Stjerne alvorligt skadet – misser VM

Xavi Simons blev skadet i weekendens nedrykningskamp mod Wolverhampton. Han bliver ikke klar til VM.



Den hollandske midtbanespiller Xavi Simons kommer ikke med til sommerens VM-slutrunde i fodbold.

Det fortæller Simons, der til daglig spiller for Tottenham i Premier League, på Instagram.

– Man siger, at livet kan være grusomt, og i dag føles det sådan. Min sæson er kommet til en brat afslutning, og jeg prøver bare at bearbejde det. Ærligt talt er jeg knust. Intet af det giver mening, skriver Xavi Simons.

– Det eneste, jeg har ønsket, er at kæmpe for mit hold, og nu er muligheden for det blevet revet væk fra mig… sammen med VM. At repræsentere mit land denne sommer… Det er bare væk, tilføjer han.

Den 23-årige hollænder blev skadet i Tottenhams 1-0-sejr over Wolverhampton i weekenden og måtte bæres fra banen i anden halvleg.

Simons var tiltænkt en nøglerolle på det hollandske landshold, der er ledet af cheftræner Ronald Koeman.

Det ville have været Simons’ anden VM-slutrunde efter debuten i Qatar i 2022.

Her blev Holland slået af Argentina efter straffesparkskonkurrence i en hæsblæsende og hårdt spillet kvartfinale. Argentina gik hele vejen og vandt VM.

Xavi Simons har spillet 34 landskampe for Holland, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Skaden er også et stort slag for Tottenham, der har været hårdt ramt af skader i denne sæson og kæmper for overlevelse i den bedste engelske fodboldrække.

London-klubben ligger i øjeblikket under nedrykningstregen på en 18. plads med to point op til West Ham.

Tottenham har haft en turbulent sæson. Klubben har fået ny cheftræner – Roberto De Zerbi – efter at både Thomas Frank og Igor Tudor er blevet fyret som cheftrænere i Tottenham.

Hvis Tottenham rykker ned i den næstbedste engelske fodboldrække, vil det være første gang siden 1977, skriver nyhedsbureauet AFP.

VM i fodbold bliver afholdt i USA, Canada og Mexico til sommer. Holland er i gruppe med Japan, Sverige og Tunesien.





Midt i voldsom kritik: Det kigger FCK efter




LIVE

TransferLIVE: Kaos i Italien – aftale kollapser

Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Hattrick – Dansk landsholdsspiller målamok

Havde én dårlig ting at sige efter FCK-nederlag

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen



LIVE

Superliga-LIVE: Tidl. OB-profil død i bilulykke

Gaveregn over FC Midtjylland

En vild energibombe er kommet til Superligaen

Nu kulminerer ny Superliga-træners plan

FCK-exit? ‘Lad os se, hvor længe det varer’

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Vil slå britisk transferrekord for Alvarez

Speakman slår tilbage: ‘Det er nemt at sige’

På vippen i FCN: Afklaring meget snart

Vil ikke juble i Parken

Bitter Svensson: ‘Det er mit ansvar’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dag og nat for FCK, der rammer vanvittig milepæl

Superliga-scoop: Henter bomber gratis

Et år i træk for FCK: ‘Hvad er det, der foregår?’

‘Det bryder jeg mig ikke om at se’

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Tilbage i AGF: Jeg er meget overrasket

‘Jesper Lindstrøm har ét KÆMPE problem’

Afsløring: Rekord – her skal Høgh til lægetjek

Mange i Premier League vil have Superliga-profil

Afsløring: Rekorddyr Høgh rejst – lægetjek mandag



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Foreslår Brøndby at hente Superliga-spiller

Atletico Madrid henter PSG-spiller for 300 mio

Afsløring: Bodø/Glimt accepterer bud på Klynge

Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama