonas Lössl kan være på vej mod et klubskifte i dette transfervindue.

Målmanden, 31 år, har fortsat sin debut til gode i Everton, og det har lange udsigter med spilletid, da den engelske landsholdsspiller Jordan Pickford står foran, ligesom tidligere FCK-keeper Robin Olsen, der er lejet i Roma, er valgt før Lössl.

Med et EM til sommer er spilletid vigtigt for Jonas Lössl, hvis han skal bevare sin plads i Kasper Hjulmands landsholdstrup, og der er da også muligheder for at komme væk fra Everton i dette transfervindue.

Tipsbladet.dk erfarer, at især to klubber viser interesse i den tidligere Huddersfield-keeper.

Læs også:Carlo Ancelotti vil købe tidligere FC København-spiller

Jonas Lössl har et rigtigt godt navn i Frankrig, efter han leverede stærke præstationer for Guingamp for en håndfuld år siden, og Champions League-klubben Olympique Marseille har noteret sig danskeren som en interessant keeper, man gerne vil have fingrene i.

Marseille ligger aktuelt nummer fem i den franske Ligue 1 og har et par meget rutinerede folk i Steve Mandanda, 35 år, og Yohann Pelé, 38 år, i truppen, men Lössl vil altså have muligheder for at vinde pladsen i målet, hvis Marseille gør alvor af interessen i danskeren.

Det er dog ikke eneste mulige destination for den tidligere Mainz- og FC Midtjylland-keeper. Der er også en mulighed i USA.

Her er David Beckham ved at bygge sin MLS-klub, Inter Miami, op, og Jonas Lössl er på ønskelisten.

Læs også:– Han er et rigtigt godt bud på en kommende landsholdsmålmand

Der er en mulighed for at få et eventyr i USA, bo i Florida, samt spille i en klub, der satser stort og har et navn som Gonzalo Higuain, den argentinske angriber, der har en fortid i Real Madrid og Juventus, i truppen.

Danske Jonas Lössl kan altså få lidt at vælge imellem i januar. Spilletid vægter han højt på dette tidspunkt i karrieren, hvor et EM står for døren, og selv om han har troet på sine muligheder i Everton, kigger Carlo Ancelotti andre veje.

Danskeren har ikke spillet en førsteholdskamp siden sidste sæson, hvor han i foråret og i løbet af sommeren var udlejet til Championship-klubben Huddersfield.

Everton-manageren har været ude og sige, at klubben gerne vil købe svenske Robin Olsen og altså veksle lejeaftalen til en permanent aftale, og dermed er Lössl treer i hierarkiet fremadrettet, hvorfor det er i alles interesse, at målmanden søger efter muligheden for at komme væk fra Premier League-klubben allerede i dette transfervindue.

Jonas Lössl har én A-landskamp på cv’et – den fik han tilbage i 2016 i en testkamp mod Skotland. Han har foruden Everton repræsenteret Huddersfield, Mainz, Guingamp og FC Midtjylland.

Læs også:Alle de ‘engelske’ spillere testet negativ i landsholdstruppen
Læs også:Oliver Christensen takker engelsk regering og Robert Skov for sin debut
Læs også:Efter engelsk ordning: Syv spillere lander i Danmark fredag




► LIVE

LIVE: ‘Føles lidt som at spille 11 mod 12’

– Jeg kan godt forstå, hvis FCK er rasende på ham!

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

Hylder Andreas Maxsø: Skulle fjerne Cornelius

Dommerekspert med opråb til Brøndby-spiller

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Et sort hul for FC København – fornærmende ringe



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Erik Sviatchenko kalder FCM-transfer ‘perfekt’

Danskerklub tæt på sensationelt mesterskab 

FCK-direktør afslører: Det er helt vanvittig dyrt

Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen

Uenig med Mølby: Det fungerer jo ikke!



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

‘Han græd, da jeg skiftede til FC København’

Ramaj efter brøler: Derfor giver jeg interview

Yussuf Poulsen med stort hint om fremtiden

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’

AGF – Sønderjyske

Bendtner: Der skal være en meget hård straf!

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’

Føler sig bortdømt på Brøndby Stadion



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Gustav Isaksen på tavlen

‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’

– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!

Sker for første gang i Brøndby: ‘Specielt’

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

På ét punkt er den mand af en anden verden!

Afslører: Sådan reagerede han efter AGF-blamage

Martin Jørgensen afslører: Jeg nægtede

FC København bekræfter transfer

Forsvarer dansker: Alle ser potentialet

Ekstraordinært: Dansk supertalent kan ende i CL