Stor ros til Zanka – men puslespil afgør fremtiden

Thomas Frank har været meget tilfreds med Mathias “Zanka” Jørgensen og regner med en afklaring på spillerens fremtid inden for de kommende uger.



I øjeblikket snakkes der meget om Christian Eriksens fremtid, og om den danske stjerner fortsætter i Brentford til næste sæson. Men en anden dansker står også med en uvis fremtid i Premier League-klubben: Mathias “Zanka” Jørgensen.

“Zankas” fremtid i London afhænger af et større puslespil, fortæller Thomas Frank på et pressemøde med danske medier fredag eftermiddag, hvor han også roste den danske stopper.

Den tidligere FC København-stjerne har nemlig som udgangspunkt kontraktudløb til sommer, men i hans aftale er der en option, således at Brentford kan forlænge samarbejdet med yderligere en sæson.

– Der er ikke taget en endelig beslutning (om optionen skal benyttes, red.), men det er noget af det, vi skal kigge på. Der var jo på et tidspunkt, hvor vi kunne være bekymrede for, om vi var i den ene eller anden række, og det kunne påvirke i begge retninger, om vi eller “Zanka” ville (fortsætte samarbejdet, red). Det er noget, der forhåbentlig bliver afklaret inden for nogle uger, lyder det fra Thomas Frank.

Har han vist nok til at få forlænget?

– Jeg tror, at det handler om en bred vurdering af det hele med “Zanka”, truppen og holdet. Jeg har været tilfreds med de præstationer, “Zanka” har leveret på banen, og også med hans personlighed og input uden for banen. Det er uheldigt, at han var skadet i en længere periode, men det kan ske. Generelt er jeg meget tilfreds med ham, så vi skal sætte os ned og sætte det hele sammen.

– Det er jo en del af et stort puslespil, fortæller Brentford-træneren.

31-årige Mathias “Zanka” Jørgensens sæson i Brentford har budt på både op- og nedture.

Han kom til klubben efter transfervinduets lukning, men fik hurtigt spilletid. Så blev han dog ramt af en skade, der holdt ham ude fra midten af november, indtil han i den forgangne weekend fik comeback mod West Ham. Og her imponerede han i stor stil. 

– Han spillede en rigtig god kamp, og det var imponerende, hvordan han trådte ind og spillede med autoritet, kommunikerede til sine medspillere, var rolig på bolden og afklaret i sit forsvarsspil. Det var jeg glad for, fordi han har desværre været uheldig med skader, så nu håber vi, at det kan blive fint resten af sæsonen, siger Thomas Frank og tilføjer, at “Zanka” også gjorde det godt inden sin skade. 

Brentford er aktuelt nummer 13 i Premier League, og med hele 12 point ned til Burnley på den anden side af nedrykningsstregen kan de så småt føle sig sikre på endnu en sæson i den bedste række. Næste chance for at hente flere point er lørdag, når de gæster Watford klokken 16.00.

Thomas Frank har også kommenteret på Christian Eriksens fremtid – læs mere om det her.





Afsløring: FCM køber Nordin Bakker




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Her er Jonas Winds nye klub

Brøndby med transferscoop?

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Kryptisk transfermelding

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Han er ny assistenttræner i Brøndby

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

FC København-farvel rykker nærmere

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Superliga-klub tæt på FCK’er

Kan ikke spille i Ukraine: Her afvikles FCK-kamp

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’

Holland – Marokko

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Mexico – Ecuador



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Elfenbenskysten – Norge

Hård dom over Kvistgaarden

TransferLIVE: Lewandowski skifter klub

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp