Vi har vænnet os til, at særdeles velhavende amerikanere, superrige investeringsfonde fra Mellemøsten og en lejlighedsvis rigmand fra Fjernøsten køber sig ind i Premier League-klubber. Men da Glazer-familien satte Manchester United til salg, dukkede en ukendt finsk fyr pludselig op med et bud på at overtage en af de største klubber i verden.
Thomas Zilliacus repræsenterede en gruppe investorer og var en af tre potentielle købere, der afgav et bud på at overtage ”The Red Devils”. Undskyld, Thomas hvem?
Det blev Tipsbladet klogere på, da det lykkedes at få rigmanden i tale. Thomas Zilliacus ville hellere end gerne fortælle om de tanker, der lå til grund for hans bud på Manchester United og samtidig også opklare et par misforståelser.
Zilliacus har tidligere været involveret i forskellige fodboldklubber, ikke mindst HJK fra Finland. Ikke desto mindre udgør Manchester United et gevaldigt spring op ad rangstigen, og han indrømmer gerne, at det ikke var ét, han var i stand til at foretage alene.
"Men jeg er velhavende nok til at afgive et troværdigt bud sammen med nogle partnere," fastslår Zilliacus om det konsortium, han har sammensat.
Konsortiet har mildest talt fundet hele processen med budafgivningen på Manchester United ”interessant”, for at udtrykke det høfligt.
”Vi kom meget sent ind med vores bud, for selvom jeg har været fan af Manchester United, siden jeg var 11 år, er jeg ikke dén fan, der dagligt følger aktivt med i alt, hvad der sker omkring klubben. Jeg ser kampene, og det er dét, men jeg læste tilfældigvis i marts, at det var deadline day for bud, så mit team og jeg indsendte et."
Apropos deadline, så er den blevet skubbet et par gange, hvilket bidrog til en betydelig frustration med sælgeren, familien Glazer.
"Hele processen er blevet lidt af et skuespil. Der er nye runder og nye bud og dit og dat, og jeg tror, det afspejler, at Glazers ikke rigtig ved, hvad de vil," mener Zilliacus og tilføjer, at han ikke engang ville blive overrasket, hvis familien ender med at beholde klubben.

Ikke professionelle
"Nu skal jeg ikke dømme folk, jeg aldrig har mødt. Men den proces, de har skabt, er ikke særlig professionel. Hvis man har tre seriøse købere, og jeg ved, at vi mener det alvorligt, ligesom jeg ikke er i tvivl om, at sheik Jassim og Jim Ratcliffe gør, så ville det normale være, at sælgeren inviterer hver enkel af tilbudsgiverne til forhandlinger. I stedet har vi nu disse anonyme budrunder igen og igen, hvor ingen af tilbudsgiverne, så vidt jeg ved, rigtig ved, hvad der foregår."
Hvor Jim Ratcliffe og sheik Jassim begge har hævet deres bud, har Zilliacus og co. kun indsendt det første bud.
Men det betyder ikke, at de ikke er klar til at forhøje indsatsen, om man så må sige.
"Jeg har struktureret vores bud på en fleksibel måde, så prisen sagtens kan stige. Så længe vi kan ramme et niveau, som både sælger og køber kan blive enige om, er vi med i processen," fastslår han.
Men vurderer han helt ærligt, at han stadig har, endsige nogensinde har haft, en chance?
"Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg, at profilen på de to andre tilbudsgivere, set fra et Glazer-perspektiv, er mere attraktiv. Der er ingen tvivl om, at sheik Jassim kan komme med mange penge fra Qatar. Jim Ratcliffe er officielt den rigeste mand i England. Hvem er jeg sammenlignet med dem? En ukendt fyr fra Finland. Men som sagt, hvis jeg var i sælgerens sko, ville jeg helt sikkert tage alle tre tilbudsgivere alvorligt og forhandle med alle."
Set i bagklogskabens lys ville Zilliacus have håndteret sin eget bud anderledes, hvis han havde opdaget den oprindelige deadline lidt tidligere.
"Vores bud var ikke så omfattende, som jeg kunne have ønsket, og heller ikke helt så struktureret, som jeg ønskede, det skulle være. Især ikke, når man snakker et bud fra nogen, de sandsynligvis aldrig har hørt om før. Når man lægger det hele sammen, gør det sandsynligvis buddet mindre attraktivt fra sælgerens synspunkt. Det er også grunden til, at jeg har været temmelig offentlig omkring mit bud og hele processen. Min tanke var, at ved at dele mine synspunkter offentligt vil det i sidste ende nå sælgerne og forhåbentlig få dem til at forstå, at dette er et seriøst bud."
Fans bør involveres i klubben
En ting, der helt sikkert skilte sig ud i offentligheden vedrørende buddet fra Zilliacus og hans bagmænd, var planen om at lancere en såkaldt fan share. Hele ideen med dette blev ifølge Zilliacus misfortolket og til sidst blæst ud af proportioner, så han er mere end glad for kunne præcisere, hvad meningen bag var.
"Her skal vi lige have lidt baggrund. Dengang jeg var formand for HJK, var de ikke ejet af nogen. Det var en klub, der blev drevet af fansene. Der var en bestyrelse på otte personer, som diskuterede og aftalte ting til gavn for klubben og fansene. Ikke til fordel for en enkelt ejer, der mest af alt har købt klubben til at fremvise som et trofæ."
"I mine øjne er det måden at drive en klub på, især når man taler om klubber som Manchester United, der er en institution. Det er ikke bare en fodboldklub. I England er Manchester United lige så ikonisk som Big Ben eller Buckingham Palace."
"Som ejer vil jeg blot være en lille del klubbens historie. Klubben var der, før jeg blev født. Den vil være der, når jeg er død. Og rygraden i en klub er fansene. Uden fansene er der ingen klub, så jeg synes, det er helt naturligt, at fansene har noget at skulle have sagt. Derfor var forslaget, at hvis vi lykkedes med vores bud, ville vi gøre det muligt for fansene at købe op til 50 procent af aktierne i Manchester United,” fortæller Zilliacus om planen, der ikke overraskende er blevet mødt meget positivt fra mange tilhængere.
"Jeg tror, det er noget, der ville være meget godt for fodbolden generelt, for desværre er mange store klubber, især i England, blevet ”trofæer”, der købes af superrige individer eller fonde. Meget ofte kommer disse personer fra lande uden for Europa, måske uden fuldt kendskab til fodboldens historie eller den nødvendige knowhow til fodboldkulturen i Europa. I mine øjne er det ikke en positiv udvikling," fortsætter Zilliacus, der mener, at Manchester United er et oplagt eksempel på netop dén udvikling.
”Her har man haft en ejer, der ikke rigtig er engageret i fansene eller klubben og på en måde næsten ødelægger klubben eller i hvert fald ikke tager sig af den på den rigtige måde," mener Thomas Zilliacus og understreger, at han og hans investeringsselskab selvfølgelig i første omgang ville stille den nødvendige finansiering til rådighed for at overtage Manchester United.
Jim Ratcliffe.
For stort fokus på store navne
"Da jeg præsenterede dette, troede nogle mennesker, at jeg kun var villig til at betale halvdelen af udbudsprisen og lade fansene betale den anden halvdel. Det var aldrig tanken. Ideen var at overtage klubben og derefter gøre det muligt for fansene at købe aktier. Der vil også være en grænse for, hvor mange aktier en privatperson kan eje. Vi er stadig ved at udarbejde de nøjagtige præmisser for dén del, men grundlæggende er min tanke, at der ville være en grænse på eksempelvis 10.000 euro".
Zilliacus er kun alt for klar over, at det er en model, der mere afspejler den ejerskabsstruktur, som stadig trives i Tyskland med 50+1-reglen, mens det ville være en helt ny konstruktion i Premier League.
"Og fordi det ville have været unikt, blev det mødt med skepsis fra visse sider. ’Skal fans være med til at bestemme? Det går aldrig godt.’ Men fansene skal selvfølgelig ikke være med til at bestemme, hvem der skal spille om lørdagen, men ideen var, at når det kommer til store strategiske beslutninger som at forbedre stadion, skal fansene have deres mening”.
"Hvis du ser på ethvert børsnoteret selskab i verden, har det aktionærer. Det har en årlig generalforsamling, hvor aktionærerne har deres mening, og det fungerer perfekt. Og der er en bestyrelse bestående af mange repræsentanter, der er enige om tingene. Hvorfor skulle en fodboldklub ikke få succes på samme måde," spørger Zilliacus uden at få svar endnu, hvilket ikke forhindrer ham i at have andre ideer til, hvordan man driver en fodboldklub.
"Der er for meget fokus på store navne. Klubberne sprøjter stadig større summer ud på såkaldte store spillere. Men store navne er ikke altid de rigtige, hvis du vil opbygge et hold. Paris Saint-Germain er det bedste eksempel. De vinder den franske liga, men aldrig Champions League,” siger Zilliacus, der hellere ser en klub som Ajax Amsterdam få succes.
Men mens Manchester United i øjeblikket strukturerer deres vej til succes lidt anderledes end Ajax, ser Zilliacus stadig en stor fremtid for de røde.
”Som klub har United en megagod fremtid. Det er et så stærkt brand. Hver en fodboldspiller vil gerne spille for en klub som Manchester United, simpelthen fordi den er så berømt. Måske er Manchester ikke den mest attraktive by i verden, men at spille for klubben, det ville enhver ung spiller elske at gøre."

Klubber byder sig til
Zilliacus og hans konsortium har mere eller mindre erkendt, at de næppe er de kommende ejere af Manchester United, men der kan stadig være interessante ting i vente fra finnen og hans finansfolk.
"En af de gode ting ved omtalen omkring vores bud på Manchester United er, at jeg tror, at klubejere over hele verden nu ved, at vi er interesserede i at investere i fodbold. Jeg er blevet kontaktet af en lang række klubber. Mit fokus er på klubber med en stor global fanskare, hvilket betyder, at jeg har sagt nej til de fleste af dem. Men der er også nogle rigtig store navne iblandt dem, som vi kigger seriøst ind i," siger manden, der ikke kun bor i Singapore, men også er indehaver af boliger i Finland, Østrig og Milano.
"Selvom jeg ikke kan afsløre navne, kan jeg sige, at der er klubber blandt dem, der er lige så kendte som Manchester United rundt omkring i verden og på et betydeligt mere attraktivt prisniveau," fortsætter Zilliacus.
"England er selvfølgelig den mest attraktive liga, hvilket afspejles i de penge, der betales for tv-rettigheder. Det betyder dog også, at der er et massivt potentiale på andre markeder såsom Spanien, Italien og Frankrig til at stige rigtig meget. Jeg vil vædde med, at de engelske tv-rettigheder ikke tredobles i løbet af de næste fem år, men det er jeg overbevist om, at eksempelvis de italienske tv-rettigheder vil," spår Zilliacus.
Uanset hvem, der ender med at få fingre i Manchester United, tror Thomas Zilliacus på, at Manchester Uniteds globale navn og indtjeningspotentiale er stort nok til som minimum at matche købekraften i statsdrevne klubber som Manchester City og Newcastle United.
"Selvfølgelig hjælper det at have en statsejet klub med mere eller mindre bundløse bankkonti. Men hvis du har en milliard fans, har du en meget, meget stærk base at tjene penge på,” slutter Thomas Zilliacus, som vi næppe har hørt det sidste til i fodboldverdenen.
Thomas Zilliacus says he will not participate in the third round of bidding to become the next owner of Manchester United. He called the process a "farce" ❌ pic.twitter.com/YfT7GqbUB3
— Sky Sports Premier League (@SkySportsPL) April 13, 2023
LIVE
LIVE: Skør målmandssituation i Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Vild med Danmark: Jeg tror, jeg flytter tilbage
Stor dramatik: Brøndby har IKKE en sag!
NYHEDER
KEP: ‘Fuldstændig håbløst – kan koste dem guldet!’
Stor Tullberg-kritik: ‘Klæder ikke en storklub’
NYHEDER
– Han bliver en vigtig spiller for FCK!
HELT VILDT
Tv-ekspert: Her kan Cooper blive fyret
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – smidt af efter drama i Horsens
INTERVIEW
‘Nu ved jeg nok om Danmark til at sige…’
EKSKLUSIVT
Var ‘hudløst ærlig’ overfor Bo Henriksen
AVIS
Hylder Højlund og kommer med spøjs sammenligning
HELT VILDT
Blæst fuldstændig omkuld
Revser FCM-stjerne: ‘Fuldstændig utilgiveligt!’
EKSKLUSIVT Dommerekspert: Store skæverter og en hyldestsang
NYHEDER
Stjerne peger på Højlund
MEDIE
Bombe – Clement Bischoff kylet af holdet
TOPNYHED
Laver aftale med Frederik Birk
Thomas Frank-melding skaber overskrifter
MEDIE
Kæmpe million-lønforhøjelse venter Braithwaite
Udenlandske medier med fokus på FCM-reserve
OPTAKT
FC Fredericia – Vejle Boldklub
AVIS
Enighed – Toni Kroos tæt på stort job
INTERVIEW
Nu forklarer han batalje med Brøndby-træner
Hyrer første kvindelige cheftræner i Bundesligaen
MEDIE
Kunne lave chokskifte til FCK – nu lurer storklub
INTERVIEW
Overrasket over FCM-stjerne: Dumt at gøre
TOPNYHED
Ny dansk landstræner? Nu reagerer han
TIPSBLADET SPECIAL
– De havde ikke vundet 7-0 med Jacob Neestrup
EKSKLUSIVT
– Han ender i Premier League
Klar Eriksen-spådom: Det kommer ikke til at ske
NYHEDER
Revser Brøndby-stjerne: ‘Kan ikke følge med’
Bayern slår rekord i ny storsejr
‘Min tid i FC København var helt perfekt’
Højlund forværrede Wolfsburg-krisen
EKSKLUSIVT
Sammenligner med Brøndby: ‘De var fire om det!’
TRANSFER
På besøg i AGF – skifter til Bodø/Glimt
INTERVIEW
Pludselig fremhæver han omdiskuteret FCM-stjerne
TOPNYHED
Foreslår ny BIF-træner: Ville passe fantastisk ind
NYHEDER
Storroser dansk super-talent
HELT VILDT
Chok i Norge: Ståle er nok ikke imponeret
TOPNYHED
Afslører: Skred efter Lars Olsen-ansættelse
TIPSBLADETS DOM
Som forandret: FCK-stjerne storskuffede trods sejr
EKSKLUSIVT
Chelsea-legende i Noah Nartey-opråb
INTERVIEW
Har ondt af Steve Cooper
Afviser mesterskabssnak
Skal Cooper fyres? ‘Useriøst ikke at tale om det’
DAGENS SPILFORSLAG
Gil Vicente tryner Tondela
FC København med overtidssejr over Randers
FCM sejrede over Brøndby i ond kamp
TIPSBLADETS DOM
Ondt blod – de 2 fik Brøndby Stadion på nakken!
EKSKLUSIVT
Vil lokke Brøndby-spiller til denne klub
Viborg sejrer i Haderslev efter grusom situation
Silkeborg-comeback giver håb
TIPSBLADETS DOM
Det kræver klasse af dimensioner at gøre det der!
NYHEDER