Frank forklarer nederlag: Havde allerede tabt

Første halvleg var så ringe, at hele kampen var tabt, da pausefløjtet lød, mener Brentfords Thomas Frank.



Det var en sølle præstation af det danskprægede Brentford-mandskab, der søndag måtte se sig slået af sydengelske Brighton.

Særligt holdets indsats i første halvleg var så dårlig, at hele kampen ifølge cheftræner Thomas Frank allerede der var tabt.

– Især med bolden var vi ringe. Vi smed den væk, hver eneste gang vi havde muligheden for at skabe selv det mindste, siger han i et interview på klubbens hjemmeside.

Christian Nørgaard, Mathias Jensen og Mads Bech Sørensen kunne efter 34 minutter se deres sydengelske modstander tage føringen på et drømmemål af belgiske Leandro Trossard.

– Vi sparker bolden ud, mister den. To afleveringer og et løb, der ikke bliver fulgt, og så står det 1-0, siger Thomas Frank om Brightons første scoring.

Små ti minutter senere blev føringen fordoblet, da Brighton igen spillede sig igennem Brentfords kæder, inden Neal Maupay fra kanten af feltet tordnede bolden op i målhjørnet til 2-0.

– Og så er kampen mere eller mindre afgjort, siger Thomas Frank om 2-0-scoringen.

Anden halvleg var bedre, mener den danske cheftræner, men holdet havde alligevel ikke, hvad der skulle til for at vende resultatet.

– Drengene knoklede i anden halvleg. De skabte chancer, og vi havde mulighed for at komme tilbage i kampen. Et 1-2-mål havde givet os lidt håb. Det er bestemt en acceptabel indsats, men vi havde allerede tabt kampen i første halvleg.

– Nu er vi bare lidt skuffede over ikke rigtigt at dukke op til første halvleg – for vi startede faktisk rigtig fint i de første fem-syv minutter. Vi havde en stor chance til Bryan (Mbeumo, red.), siger Thomas Frank.

Sejren sendte Brighton op på niendepladsen med 23 point for 17 kampe. Brentford er placeret på 13.-pladsen med 20 point.

/ritzau/





LIVE

VM-LIVE: Præsident slagter landstræner

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Tyskland – Paraguay

Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp

Transferbombe: ‘De vil være meget skuffede’

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Spændende melding

Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Hård dom over Kvistgaarden

Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Storroser 18-årig FCK-spiller



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Træner i Danmark: Storklub har store danske planer

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen

Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Sydafrika – Canada

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Stopper efter VM-nedtur

Brasilien – Japan

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Transferbombe på vej

Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Zlatan Ibrahimovic revser Norge



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Spår vild Rasmus Højlund-sæson

Meldes tæt på storklub

De forbereder et bud på Roony Bardghji

De vil have Gaaei – her er prisen