Danske Martin Braithwaite var i hopla, da FC Barcelona hjemme tog imod Elche i La Liga onsdag aften.
FC Barcelona høstede tre point med en sejr på 3-0 over Elche hjemme på Camp Nou, og det var med Martin Braithwaite i en nøglerolle.
Det begyndte dog målløst for de to mandskaber, der ikke formåede at lægge bolden i netmaskerne i første halvleg. Derfor gik begge hold til pause ved stillingen 0-0.
Efter pausen kom der hul på bylden, da FC Barcelona bragte sig i front i det 48. minut. Braithwaite leverede en assist til Lionel Messi, der sparkede hjemmeholdet foran med 1-0.
20 minutter senere var selvsamme Messi på spil igen. Denne gang var det Frenkie de Jong, der havde næstsidste fod på bolden, inden argentineren scorede til 2-0.
Men Braithwaite var ikke færdig med at spille en hovedrolle, for med godt et kvarter igen lykkedes det ham endnu en gang at få en assist ind på kontoen.
Danskeren lagde bolden op til Jordi Alba, der hamrede bolden i mål til 3-0 og sendte catalanerne på sejrskurs.
Kort efter assisten til Alba blev Braithwaite skiftet ud med Antoine Griezmann, hvorfor han måtte se de sidste 15 minutter af opgøret fra bænken.
Der kom ikke flere scoringer i kampen. Derfor endte det med en sejr på 3-0 til FC Barcelona i en kamp, hvor Braithwaite fik vist sig frem.
Med sejren ligger den spanske storklub på en tredjeplads i La Liga med to point op til Real Madrid på andenpladsen, mens Elche i anden ende af tabellen kæmper for at undgå nedrykning på en øjeblikkelig næstsidste plads.
Onsdagens to assists var de første af slagsen i La Liga i denne sæson for Braithwaite, der i alt er oppe på fire assists på tværs af alle turneringer.
-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020
Seneste rygter
United kan snuppe stjerne
Kane vil til Manchester
Bayern-boss overrasker: Han bliver ny landstræner
Brentford kræver kassen
Hård kamp om varme Lingard
Fokus
Bedst/værst: FCM-stjerner legede udsmidere mod BIF
Vi er klar med bedst og værst fra topopgøret i Herning.
Blokering af vores annoncer.
Vi kan se din browser forhindre visning af vores annoncer. Det betyder med stor sandsynlighed at du har en adblocker installeret.
Vi er nød til at vise dig annoncer for at kunne levere gratis indhold til dig.
Derfor beder vi dig tillade/whiteliste vores domæne i adblockeren.
Får du denne besked selvom du ikke benytter en adblocker, så kontakt os her.
På forhånd tak Tipsbladet.dk