Daramy takkede nej til PL: Havde flere samtaler

Daramy afslører over for Tipsbladet, at han var utroligt tæt på et skifte til Premier League i sommer, og at han havde flere samtaler med Vincent Kompany.



Efter en hård periode i Ajax er Mohamed Daramy kommet tilbage på sporet. 

I et stort interview med Tipsbladet åbnede den danske kantspiller op om den hårde tid i Holland. 

I sommer forlod Daramy Ajax, der blev skiftet ud med den franske klub Stade Reims, der i skrivende stund ligger på 6. pladsen i Ligue 1. 

Men Reims var langt fra den eneste klub, der var interesseret i Daramy i sommer, for danskeren fortæller til Tipsbladet, at et skifte til Premier League var meget tæt på. 

– Det stod mellem Reims og Burnley i sommer. I sidste ende valgte Reims, siger Daramy, der havde adskillige samtaler med begge trænere: 

– Jeg snakkede både med Will Still (Reims-træner, red.) og Vincent Kompany (Burnley-træner, red.), så jeg kunne høre, hvilke planer de havde for mig, og hvor jeg kunne se mig selv. 

– Kompany var en super fed fyr. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke var tæt på at skifte dertil, men til sidst gik jeg med min egen mavefornemmelse. 

– Jeg tog min tid, og så valgte jeg det, jeg troede var bedst for mig, fortæller Daramy til Tipsbladet. 

Selvom det aldrig blev til et samarbejde med Burnley og Vincent Kompany, så kunne Daramy godt lære flere ting af Premier League-legenden. 

– Kompany er en fed træner, og han havde en god forståelse. Han lærte mig også nogle ting om at træffe valg, for det var et svært valg for mig. 

– Jeg snakkede meget med ham. Jeg sagde til ham, at jeg havde valgt Reims. Han ville selvfølgelig gerne have haft mig, men det blev ikke sådan, og så ønskede han mig held og lykke. 

– Han sagde også, at hvis jeg havde brug for en snak, så kunne jeg tage fat i ham, så han virker som en god fyr, siger Reims-danskeren. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Foto: Imago

‘Ikke afvisende over for FCK’
Mange fans havde nok håbet, at Mohamed Daramy ville skifte på en permanent aftale efter den store succes i sidste sæson. 

Prioriteten var dog at blive i udlandet, og derfor blev der i første omgang kigget på udenlandske klubber. 

– Jeg ville meget gerne blive i udlandet for at prøve mig af, men jeg vil aldrig være afvisende over for FCK. 

– Min førsteprioritet var helt klart, hvad der var interessant af udenlandske klubber, og om det var noget for mig. Det vigtigste var deres plan for mig, og så havde jeg en god snak med trænerne.

Hvad tænkte du, da du hørte, at Stade Reims var interesseret i dig?

– Det var fedt og spændende. Det var ikke fordi, jeg kendte så meget til klubben inden. 

– Jeg ved, de har været interesseret i mig tidligere, da jeg var i FCK, hvor der var lidt snak med dem og min agent. 

– Det blev dog aldrig konkret, for jeg var stadig meget ung på det tidspunkt, fortæller Daramy. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Foto: Imago

Drømmer om EM til sommer
Nu hvor Daramy har genfundet formen, så er der en klar ambition – han vil med til EM til sommer. 

Kan niveauet holdes, og kan Daramy forblive skadesfri, så tror han selv, at chancen for en EM-plads er god. 

– EM er en kæmpe ambition for os alle, og det er selvfølgelig noget, alle gerne vil være en del af. 

– Nu kunne jeg ikke komme med til VM, så nu er det et stort mål at komme med til EM. Det ville være stort at kunne spille for sit land og vise sig frem. 

– Jeg håber selvfølgelig, jeg kan blive ved med at præstere i Reims. Så skal jeg også holde mig skadesfri. 

– Jeg tror godt, jeg kan have en stor chance, hvis jeg fortsætter med at vise mig frem som nu. 

– Der er en masse gode spillere, og det bliver ikke nemt, for der er mange, jeg kæmper med, men man håber altid på at kunne få en plads, fortæller Daramy til Tipsbladet. 

Daramy står noteret for ni landskampe, og Danmark spiller første ved EM den 16. juni mod Slovenien.





På vej til Danmark? Han beslutter sig i denne uge




LIVE

TransferLIVE: Newcastle på rov i Man City?

I chok over Mike Tullberg-udtalelse

Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?

Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger

Derfor vælger han Barcelona over Real Madrid

Her er German Onugkhas nye klub

Afslører: Makienok deltager i realityprogram



LIVE

Superliga-LIVE: De viser AGF mod Benfica

Dyr FCM-spiller søger væk: Lejeaftale mest i spil

Derfor kollapsede Jamal Musiala igen

‘Vanvid’ – så meget vil de have for Grabara

Revser Binks: Hvad fanden er det for en opførsel?

Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha

Rundens Hold i Superligaen – 4. runde

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

Kæmpe dommerfejl: Det er MEGET besynderligt

Afsløring: FC Nordsjælland henter Jamal Sudais

Forstår frustration over langvarig Man City-sag

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

De køber rettighederne til FCK-kamp

Juventus henter målmand i Tottenham

Dansker talte med Højlund inden transfer

Diant Ramaj: ‘Håber ikke det sker igen’

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over

Jacob Neestrup vil hente tidligere FCK-stjerne

Meldt tæt på FCK – stjerne præsenteret i ny klub

AGF snydt for ny profil

Bekymrende, Brøndby – men nøj, han er for vild!

Kæmpe SL-transfer: Sådan scorede FCN 225 mio.



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Silkeborg køber Maël de Gevigney 

Kæmpe Superliga-salg – nu meldes han færdig